Svar: Selvværd og selvtillid

---

Kære E´s mor

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål omkring selvværd og selvtillid :) Det er rigtig godt, at du er opmærksom på disse ting, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig omkring disse begreber:)

Selvværd og selvtillid hænger sammen, og de to begreber påvirker hinanden. Det er vigtigt, at vi styrker både selvværd og selvtillid hos vores børn, da det vil påvirke barnets udvikling og trivsel positivt. Det gør vi blandt andet ved at møde vores børn positivt, støttende, lyttende og anerkendende. Men hvordan er det så lige, at vi gør det - som jo netop er det, du spørger om:)

Selvværd er en grundlæggende følelse af at have værdi. At man føler "jeg har værdi, fordi jeg er mig". Ikke fordi jeg kan noget særligt eller gør noget særligt - jeg er noget særligt, blot fordi jeg er mig. Hvis man har et sundt selvværd, så har man en positiv oplevelse af sig selv, man accepterer sine fejl og mangler (som vi jo alle har), og man er i stand til at håndtere forskellige udfordringer med selvtillid.

Selvtillid er en grundlæggende følelse af at have tillid til egne evner. At man tror på "jeg kan godt finde ud af det her". Man har troen på og tilliden til, at man har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse forskellige opgaver, løse forskellige problemstillinger. Derfor går man naturligt igang med en opgave, som man bliver stillet overfor.

Når selvværd og selvtillid hænger sammen, så er det fordi, at:

- Et sundt selvværd kan være med til at opbygge selvtillid, da en person, der har en positiv opfattelse af sig selv, sandsynligvis også vil have tillid til sine evner og muligheder.

- En stærk selvtillid kan styrke selvværdet, da succesoplevelser og positive oplevelser, altså det at noget lykkes for en, kan styrke ens tro på egen værdi og betydning.

- Omvendt så kan lav selvtillid eller manglende succes i opgaveløsning eller håndtering af udfordringer være med til at gøre, at selvværdet falder, da man kan føle sig i tvivl om ens værdi og betydning.

Når vi gerne vil styrke barnets selvværd, så gøres dette bedst ved at skabe et positivt miljø, hvor din datter føler sig værdifuld og accepteret, som hun er. Hun er ikke forkert, hun er lige præcis, som hun skal være, og du elsker hende for at være den hun er.

Når hun en gang imellem laver fejl eller kommer til at gøre noget forkert, så det helt okay. At lave fejl er en naturlig del af livet, og vi kan lære af vores fejl. Voksne begår også fejl en gang imellem. Så når du en gang imellem f.eks. irettesætter hende, så er det vigtigt, at hun ikke får en følelse af, at hun er forkert, men at det hun gjorde var forkert, samtidig med, at hun har en følelse af, at det er helt okay at gøre noget forkert. Håber dette giver mening:)

Når vi gerne vil styrke barnets selvtillid, så gør vi det ved at lade dem prøve nye ting og udfordre sig selv. Vi skal støtte dem i at forsøge på egen hånd, selvom det er svært. Vi skal også anerkende de fremskridt, som de gør - uanset hvor små fremskridt det er. Det er også vigtigt, at vi lytter og støtter barnet i at kunne udtrykke sig selv, fordi det er med til at vise barnet, at barnets mening er værdifuld. Barnet får på den måde tillid til at kunne sige, hvad man tænker og føler.

Det, som vi skal undgå at gøre, er at sammenligne barnet med andre eller nedgøre vores barn eller nedgøre barnets præstationer. Vi skal undgå at kritisere vores barn. Det vil skade barnets selvværd og få barnet til at føle sig forkert og utilstrækkelig. Når du skriver, at du selv har haft problemer med lavt selvværd, så kan du prøve at tænke tilbage på, hvordan du selv er blevet mødt og talt til, da du var barn, måske en del af forklaringen skal findes her...

Vi skal også undgå at overbeskytte vores børn eller løse alle problemer for dem. Vi skal netop lade dem prøve selv. Vi skal selvfølgelig guide dem, vise dem hvordan, hvis de har brug for det, men det er vigtigt, at vi lader dem gøre ting selv, fordi de på den måde udvikler vigtige færdigheder - og dermed selvtillid.

Når din datter f.eks. kommer hjem og siger "jeg har ingen venner", "der er ingen, som gider lege med mig" eller "jeg er ikke smuk", så er det meget vigtigt, at du anerkender disse følelser. Du kan f.eks. sige "det lyder som om, at du er ked af det. Det er helt okay at føle sådan". Du kan også ...

---

---

... svare med f.eks. "det er svært at føle sig alene nogle gange, det kan jeg godt forstå, du bliver ked af".

Det er også vigtigt, at du spørger ind til situationen og f.eks. siger "prøv at fortælle mig, hvad der skete?" så du hører, hvorfor hun oplevede ikke at have venner. Du kan også tilbyde din hjælp eller spørge ind til, hvad hun har gjort og om nogen har hjulpet hende "hvad gjorde du så?", "Hvad sagde de voksne?" og her så rose hende for faktisk at have løst problemet og måske fundet en, som gerne ville lege.

Når hun siger, at hun ikke er smuk, så nævner du her, at du forsøger at fortælle hende igen og igen hvor smuk og dejlig hun er. Det må du naturligvis gerne, men ordet "smuk" er noget ydre, hvor ordet "dejlig" er noget indre - og det er her en god idé at fokusere på det indre:) Prøv derfor at tale med hende om, at der er rigtig mange ting, som gør hende helt speciel og smuk og tal med hende om nogle af alle disse ting:)

Når din datter tegner, bygger puslespil eller lignende og frustreret udbryder "jeg kan ikke lide min tegning, den er grim" eller "jeg kan ikke finde ud af det" - og hun ender med at kaste med tingene, løbe væk og græde, så er det på samme måde vigtigt, at du anerkender hendes følelser "Bliver du bare så ked af det nu, det er også lidt svært. Det er helt okay".

Det er vigtigt, at du viser hende ro, så hun kan spejle sig i netop din ro. Det er vigtigt, at du giver hende et kram, holder hende tæt, da fysisk kontakt hjælper hende med at finde roen igen. Når hun grædende løber væk, så gå derfor efter hende, sæt dig ned i øjenhøjde, tal beroligende og sig f.eks. "jeg er her for dig, vi kan løse det sammen" eller lignende.

Og så må du meget gerne opfordre hende til at forsøge igen, gerne med din hjælp. Du kan også minde hende om, at det er helt okay at lave fejl. Måske kan du huske hende på andre ting, som hun også havde svært ved, men som hun mestrer nu - netop fordi hun har øvet sig, og jo mere man øver sig, jo bedre bliver man.

Du spørger til, hvordan man ser, om hun både har lavt selvværd og lav selvtillid, eller om hun f.eks. har det ene men ikke det andet. Det kan være lidt svært at beskrive for et barn på ca. 3.5 år, da din datter naturligt stadig er rigtig godt igang med at udvikle netop selvværd og selvtillid, men jeg vil gerne prøve at give lidt eksempler:

---

---

Lavt selvværd og lav selvtillid: Barnet vil ofte forsøge at undgå nye udfordringer eller aktiviteter, da barnet mangler troen på egne evner. Barnet vil ofte udtrykke en negativ oplevelse af sig selv, og tvivle på sin værdi som person. Barnet vil, når det sammenligner sig med andre børn, ofte reagere med negativitet, og barnet vil føle sig utilstrækkelig. Barnet vil have en følelse af, at det ville være bedre, hvis barnet var mere som andre.

Lavt selvværd og høj selvtillid: Barnet vil vise en overdreven selvsikkerhed i visse situationer, måske som forsøg på at skjule en egentlig usikkerhed. Barnet kan have tendens til at overkompensere ved at være dominerende overfor andre. Barnet selvsikkerhed kan virke skrøbelig, og barnet kan derfor godt bryde sammen, når det står overfor udfordringer eller kritik.

Højt selvværd og lav selvtillid: Barnet vil have en positiv oplevelse af sig selv som person, men barnet mangler troen på egne evner eller færdigheder. Barnet kan være tilbageholdende overfor at prøve nye ting ofte af frygt for at lave fejl eller risikere at blive afvist. Selvom barnet føler sig værdifuld som person, så mangler barnet tillid til at lykkes med forskellige opgaver eller situationer.

Højt selvværd og høj selvtillid: Barnet udviser en sund opfattelse af sig selv som værdifuld og kompetent. Barnet er tryg ved at udforske verden og møde udfordringer, og barnet afprøver gerne nye ting uden at være bange for at begå fejl. Barnet er i stand til at acceptere fejl, som en del af læringsprocessen, og barnet forbliver positiv, optimistisk og vedholdende - også selvom der nogle gange er modgang.

Jeg håber, at jeg her er kommet lidt omkring det hele og med nogle eksempler, som gør det hele lidt lettere at forstå:)

Jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om Børn og Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den kan du læse mere om selvværd og selvtillid.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---