Annonce

Annonce

Svar: Hvad gør jeg ved den utilstrækkelighedsfølelse?


4. april 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Camilla

Sammen med følelsen af utilstrækkelighed hænger også følelsen af magtesløshed og uanset hvad der sker, så tror jeg ikke på at du er magtesløs. Allerede nu er du jo godt igang med at forberede dig på at skulle være mor til to og ja, - det er rigtigt, nogle gange vil det være nødvendigt at lave valg mellem dine børn og det er super svært at vælge - men andre gange (de fleste gange) vil du sagtens kunne være der for dem begge på samme tid!

Nu kender jeg dig jo ret godt efterhånden, vi har skrevet sammen i snart 2 år og jeg ved at du også taler med en psykolog. Derfor vil jeg i mit svar til dig idag, fortælle dig lidt teoretisk og fortælle lidt om Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi, og hans salutogenitiske idé :)

Aaron Antonovsky bruger flodmetaforer for sine tanker:

Flodmetafor: En masse mennesker er faldet i en strid flod og er ved at drukne. Oppe på land står folk og kæmper for at redde disse stakkels mennesker. Redningsfolkene er meget engageret i deres redningsopgave, så de glemmer helt at spørge sig selv om, hvad årsagen kan være til at alle disse mennesker er faldet i floden. Bliver folk skubbet i vandet (levekår) eller springer folk i vandet (livsstil). Dem der forsøger at redde folk er behandlere og dem der prøver at finde ud af, hvorvidt folk falder eller skubbes i er forebyggere.

Antonovsky mener, det er en misforståelse, at det er eksperterne der skal redde folk fra floden. Det er en umulig opgave. Derfor har han lavet flod-metafor 2:

Floden repræsenterer livets strøm. Alle mennesker befinder sig i floden, der er ingen der står på bredden. Dele af floden er forurenet, der findes en del forgreninger, hvor nogen leder ud til roligere vand og andre til farlige og stride strømme.

Ifølge Antonovsky er vi født i floden, og opgaven er at finde ud af, "hvorend vi befinder os i floden – hvad er det så der gør, at man kan klare at svømme?"

Antonovskys salutogenetiske syn er, at sygdom, kriser, konflikter er almindelige i livet. Det er stressorer og nogle mennesker tåler stress bedre end andre. Derfor er nogle også bedre til at håndtere stress end andre er.

Antonovsky mener, at mennesket altid befinder sig på et kontinuum mellem et godt og et dårligt helbred. Årsagen til at nogle mennesker, trods stresspåvirkninger, er i stand til at befinde sig i den positive ende af kontinuuet er, at de har en høj grad af "Oplevelse Af Sammenhæng" også kaldet OAS. Det betyder at de er i stand til at sætte de stressfaktorer de stilles overfor ind i en meningsfyldt sammenhæng.

Antonovsky siger at OAS handler om begribelighed, ...


Annonce

... håndterbarhed og meningsfuldhed:

Begribelighed handler om hvorvidt personen oplever situationen som forståelig og struktureret. En person som har en stærk oplevelse af begribelighed vil kunne sætte hændelser ind i en sammenhæng og forklare dem. En person der har en lav oplevelse af begribelighed vil opleve situationen som kaotisk og uforklarlig.

Håndterbarhed handler om, hvorvidt man opfatter, at der er ressourcer til at møde og klare de krav og stressfaktorer, man oplever gennem livet. Ressourcer er både indre og ydre og kan således være støtte og hjælp fra personer, som man har tillid til. Det kan f.eks. være familie, en læge eller Gud. En person med en stærk oplevelse af håndterbarhed, synes ikke at livet er uretfærdigt og føler sig ikke som offer. Men tingene tages som de kommer.

Meningsfuldhed handler om i hvilken grad de problemer og de krav som tilværelsen fører med sig, er værd at engagere sig i. En person med en stærk oplevelse af meningsfuldhed ser problemerne som en udfordring og ikke som en byrde. Personen glæder sig ikke over at møde modgang, med gør det bedste for at komme igennem.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ifølge Antonovsky er de 3 komponenter uløselig forbundet. Man kan godt have en høj, stærk oplevelse af begribelighed og håndterbarhed og en lav, svag oplevelse af meningsfuldhed. Det afhænger af personens tidligere oplevelser og erfaringer. Alle 3 komponenter er nødvendige for at have en oplevelse af sammenhæng, men de er ikke alle lige vigtige.

Oplevelse af Meningsfuldhed er meget vigtig da det er motivation og det giver større forståelse og flere ressourcer. Oplevelse af begribelighed er således næstvigtigst, da det at have forståelse medfører evnen til at kunne håndtere. Håndterbarhed er også vigtig. At tro på og bruge de ressourcer der er, er vigtigt i forsøget på at mestre situationen. For at man kan tale om mestring, og evnen til at kunne klare stressede situationer, skal "Oplevelse Af Sammenhæng" ses som en helhed.

Nå, så langt så godt - meget teoretisk ... men, - det er vigtigt at du kan se meningen med det du gør. Jo mere mening der er med at få en lillebror, jo flere ressourcer vil du naturligt have. Når du står i situationer som er svære, så er det vigtigt at har en oplevelse af begribelighed. Det vil sige at du kan forstå situationen, se sammenhængen og forklare hvad der sker. Og så skal du kunne håndtere det du står overfor, det vil sige tro på at du er i stand til at mestre situationen - og det er jeg sikker på du kan :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker - et noget andet svar end jeg plejer at give, men forhåbentlig en hjælp for dig :)

Knus og kærlige tanker!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce