Brev:

Normal kontakt for baby på 4,5 måned

Hej Helen.

Tak for dine tidligere svar :) Men nu har jeg brug for dine råd igen, angående min datters kontakt, som fylder rigtig meget i mine tanker hele tiden.

Min datter er nu 4 måneder og 3 uger.

Det første der bekymrede mig var hendes øjenkontakt. Hun var ret lang tid om at have en længere varende øjenkontakt. Måske hun var omkring 3,5 måned. Kan huske jeg læste på et tidspunkt at babyer skal kunne holde øjenkontakt fra de er helt nyfødt, omend kun meget kortvarigt. Jeg havde ikke øjenkontakt med min datter da hun blev født, hun åbnede faktisk stort set ikke øjnene den første uges tid. Øjenkontakten blev dog bedre og bedre, og på nuværende tidspunkt bekymrer den mig ikke mere. Synes hun er god til længerevarende øjenkontakt nu. Især når hun ligger ned. Når hun er oprejst kigger hun også meget rundt på andre ting, men det tænker jeg jo er en naturlig nysgerrighed at have, og selvfølgelig helt okay :)

Men pga hendes dårligere øjenkontakt da hun var mindre, fik jeg meget hurtigt en frygt for at hun var autist. Men selvom hendes øjenkontakt nu er fin, kan jeg bare ikke slippe tanken. Der er flere ting omkring hende der virker “anderledes”. Det skal lige siges jeg ikke har andre børn, så har ikke nogen andre at sammenligne med, men derfor har jeg hele tiden haft den her fornemmelse. Jeg vil prøve at beskrive nogle af de ting der undrer mig.

For det første griner hun ikke endnu. For noget tid siden kunne vi godt få hende til at grine ved at lege vilde tumle-lege, men det kan vi ikke mere. Hun laver bare en stor glad mund, og siger et højt skrig i stedet for. Hun smiler ikke specielt meget. Hun smiler dog mange gange i løbet af en dag, men det er kun når man fjoller og siger sjove lyde. Eller af hundene, de er åbenbart sjove ;) Det er sjældent hun smiler tilbage, blot fordi man smiler til hende.

Derudover efterligner hun ikke ens ansigtsudtryk osv. Hun pludrer heller ikke særlig meget. Det kommer lidt i perioder. Hun har også haft perioder hvor hun har afprøvet høje skriglyde, efterfulgt af en periode hvor hun fandt ud af hun kan hviske :) Men lige for tiden, har vi igen en meget stille periode hvor der måske kun kommer et lille “agryy” engang i mellem. Men selv i hendes mere snakkende perioder synes jeg det har været meget sparsomt med dialog-pludren.

Jeg er slet ikke i tvivl om at hun kan høre. Hun reagerer på alle lyde, og bliver også nemt forskrækket, fx når hundene gør. Derudover undrer det mig også, at når min mand kommer hjem fra arbejde, reagerer hun ikke særlig meget på når han kommer hen til hende, og vil sige hej. Jeg tænker jo lidt at en baby i hendes alder normaltvis ville sætte i et stort smil, som i “wow der er min far”. Men er det mig der er helt galt på den der? Er hun ikke stor nok, til egentlig at have lagt mærke til at han har været væk hele dagen?

Han kommer altid hen til hende og smiler og siger “hej skat”, men for det meste kigger hun bare lidt på ham, eller leger bare videre. Så er det først når han fjoller lidt, og siger lidt ...

... sjove prutte-lyde at hun smiler.

Jeg har også tit tænkt på om det er normalt at hun ikke vil putte med os? Man kan fx ikke ligge med hende på sofaen og nusse og putte, det gider hun ikke. Det er faktisk kun når hun lige er vågnet fra en lur, at hun gider putte sig ind til en.

Hun vil dog rigtig gerne have kontakt. Hun er ikke en pige der vil passe sig selv. Jeg leger med hende alle hendes vågne timer, tror faktisk ikke hun har 5 min i løbet af dagen hvor hun ligger selv og leger. Hun vil også meget gerne side på hoften og være med omkring i alt hvad jeg laver, og griber ud efter alt jeg har gang i. Motorisk er der ikke noget det bekymrer mig. Hun ligger fint på maven med hovedet løftet. Triller til begge sider, er meget stærk i sine ben og vil gerne stå og hoppe på mine lår, trækker sig selv op i armene, når man tager fat i hendes hænder når hun ligger på ryggen, putter alt i munden, og griber efter ting. Som jeg har skrevet til dig i et tidligere brev, har hun døjet rigtig meget med maven de første måneder, og har stadig rigtig meget luft i maven. Hun er tit ret utilfreds og der skal kæmpes for at holde hende tilfreds dagen igennem.

Derudover er der hendes søvn, som alle dage har været meget afbrudt. Jeg har brugt mange timer dagligt på at køre med barnevognen for at hjælpe hende til at blive i søvnen. Lige for tiden gider hun dog ikke sin barnevogn. Nu vil hun kun sove i sin slyngevugge indenfor. Den skal jeg dog sidde ved siden af og vugge imens. Så der sidder jeg pænt på min stol, og vugger når hun skal sove. Så det bliver omkring 5 timer jeg sidder der. (Hvilket jeg også gør lige nu:) Engang imellem åbner hun øjnene en lille smule på klem for lige at tjekke, at jeg sidder her endnu :)

Jeg har snakket med min egen sundhedsplejerske omkring alt det her, men hun mener at hendes mangel på pludren og grin hænger sammen med hendes utilfredshed og at der må være noget der generer hende, måske alt den luft i maven. Hun er blevet undersøgt af 3 børnelæger som siger hun ikke fejler noget.

Hvad tænker du, udfra min beskrivelse? Skal jeg stoppe alle de autist-bekymringer jeg render rundt med? Og er det mon bare hendes mave der kan gøre at hun er lidt forsinket i sin udvikling i den retning? Jeg vil gerne lige nævne at vi gør rigtig meget for at stimulere hende på alle planer, og snakker rigtig meget med hende. Jeg har læst tykke bøger om spædbørns udvikling :D Jeg vil bare så gerne have at hun skal have det godt, og være glad.

Jeg føler virkelig at hun burde være den lykkeligste lille baby, med alle de ting jeg gør for hende. Jeg overdriver virkelig ikke, når jeg siger at jeg hopper og springer for hende dagen lang, og ved det mindste klynk så er jeg der for hende. Så jeg kan godt mærke det er begyndt at ramme mig lidt, at hun ikke altid virker så glad. Samtidig er jeg ved at blive tosset af den bekymring jeg render rundt med, angående det autisme.

Jeg håber ikke mit brev blev alt for rodet, og at du kan finde hoved og hale i det hele :)

De bedste hilsner fra
mig

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar

2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar

27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar

25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: