Annonce

Annonce

Brev:

Pige på 7 mdr kan ikke finde ro


9. januar 2022

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Pige på 7 mdr kan ikke finde ro

Hej Helen!

I desperation skriver vi nu til dig.
Vi har den skønneste lille pige på 7 mdr, som har svært ved at finde ro - og desværre er vi også kommet ind i en dum spiral!

Men allerførst! Desværre har vi aldrig praktiseret at putte hende til aften da hun altid har været mest aktiv og har ville lege og udforske om aftenen og aldrig har givet tegn på træthed som hun f.eks. gør om dagen når hun skal puttes til lur. Der viser hun det ved at klø øjne og gabe, og som regel passer det med at hun er klar til at blive puttet ca. 2 timer efter hun er stået op. Hun er enorm nem (synes vi) at putte til lur, enten vugge hende ude i vores carport eller gå en lille tur. Om formiddagen sover hun gerne i 2 timer og om eftermiddagen lander vi ofte på 2,5-3 timer.

Og så er hun den gladeste og mest sprudlende pige om aftenen og det har været os der er blevet trætte først! Så, så lavede en regel om at vi senest gik i seng kl. 22 og der kom hun med. Jeg ammer og så plejer vi at skulle gå med hende i 1 time ca (stadig glad og ligger pænt og kigger på os i vores favn). Der synges eksempelvis og så falder hun i søvn når der var gået ca 1 time (vi kører sammensovning, da jeg har synes det var rarest mens jeg ammede), så hun puttes hos mig, og så har hun vækket mig 1-2 gange om natten til at få mad.

Så står frøkenen så op, et sted mellem 8:30-9:30! Så vi har jo stået i den meget heldige situation at vores datter har sovet fra ca 23:15-23:30 til tidligst 8:30. Hvilket vi tror er meget luksus med et lille barn.

Men nu kommer så problemet! Ca. d. 19/12-21 (hun blev 7 mdr d. 24/12) ville hun om aftenen lige pludselig ikke længere være i vores favn. Hun vrider sig og er som en fjeder. Hun er meget ulykkeligt og vil bestemt ikke gåes med. Ligger vi hende da i sengen er hun glad igen og vil lege. Får vi hende endelig til at sove, "møffer" hun og kan ikke finde ro og virker også meget ulykkelig. Vrikker hovedet fra side til side og vender og drejer sig. Vi prøver med beroligende arme, aer hendes 3. øje og siger beroligende lyde. Men intet hjælper og vi tager hende op i vores favn igen og må igen gå indtil vi igen kan ligge hende ned og denne gang satser på hun finder ro. Dog kan dette godt varer op til 2-3 timer før hun sover rigtig tungt og har fundet ro - i nat blev kl. 1:45 før hun og vi sov. Og her kommer den dumme spiral! For jeg kan se i andre af dine svar at du anbefaler at ...


Annonce

... vores dag starter kl. 7, men efter 5 timers søvn, har vi ikke lyst til at vække hende og vi har heller ikke lyst til at stå op.

Og for første gang mellem jul og nytår blev hun faktisk træt en aften og vi anede ikke vores levende råd, for sove selv vil hun ikke. Og efterfølgende bliver hun nu træt omkring 19-20 tiden, men hun vil ikke ligge i hendes egen seng (og det er jo klart når hun aldrig har lagt der før og er vant til at ligge hos mig). Men nu vil vi så gerne hjælpe hende til at kunne sove selv, for måske er det derfor hun ikke kan finde ro hos os længere. Men er det for sent? Ydermere virker hun også til at være i seperationsfasen nu.

Det skal også siges at vi har fået undersøgt hendes ører da vi fik at vide det kunne være det - men der er ingenting.

Her kommer et skema fra i går, så du har en fornemmelse af hvordan hendes dage er:

8:45 Vågner.

9:15 Får havregrød med lidt most banan og sveskemos i. Vand af kop til. - spiser det hele og en lille skive banan bagefter

10:30: Tilbydes bolle med ost og frugt - spiser meget lidt.

10:55 puttes til lur.

12:50 Vågner fra lur.

13:10 Får rugbrød og grøntsagsstave (hun er bestemt ikke dus med rugbrød endnu, men vi tilbyder hver dag) får fuldkorngrød m/ gulerod og græskar for at mætte og vand af kop.

14:30 Ammer

14:50 Puttes til lur.

17:05 Vågner

18:00 Får kartoffelmos, en lille kogt kødbolle, grøntsagsstave (ikke fan af kartoffelmos eller kødbolle). Får igen fuldkornsgrød m/ gulerod og græskar til at mætte og vand af kop.

19:00 Prøve at putte med amning - uden held indtil kl. 21 og hun er meget vågen igen.

21:00 Får aftengrød - fuldkornsgrød m/ æble, moser pærer og blåbær i. vand af kop.

23:00 ammer og vi går igen i kast med putning og lykkes ca. 1:45 og herefter ammer jeg igen kl. 7.

Vi leger, stimulere hende når ikke hun skiftes eller spiser. Og hun er en enormt aktiv lille pige - vil meget gerne frem i verden og det kan kun gå for langsomt! Tror nogle gange hun er frustreret over ikke at kunne kravle endnu.

Håber du forstår mine spørgsmål - vi har en glad lille pige, men vi kan ikke finde ud af at putte hende og hun har svært ved at finde ro.

Faren og jeg glæder os helt usigeligt til dit svar - selvom det kun har stået på siden d. 19/12 er vi ved at være bekymrede over ikke at kunne finde måden at hjælpe hende på.

Med venlig hilsen
de klatøjede forældre.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce