Annonce

Annonce

Svar: Campingvogn kommer før deres eneste barnebarn


7. maj 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Hej med dig

Jeres dreng er kun 6 måneder gammel, han har på grund af sin hjertefejl været indlagt rigtig meget og har været mange ting igennem og jeg synes det vigtigste må være at give ham så meget ro som muligt. Han har absolut ikke behov for at blive passet af sine bedsteforældre og det gør ikke hans tilknytning til dem større, hvorvidt han lige nu passes af dem eller ej.

At mormor og morfar har kontakt med jer en til to gange om ugen og spørger ind til både jer og ham, skyldes nok at det er morforældre - det er mor der går hjemme, mor der føder barnet og kontakten mellem mor og mor-forældre er anderledes end kontaktet mellem mor og far-forældre ...

Farmor og farfar er også interesseret i deres sønnesøn, tag ikke fejl af det, de skriver et par gange om ugen og spørger ind til det. At de ikke kommer så meget forbi skyldes måske at de ikke rigtig føler de kan gøre så meget og samtidig er farmor naturligt bekymret - fordi jeres lille dreng jo har været meget syg og hun ved ikke rigtig, hvordan hun skal forholde sig til det.

Bedstemor og bedstefar kommer vel ind i billedet, fordi det ene sæt af bedsteforældre er skilt (og der kan således også være nogle problematikker her) ... de kontakter jer en gang om ugen eller hver anden uge og kommer så en gang imellem på besøg - jeg synes det lyder som om at jeres familie er meget interesseret i jeres lille dreng og gerne vil jer - men naturligvis ikke vil rende jer på dørene eller genere jer ...

Set udefra, så har farmor og farfar ret til at sige fra, når I spørger om de vil passe - det er jo også derfor I spørger, I beordrer dem det jo ikke, men spørger ...


Annonce

... om de kan og så svarer de "at lige den weekend passer det dem ikke så godt, fordi de skal i campingvogn ...". Det er åbent og ærligt og det har de ret til.

Du har tilbudt dem at passe og de har truffet valget om camping og sådan er det. Morfar kan passe i stedet og det vil han sikkert gerne og det er helt fint. Det er trygt og rart for jeres lille dreng at blive passet af dem han kender bedst, som sagt har han slet ikke behov for at blive passet med den alder han har ... :) Det er et voksent behov, ikke hans behov.

Og ja, så kommer farmor og farfar måske og siger at de også gerne vil passe og det er jo super - så kan de så passe, når det til den tid er passende for alle. De tilbyder sig og I tager det med i jeres overvejelser og vurderer så om det kan lade sig gøre en dag.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Hvis I gerne vil have at han ser sine bedsteforældre mere, så vil det være godt at invitere dem til at besøge jer. Men at blive passet af dem, har han faktisk ikke brug for ... Det er ikke synd for ham, at han lige nu ikke ser sine bedsteforældre mere end 1-2 gange om måneden, det er helt okay. Der er masser af bedsteforældre i jeres familie og han kan sagtens få et nært og tæt forhold til den ældre generation, som det er hos jer.

Naturligvis skal han se dem, for at lære dem at kende og for at de også lærer ham at kende, men han er stadig kun ½ år og altså stadig kun et lille myr :) Så giv det tid, pres ikke unødigt på.

Til efteråret udgiver jeg en bog der handler om bedsteforældre og lidt af den problematik du beskriver - så glæd dig, der er noget at ønske sig :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce