Brev:
12 måneder og stort fokus på amning
Kære Helen
Vi skrev til dig for en måneds tid siden om vores dreng på dengang 10.5 måned, som pludselig ikke rigtig ville spise mere, og som fokuserede meget på mælk og vågnede mange gange om natten for at amme.
I mellemtiden er der sket det, at han er begyndt at spise. Han er næsten 1 år nu, og han har fået ret god appetit, og vi har vel tredoblet mængden i alle hans måltider, så det er rigtig godt. Også i vuggestuen spiser han. Jeg ammer heller ikke om natten mere, kun aften i forbindelse med putning, sen aften samt tidlig morgen.
Så på sin vis er alt godt.
Men... Desværre virker det som om, at vores dreng ikke helt kan komme sig over, at der ikke længere kan blive ammet når han har lyst. Selv om det er ved at være længe siden at vi stoppede amning om natten, så vågner han stadig 1-2 gange om natten og har den helt store skrigetur fordi han vil have mælk. Han kommer over i vores seng, og vi nusser og beroliger ham og synger stille for ham, men han er meget insisterende. Han slår og sparker mig og kaster sig ind mod mig. Til sidst ender det med at han falder udmattet til ro tæt ind til en af os, nogle gange har han ligefrem brug for at ligge ovenpå mig, hvilket er tungt, da han jo er en stor dreng. Lægger jeg ham så ned mellem os bliver han igen rigtig gal og ked, hvorefter han efter noget tid endelig falder i søvn. Nogle gange varer det kort tid, men ofte varer det en time til halvanden.
Nu er vi begyndt at stå op og lave grød til ham, fordi vi er i tvivl, om det er reel sult, hvilket han spiser, dog under protest, han græder og vrider sig, men åbner munden højt for skeen, hvilket jo må være et tegn på sult. Bagefter er han dog stadig ulykkelig, når han opdager at der stadig ikke er optræk til mælk.
Om dagen efter vuggestue er han også stadig meget insisterende på mælk. Det er faktisk lige før, at eftermiddagen er værst, for her skulle han jo gerne være glad og lege og hygge ...
... sig. Det er hårdt at se ham være så ulykkelig og pjevset. Han er sulten når vi kommer hjem, så jeg giver ham straks øllebrød og banan eller a38 med lidt havregryn og frugt og derefter forskelligt småt at spise indtil vi får aftensmad. Jeg synes generelt jeg nøder meget. Men han pylrer og river i mit tøj når han kan komme til det, slår og sparker og kaster tit maden væk, hvis han er gal. Jeg prøver at aflede ham med leg og andre ting, men han er meget insisterende. Tager jeg ham fx op og går fra køkkenet og ind i stuen og sætter mig på gulvet ved hans legetøj, så bliver han så ulykkelig. Tit føler jeg at han nærmest græder fra han kommer hjem fra vuggestue til han kommer i seng.
Oftest kan hans far holde hans opmærksomhed omkring leg osv, men når jeg er der, er han tit i rigtig dårligt humør. Desværre har hans far sent fri fra arbejde, så eftermiddagen og tidlig aften er vi kun mig og ham. På det seneste er han også begyndt at være ked af det om morgenen; de sidste 2 dage har jeg ammet ham næsten en halv time, og alligevel bliver han frygtelig ked af det, når jeg tager brystet til mig. Sult eller tryghed, vi ved det ikke.
Mit spørgsmål er, hvordan kan jeg hjælpe min dreng til ikke at være så ked og frustreret og tænke på mælk altid? Kan jeg dæmpe hans fokus på mælk? Ofte er det som om at al hans tid sammen med mig går med at søge efter brystet. Som han kun får på de nævnte tidspunkter. Er det nødvendigt helt at stoppe amning? Eller kan han have ondt, og vi ikke er i stand til at afkode hans signaler? (Øre og hals er tjekket i forbindelse med en netop overstået virus, som vi tror, var 3-dagesfeber). Samtidig er vi begge bange for, at vi svigter ham, når vi for det første ikke giver ham den mælk han så frygtelig gerne vil have, men også fordi vi ikke formår at hjælpe ham til at stoppe med at græde. Og om natten går det jo også ud over søvnen.
Mange hilsner
Far og mor til en lille mælkemand.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...
21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.
Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...
19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.
Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...
30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...
27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder