Svar: Mærke liv
Kære du
Det lyder som om, at graviditeten skrider stille og roligt frem, hvor er det bare dejligt:)
Jeg tror faktisk, at det er liv, du mærker. De små bobler, der lige nu føles som luft i maven og fornemmelsen af en fisk, der måske slår med halen kortvarigt - det lyder som liv :) Det kan også føles som sommerfugle, der flakser med vingerne, eller det kan føles som blide strøg på indersiden af maven.
Det er meget forskelligt, hvornår man mærker liv første gang, og det er helt naturligt, at man som førstegangsgravid mærker liv senere, end når man har været gravid før og venter sig igen. Du ved jo ikke, hvad det er du skal mærke og fornemme, og du bliver naturligt i tvivl de første gange, om det egentlig er liv, du mærker:)
Du bør mærke liv omkring uge 18-22, og fra uge 24 og frem bør du mærke liv hver dag. I takt med at den lille i din mave bliver større og stærkere, så vil du kunne mærke små puf og spark, og hen af vejen vil bevægelserne også kunne ses og mærkes udefra. Men lige nu vil det være som små bobler, der som nævnt f.eks. kan føles som om, at du har luft i ...
... maven.
De fleste gravide vil opleve flest bevægelser mellem graviditetsuge 28-32, herefter bliver pladsen i livmoderen mindre, så den lille har ikke så meget plads at bevæge sig på, og du vil til den tid ofte kunne mærke, at den lilles bevægelser er mere møvende med små puf. Nogle gange vil man kunne se, at maven bliver helt skæv, nogle gange kan man mærke, at barnet drejer sig, eller at en fod eller hånd glider eller ruller på indersiden af maven, nogle gange kan man også mærke og opleve, at den lille hikker.
Det er først, hvis du efter graviditetsuge 24+0 mærker markant færre eller ingen bevægelser, at du skal reagere og kontakte dit fødested. Det kan være en god idé at drikke et glas koldt vand, og så kan du lægge dig ned med hænderne på maven og slappe af. Du må meget gerne synge eller snakke til dit barn, eller måske ligge og lytte til lidt musik eller lignende.
Det er rigtigt spændende, at du skal til scanning, og det bliver dejligt for dig, at du kan se den lille i din mave:)
Rigtig meget held og lykke med det hele, og jeg håber, at jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.




