Annonce

Annonce

Brev:

Amning om dagen - hvor ofte


17. marts 2012

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Amning om dagen - hvor ofte

Hej Helen,

Tak for dit svar om søvn - jeg prøver at acceptere at min piges nat har varet længe når vi når omkring kl. 5 ;-) - og undertiden kan jeg få hende til at sove videre en lille time, hvis hun lige får lov til at vågne helt op, blive skiftet og påny svøbt.

Nu vil jeg gerne spørge dig om amning. Min pige trives, er 12 uger i dag og vejede 6 kg og var 62 cm for 1 uge siden (ligger fint på sin høje kurve). Hun er glad i sine vågenperioder (undtagen omkring ulvetimen fra 17-19 hvor hun godt kan være noget pylret). Hun har de sidste 3 uger ændret afføringsmønster fra flere gange dagligt til nu en gang om ugen (sidste gang 5 dage imellem, og nu er vi oppe på 6 dage uden afføring) men hun virker ikke så besværet af det - prutter en del og det kan genere hende sen nat, men ikke mere når der er gået mange dage fra sidste afføring. Hun har fint tunge bleer (tis) mange gange i døgnet.

Hun spiser hver 3. time om aftenen, sover dog ofte 4-5 timer i første træk fra kl. 19. Siden i går aftes har hun spist kl. 18 (faldt i søvn for natten 18.30), 22 (drømmemåltid), 01 og 04 samt 06 da hun stod op. Om natten spiser hun meget fint, særligt hvis jeg sidder op med hende. Hun får fra et bryst hver gang.

Som de foregående dage den sidste uges tid har hun så siden kl 06 og til nu kl 12 ikke ville tage et "ordentligt" måltid. Hun bliver vred ved brystet når mælken løber til - hun sutter altså ...


Annonce

... fint det første minut, drikker så lidt (synker efter hvert sut) men på et tidspunkt bliver hun "vred" og sprutter mælk ud (kan se det løber godt til, og fra mundvigen spildes mælken ud på kinden). Jeg giver hende sutten, bøvser hende og lægger hende til igen - prøver også tvillingestilling - men hun vil ikke tage brystet. Denne "opførsel" gør at jeg forsøger igen lidt senere (efter hun har leget eller vi har snakket lidt) - og hun får jo lidt hver gang... Undertiden (sjældnere) græder hun inden mælken løber til - her tænker jeg hun bare ikke er sulten. Hun har sovet 1 time fra kl. 9 og lagt til middagslur kl. 11.45.

Derfor vil jeg spørge: skal jeg prøve at lade 3 timer gå mellem hvert måltid istedet for hele tiden at tilbyde brystet? Eller er der andre tricks? Jeg tror måske det er en hurtig nedløbsrefleks der irriterer hende? (men jeg kan ikke finde ud af at håndmalke desværre). Problemet kan måske også være at jeg har svært ved at se hvornår hun er sulten i løbet af dagen. Hun gumler altid glad på sin sut, og på sine hænder. Kun når hun spytter sutten ud samtidig med hun smågræder er jeg sikker på hun er sulten.

Jeg tænker også at hun har jo siden i går kl. 18 har spist 5 fine måltider - så måske er hun ikke sulten/har ikke brug for mange store måltider i dagtiden? Ville jo bare være smartere hvis hun spiste meget om dagen istedet for natten....

På forhånd tak for dit svar.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce