Annonce

Annonce

Brev:

Raserianfald, hvordan hjælper vi vores søn?


11. marts 2014

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Raserianfald, hvordan hjælper vi vores søn?

Hej Helen.

Så er der noget med udvikling igen, som vi ønsker hjælp til at forstå, så vi kan være der bedst muligt for vores søn. Han er nu 19 mdr. og "pludselig" fra den ene dag til den anden er hans humør vendt 180 grader. Det hænger nok sammen med den sidste uges begivenheder, men på trods af det, så har vi brug for råd til at gøre det rigtige for ham.

For en uge siden blev vores søn syg med 39 i feber. Som altid når han er syg med så høj feber, så sover han meget og nemt, er ellers glad, men flad. Sådan gik de to første dage også af hans sygdomsperiode på en uge. Resten af dagene var præget af konstante raserianfald og stor frustration fra vores søns side. Vi skulle alle tre havde været i Sverige og besøge farmor og farfar, men jeg og min søn måtte naturligvis blive hjemme, da han var syg.

Da sygdommen ikke bliver bedre, men værre efter nogle dage kontakter jeg 1813 og (for at gøre en lang historie kort) ender vi med at bruge ti timer på hospitalet hvor vores søn skal lyttes på, have taget røntgen, blodprøve og scannes. Og det er imens at han har det skidt og desuden er godt utilfreds med situationen. Alle de her forskellige kontroller han skal igennem (for at få konstateret lungebetændelse) går ham virkelig på! Forståeligt nok! Det er mig, som skal være den dumme og holde ham fast, mens diverse undersøgelser bliver udført og det er vores søn meget ked af det over! Jeg var jo som sagt alene med ham og desuden også alene med ham et par dage efter hospitalsbesøg.

Han får det bedre sygdomsmæssigt dagene efter og bliver rask igen. Men det er tydeligt at hele turen gennem ti timer på hospitalet har gjort stort indtryk på ham. Han sover ekstremt dårligt, drømmer helt vildt, spiser ingenting og græder uafbrudt når han er vågen, kun med korte ophold, hvor han egentlig ikke er glad. Han afviser nu mig med at skubbe mig væk og bliver hidsig over alle små ting i vores øjne, men selvfølgelig store ting i hans øjne.

Men som "alenemor" med et sygt barn, som har fået sig nogle ubehagelige oplevelser med sig fra hospitalet, hvor jeg måtte holde ham fast mens læger gjorde noget på ...


Annonce

... ham, som han ikke forstod eller havde lyst til, så forstår jeg godt, at han afviser mig og jeg forstår også at han er ked og endda enormt ked. Men raserianfaldene bliver ved her fire dage efter hospitalet (hans far en nu hjemme igen, det hjælper lidt på det) både i dagstimerne og nattetimerne. Eksempelvis kan han vågne i et skrig om natten og det eneste han viser at han vil, det er ned på gulvet og ligge og skrige. Han afviser fuldstændig at blive trøstet, hvilket også er fair nok, men det er jo nat...

Det samme sker i dagstimerne, hvor han de sidste par dage har været mere hidsig end glad. Humøret skiftede før turen på hospitalet, så noget var sat i gang inden da. Men hvad gør man bedst med en dreng på 19 måneder, som endnu ikke siger mere end 2-3 ord, men forstår meget? Indtil videre har jeg når raseriet står på forsøgt at tage ham til mig og trøste. Hvis han ikke vil, hvilket altid er tilfældet, så har jeg fx sagt "jeg kan godt se at du er vred og du vil ikke trøstes lige nu, det er helt ok!" og så har jeg ladet ham ligge der, hvor han nu vil ligge og være gal, hvorefter jeg siger "når du har lyst til et kram, så er jeg her". Hvis han så har ligget og skreget i to-tre minutter, så kan mit hjerte ikke mere, han bliver jo ked af det. Så jeg går til ham og spørger "vil du have et kram?" Det vil han som regel, men det går ofte ikke over der. Så kører han sig selv op i endnu en spids efter 30 sekunders ro.

Jeg er overbevidst om, at oplevelsen på hospitalet spiller en rolle, og han forstod jo ikke, hvorfor hans mor gjorde ved ham som jeg gjorde, men derudover tror jeg også at han udvikler sig generelt lige nu. Raserianfaldene var der, bare overhoved ikke så ofte, før han blev syg. Så kan du ikke hjælpe med råd til hvad vi kan gøre, når de står på og ikke står på? Det er vel også en god ting, at han tør blive hidsig og sige fra...? Men nøj, forhåbentlig ikke i næsten alle døgnets timer..?? Og ellers, hvad er det der sker med udviklingen for en 19 mdr gammel dreng? Han reagerer tydeligvis på noget.

Vi glæder os enormt til at se hvad du svarer til dette :)

Mange hilsner fra os

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.

Rutiner og weekend, del 2 - Lur

Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce