Annonce

Annonce

Brev:

Skal man vække en syvsover?


5. december 2023

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Skal man vække en syvsover?

Kære Helen.

Det lyder jo som en drøm, der bliver til virkelighed - vores søn er pludselig begyndt at sove tungt om natten og sove længe om morgenen.

Han plejer ikke decideret at sove lidt, men han har heller ikke været et barn med et stort sovehjerte. Vi har været i gennem et par måneder, hvor han vågnede nogle gange om natten og også ofte vågnede tidligt. Det har ændret sig nu.

Han vågner ikke længere af vores vækkeur kl 6, og selvom vi begynder at gå i bad og render rundt og tænder lys, ligger han og slumrer til omkring kl 6.45 - endnu længere i weekenden, når han får lov.

Samtidig er hans middagslur naturligt begyndt at blive lidt kortere, så måske får han samme mængde søvn, bare på andre tidspunkter. Der er ikke noget, der har ændret sig i hverdagen, som kunne gøre ham mere træt.

Jeg synes faktisk, han virker til at have godt med overskud. Han er drønsulten, når han vågner sent og råber med det samme "GRØD, GRØD, GRØD!", så vi skynder os at servere morgenmad.
Han viser godt overskud i løbet af dagen, er ikke længere ked af at blive afleveret, han er blevet rigtig god til at lege både med sig selv og med os og bliver mere og mere fantasifuld med sit legetøj. Han elsker at drille og lave sjov dagen lang.
Han bliver selvfølgelig stadig vred og frustreret ind i mellem, men jeg føler vi er blevet ret gode til at håndtere det, så det sjældent ender i en nedsmeltning.

Jeg har dog lagt mærke til, at de kortere lure naturligt resulterer i, at han bliver meget træt omkring aftensmad. Det betyder han bliver mere pylret, vil egentlig helst bare sidde og se tv og putte med sin bamse, han plager om sut, og der kan også komme mindre overskud til aftensmad. Jeg trøster mig med, at han ...


Annonce

... altid er blevet serveret et solidt måltid til frokost i vuggestuen, så selv hvis det ender med grød eller rugbrød efter aftensmad (når han slet ikke kan overskue menuen), har han stadig fået noget varieret.

Spørgsmålet er om jeg skal forsøge at ændre lidt på rutinerne. Jeg ved jo ikke, hvorfor han pludselig gerne vil sove så meget, måske er det, det mørke vintervejr, eller bare udvikling. Han falder også nemt i søvn om aftenen, hvilket jo er skønt.

Her er vores nuværende rutine:

Ca. 6.30 (eller 7): Står op
7.00: Morgenmad: Havregrød, vand.
8.00: Afleveres i vuggestue
8.30: Eftermiddagsmad i vuggestue: Grovbolle/brød/knækbrød med ost, marmelade og frugt, vand.
Formiddag: Leger ofte ude eller er på udflugt.
11.00: Frokost: Varm mad i vuggestuen, rugbrød og rester hjemme, letmælk eller vand.
11.30: Puttes til lur.
14.00 (eller 13.30 når tidligt): Vågner.
14.30: Eftermiddagsmad: Grovbrød/boller, eller pizzasnegl, pølsehorn og lignende, frugt, vand.
15.00: Hentes fra vuggestue.
16.00: Lille snack hjemme: Kiks, figenstang, frugt, rosiner og lignende.
Eftermiddag: Far kommer hjem. Leger og hygger indtil aftensmad. Ser nogengange lidt tv (vi begrænser).
18.00: Aftensmad: Familiens mad og letmælk. Vi laver børnevenlig mad og sørger for, der altid er noget, han kender.
18.20: Får bad, ser et afsnit 'Fantus' (er blevet til en tradition).
19.00: Børster tænder og gøres klar til natten, får godnatsang, nus og massage og puttes.
19.30: Sover

Jeg har overvejet om man skal prøve at vække syvsoveren om morgenen, eller om han skal puttes tidligere?

Vi kunne jo godt skubbe hele aftenrutinen en halv time bagud, men det passer os ret godt som det er nu.

Med venlig hilsen
Mor til H

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce