Annonce

Annonce

Brev:

Fortvivlelsesanfald - 3 år, 2 mdr.


6. september 2018

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Fortvivlelsesanfald - 3 år, 2 mdr.

Kære Helen,

Jeg har skrevet til dig tidligere da vores dreng, A, var helt lille og der var problemer med nattesøvn og det at tage sutteflaske. Nu er han 3 år og 2 mdr og er startet i børnehave. Jeg har to problematikker jeg gerne vil beskrive så du får to breve. Dette er ang. fortvivlelsesanfald/kontrollerede anfald, det næste er ang. opdragelse.

Lige lidt generelt om A:
Normal graviditet og fødsel. Da han var nogle måneder gammel og der fortsat var betydelige problemer med søvn (urolig og for få timer), amning (meget hyppig), ligge selv (aldrig), tage sut eller sutteflaske (nægtede) osv fandt jeg ud af at han passede meget godt i kategorien High-need baby, bortset fra det punkt hvor sådanne babyer typisk bliver overstimuleret. A havde og har fortsat stort behov for stimulation og trives bedst når der foregår en masse og vi er ude i byen, på besøg hos andre eller har gæster. Der er han nærmest et englebarn man kan bede om at gøre ting og han fungerer godt med både andre børn og voksne. Hjemme har det dog været en helt anden sag.

De dage han ikke er i institution sørger jeg for at vi er på tur det meste af dagen for ellers bliver han i frygteligt humør hjemme og helt umulig (sådan har det været siden han var helt lille hvor jeg også ofte spiste morgenmad med ham i byen, for det var den eneste måde jeg kunne få en smule ro på til at spise). Når han har været i institution tager vi for det meste bare hjem, for der er han stimuleret nok. Tv og Ipad er ikke noget der kan holde ham beskæftiget længere end 5 minutter. Han elsker at lege og helst skal vi voksne være med, hvis altså der ikke er jævnaldrende børn med.

Generelt er han meget kærlig, social, mor-glad, fantasifuld men også utrolig temperamentsfuld, utålmodig, stædig og opmærksomhedskrævende. Hvis legetøjet driller bare en lille smule bliver han meget hidsig og slår sig selv i hovedet med legetøjet. Hvis der er noget han ikke er god til (fx tegne) vil han slet ikke prøve. Han har stort behov for fysisk kontakt og kan selv ikke lade være med at tage hårdt fat i os af bare glæde. Han var også en "bider" i vuggestuen når han blev lidt for glad og eksalteret, men bed altså ikke i frustration. Sprogligt er han rigtig godt med og pædagogerne er generelt imponerede over hvordan han kan koble tanker sammen. De beskriver ham også som meget følsom. Motorisk er han fint med, dog en smule klumset og falder nemt over sin ben eller andre ting. Han er nok fysisk lidt sensitiv og kan ikke lide ...


Annonce

... mærker i tøjet, syninger på strømper eller hvis skoene fx er lidt for store.

Fortvivlelsesanfald:
A kom i selvstændighedsalderen før han blev et år og er det fortsat. Han er altid enten utrolig glad og energisk (snakker så meget at vi bliver helt udmattede) eller også er han helt nede i kulkælderen humørmæssigt, dvs langvarige fortvivlelsesanfald eller bare nej-hatten på. Han havde lang sommerferie i år og var meget sammen med os og bedsteforældrene, som han holder meget af, og alligevel var han arrig og modsat størstedelen af tiden. Vi havde ellers tænkt det kunne have noget at gøre med belastningen det er at være i institution.

Vi kan ikke forudsige hvornår han har en god og dårlig dag, der virker ikke til at være sammenhæng med nattesøvn, vores tid til at hygge eller lignende. Mængden af fortvivlelsesanfald toppede da han var ca 2-2,5 år og er nu kun et par gange om ugen, men til gengæld er der flere kontrollerede anfald, altså anfald hvor han har styr på sig selv og vil opnå noget (fx vil bæres). Når han ikke opnår dette stopper han for det meste efter ganske kort tid og er normal igen, andre gange går det over i et fortvivlelsesanfald hvor vi må trøste ham. Når det er kontrollerede anfald bliver han meget frustreret over at der ikke kommer tårer, ”jeg VIL have tårer”, ”jeg VIL være ked af det” er typiske udbrud. Faktisk føles det som om han prøver at fremkalde et rigtigt fortvivlelsesanfald, og han bliver da også rigtig glad og godt tilpas efter et fortvivlelsesanfald, som om han er kommet ud med en masse energi/frustration.

For os føles det som om det kommer indefra og vi kan ikke gøre noget for at forebygge det. Hvis vi prøver at opfylde hans ønsker finder han bare på noget nyt han kan kaste sig på gulvet over. Så generelt prøver vi bare at få det overstået i stedet for at udskyde det. Men det er en belastning da det i perioder er flere gange om dagen vi skal igennem dette. Vi forholder os generelt helt roligt, trøster hvis han bliver rigtig ked af det og venter bare hvis han ikke er rigtig ked af det. Nogen gange snakker jeg med ham efterfølgende om hvorfor han blev sur. Og nogen gange siger jeg at det ikke er rimeligt at blive så sur over hvad det nu må være og han virker egentlig til at lytte, selvom jeg godt er klar over at han selvfølgelig ikke kan styre sig selv på den måde endnu.

Har du andre tips til hvordan vi kan håndtere disse anfald? Og nogen forslag til hvad det kan være der udløser dem?

Med venlig hilsen
Moren

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Vugge - vugning, bevægelse

At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.

Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce