Annonce

Annonce

Brev:

Overgang til egen seng


28. april 2021

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Overgang til egen seng

Kære Helen

Vores søn har nu med de ændrede rutiner generelt lært at falde i søvn uden bevægelse ved middagslur og til aften.

Dog er der så mange men'er, nemlig hver gang han er syg, får tænder er ekstra pylret, så har han rigtig svært ved at finde ro, og vi har svært ved hvad vi ellers skal gøre i de situationer, så der tyr vi ofte til lettere vuggen. Dog noget mindre end førhen.

Vi har prøvet at indføre sutteklud, men grundet coronarestriktioner, må vi ikke have den samme sutte/nusseklud i vuggestuen og hjemme, så der er lidt en udfordring, der har gjort, at vi lidt har stoppet projektet. Vi har overvejet at købe to magen til hinanden, så der er en hvert sted. Men vi ved ikke om det vil virke, da duften dermed kan være forskellig?

Han forstår stadig ikke pointen ved nussekluden, han kan give bamser og klud et kram en gang i mellem, eller kaster han dem tit ud af sengen.

Ved middagsluren bliver han lagt i sin barnevogn, og så nuser vi ham ofte på kinden, siger det er ok, du skal sove, og sidder ved siden af ham ved barnevognen indtil han falder i søvn. Nogle gange har vi hovedet helt nede i barnevognen, fordi han udviser stort behov for tryghed og nærhed for at være i ro. Ofte bliver han lettere frustret op til han falder i søvn, nogle enkelte gange går det meget let og han ligger sig selv ned, og vil gerne sove.

Hvis han er for urolig og frustret ender vi ofte med at vugge barnevognskassen - tydeligt igen den strategi vi tyer til, når vi bliver pressede.

Aftenputningen er klart den der trækker tænder ud. Vi putter ham omkring kl. 19.30-20 og putningen tager desværre ofte en hel time, hvilket vi tænker er for lang tid. Vi tænker om, vi måske putter ham for tidligt, eller bør vække ham tidligere om morgenen ud fra hvad du tidligere har skrevet om.

Putningen foregår således:
Vi læser godnathistorie - nogle gange sidder han fint i skødet og hygger sig med det. Andre gange bliver han frustreret, hvis vi tager ham hen og vil hellere gå rundt og lege på sit værelse, hvilket vi stopper ham i. Efter godnathistorien sætter vi Norly & Friends godnatsang igang.
Hans tremmeseng er åben i den ene side, og han går ofte frem og tilbage fra seng og op i mors/eller fars skød.
Nogle gange prøver han at komme væk fra sengen og mig, og vil hen og lege, dette holder jeg bestemt fast i, at han ikke skal have lov til, og sige, du skal ...


Annonce

... sove.

Vi holder ham tit i armene, og holder ham fast, for at give ham ro og vise nu skal du sove. Vi siger ofte noget ala, vi/jeg kan godt se, at du er frustret og gerne vil lege, men nu skal du sove, det er godnat.
Han kan blive meget frustreret over, at vi holder ham fast i armene, og vi ligger ham derefter over i egen seng. Vi er i tvivl om, om dette også er en del af problemet?

Vi overvejer at sætte siden på hans tremmeseng på, så han ikke kan komme ud, men er også bange for om dette bliver for meget for ham, da han altid har brug for meget nærhed i forbindelse med, at han falder i søvn?

Til sidst bliver han mere og mere træt, han falder mere til ro og ligger stille i mine arme (ofte mor, der slutter putningen af, og er der til hele putningen). Han ligger og nulre mit hår, og falder mere og mere hen. I det han er ved at falde helt i søvn, bliver han igen frustreret og nogle gange virkelig ked af det, engang i mellem virker han bange for at falde i søvn. Stort set hver gang kæmper han frustreret imod, og jeg siger noget ala, mor er her, det er ok. Det hjælper lidt.

Til sidst falder han i søvn. Hvis jeg flytter ham inden han er i dyb søvn, så vågner han, men når han sover dybt kan jeg fint flytte ham over i egen seng.

På en god nat vågner han igen omkring kl. 22-23-tiden og igen kl. 5. og sover indtil kl. 7.30 - dette er på en god nat, hvor der ikke er sygdom, tand frembrud mm. Her er der ofte mange flere opvågninger.

Når han vågner tager mor ham op i armene, hvor han hurtigt falder i søvn, og så bliver han lagt i sengen igen, når han er i dyb søvn og sover videre.

Ellers kan han vågne mange flere gange, og her ender vi ofte med at tage ham ind i dobbeltsengen ved siden af mor, hvor han sover bedst, når han er urolig. Dog sover vi andre så knap så godt ved denne løsning...

Til middagslur sover han ofte fra kl. 12-13.15, det kan dog variere nogle gange længere og nogle gange kortere, dog ofte kortere end længere.

Det var en lang smørre, men opsamlende ønsker vi sparring på hvordan vi får ham til at falde i søvn i egen seng, så han nemmere selv kan finde ro uden knap så meget nærhed fra mor (meget afhængig af at nulre hår, og være helt tæt på). Derudover ønsker vi sparring på hvordan vi gør putningerne kortere og mere behagelig for alle parter.

Det blev langt, men håber det gav mening :)

De bedste hilsner
Far og mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.

Rutiner og weekend, del 2 - Lur

Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.

Rutiner og weekend

Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce