Annonce

Annonce

Svar: Relationen mellem far og barn


17. november 2016

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Astrids mor

Tak for dit brev, og dejligt at høre fra dig igen :) Og tak for dine ærlige og åbne tanker og fine beskrivelse :)

Der kan være rigtig mange ting, som spiller ind, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig. Så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, der kan passe på jeres situation.

Det er helt naturligt, at børn søger den forælder, som har været mest omkring dem fra starten. Det betyder, at hvis du har holdt barsel og været omkring jeres datter 24 timer i døgnet - hvis det er dig, der har skiftet hende, badet hende, trøstet og beroliget hende, givet hende mad, - og er stået op om natten - osv. så er det naturligt dig hun søger, når hun har brug for hjælp og støtte. Det er genkendeligt og dermed trygt. Hun ved, hvordan du gør, I forstår hinanden på en særlig måde, fordi I altid er sammen...

Det er naturligvis vigtigt, at jeres datter også kan bruge sin far - og det beskriver du faktisk, at hun kan. Når du ikke er der, har de ikke umiddelbart nogen problemer. Det fungerer fint for dem om morgenen osv. og hun viser også altid stor glæde ved sin far. Når far kommer hjem, så løber hun ham i møde. Der er altså ikke tvivl om, at hun også er knyttet til sin far og fint kan bruge sin far :)

Det har noget at sige, hvordan du har reageret, når far har forsøgt at komme på banen - ikke bare nu, men også da jeres datter var helt lille. Hvis far har haft svært ved at trøste hende, har du så været hurtig til at tage over? Hvis far har givet hende en rød bluse på, og du ikke synes, den passer til bukserne, har du så kritiseret ham og hans valg? Det har betydning for, hvordan jeres datter oplever sin far. Hun spejler sig naturligt i jer forældre, og hvis hun oplever, at du tvivler på fars evner, og du virker utryg ved at lade ham forsøge sig, så vil hun naturligt reagere på dette og ofte ved netop at afvise far.

Det har også noget at sige, hvordan far reagerer. Især nu, hvor hun bliver ældre og naturligt er igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer. Hvis hun mærker, at far trækker sig, bliver ked af det, føler sig afvist, så vil hun naturligt nogle gange netop afvise ham, for at undersøge dette - ikke for at være ond ved ham, men blot for at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre... Derfor er det til en vis grad vigtigt, at far er vedholdende og viser hende, at han rigtig gerne vil hende - og at hun derfor ikke kan skubbe ham væk, skubbe ham fra sig...

Det har noget at sige, hvordan I kommunikerer. Når jeres datter f.eks. foretrækker mor, og far er igang med at hjælpe hende, så vil det være rigtig godt, hvis far anerkender dette, men samtidig holder fast i, at han kan og gerne vil. Han kan f.eks. sige "ja, du vil gerne have mor, nu hjælper far dig med skoene, og så kommer du hen til mor bagefter". Ligesom du kan bakke far op ved at sige f.eks.: "Nu hjælper far dig, så kommer du hen til mig om lidt". Så hun hører direkte, at I bakker hinanden op, og at du bakker op om, at far sagtens kan, at du har tillid til, at far hjælper hende, så det kan hun også have.

Det er også vigtigt, at I forældre i hverdagen virker glade for ...


Annonce

... hinaden. At I sætter jer sammen i sofaen, at I giver hinanden kys og kram. At I går med hinanden i hånden, når I går tur med klapvognen osv. Så I på den måde direkte viser, at I er en enhed, at I har noget sammen, og at hun ikke kan splitte jer ad... Naturligvis skal hun også kunne kramme sammen med jer, hun skal ikke føle sig udenfor, men det er stadig vigtigt, at I opleves som en enhed.

Det er også rigtig godt, at far og datter har de fælles morgener, som fungerer godt. Det er vigtigt at holde fast i, at de to kan lave noget sammen, gøre noget uden at mor behøver være der. Det er rart for dem begge at mærke dette...

Du fortæller, at eftermiddag og aften naturligt går med aftensmad, bad, leg osv. Og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis far også er med til en stor del af dette. Det kan f.eks. godt være far der bader jeres datter, giver hende nattøj på osv. Så dette også bliver en fast far-datter-rutine - og så vil det være rigtig fint, at du så tager over og putter hende. Jo mere far kan gøre af alt det, som leder op til putning, jo mere naturligt vil det være, at han også putter hende en dag, hvis du ikke er hjemme. Selvom det er dig der putter i dagligdagen, så skal I naturligvis stadig sige godnat til far :)

Det kan også spille ind, at det altid er dig, der har taget sig af jeres datter om natten. Jeg var til et foredrag med Ed Tronick i 2014. Han er professor i psykologi og har arbejdet rigtig meget med relationen mellem børn og forældre. Han nævnte blandt andet, at det har betydning for barnets tilknytning, hvem der tager sig af barnet om natten. Netop når barnet vågner af en drøm, det er mørkt og barnet er utryg, så har det stor betydning, hvem der trøster barnet... Det er naturligvis vældig interessant. Det påvirker ikke tilknytningen alene, for det spiller også ind, hvordan mor og far er sammen med barnet i hverdagen, hvordan man ser hinanden, møder hinanden, anerkender, lytter osv. og naturligt reagerer på hinanden - men den natlige trøst er vigtig for tilknytning mellem forældre og barn.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Dermed ikke sagt, at far nu skal til at tage over om natten, hvis mor er den der trøster bedst og sikrer, at jeres datter kan sove hurtigt videre. Den gode nattesøvn er også vigtig at prioritere, men det kan være en overvejelse værd, om far generelt kan komme lidt mere aktivt på banen - og måske på sigt derfor også blive accepteret som trøster om natten :)

Og så kan far også have ret i, at hans rolle måske er en lidt anden end din. Vi er forskellige både som mennesker og som køn. Og det kan godt være, at rollerne hos jer vil være sådan, at mor er den der giver mest omsorg og nærhed, og far er den sjove og den der leger vilde lege... og det skal der naturligvis være plads til.

Det er en masse tanker frem og tilbage, og jeg håber at du kan bruge nogle af dem lidt videre. Jeg vil også anbefale dig at købe min nyeste bog "Helens bog til far". Det kunne måske være en julegaveidé... I den beskriver jeg blandt andet, hvad det er far kan, hvad fars rolle er, og hvordan far kan skabe nærvær, tillid og respekt :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce