Annonce

Annonce

Brev:

Væk fra natamning - 8 mdr.


5. november 2020

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Væk fra natamning - 8 mdr.

Hej Helen

Så har vi igen brug for et godt råd fra dig, denne gang om hvordan vi kommer af med at amme om natten.

Vores pige Aya er nu 8 1/2 måned gammel, og vi synes det er tid til at få bedre nattesøvn for vores alles skyld.

Aya sover ikke meget om dagen, og har aldrig gjort det. Hun sover 1. lur - 35 min. 2. lur 40 min (af og til 1 time) og 3. lur 30 min.

Til gengæld sov hun okay om natten i lang tid. Men det ændrede sig 1 - 2 måneder siden. Nu vågner hun 4 - 7 gange på en nat, og hun skal ammes for at falde i søvn igen.
Vi valgte for 2 uger siden at flytte hende på eget værelse, da vi tænkte at vi måske forstyrrede hendes søvn. Det har ikke gjort nogen forskel, men vi er glad for at have gjort det, så hun får ro for sig selv.

Den sidste uge, vågner hun primært fordi at hun ruller om på maven i søvne. Så vågner hun søvndrukken, forvirret, på maven, og jeg må op og vende hende rundt igen. Det gør at hun vågner, og er ked af det. Jeg prøver at trøste hende, fx starter ved at lade hende blive i sengen, og nusser hende, giver hende suttekluden og siger "schhh". Men hun græder forsat, vender sig rundt på maven, og kravler op mod mig. Så tager jeg hende op, forsøger at trøste, have hende tæt til mig, sige "schhh", og evt vugge hende op og ned (det har virket før). Men det virker desværre ikke, hun græder fortsat, og er urolig oppe hos mig. Jeg har forsøgt at give hende vand - hun har enkelte gange taget imod det, men når hun er færdig med at drikke, græder hun igen. De fleste gange skubber hun koppen/flasken væk.

Den eneste måde jeg derfor kan få hende til ro på, er ved at amme hende. Det tager hun imod med det samme, falder til ro, og ligger sig til at sove hos mig igen.

Da hun altid har haft svært ved at sove (som du måske kan huske vi har skrevet om råd til før) er hun altid blevet ammet i søvn, og det er jo selvfølgelig derfor naturligt at hun søger dette. Men hvordan hjælper jeg hende af med det?

Når jeg ammer hende om natten, er det ikke sult kan jeg mærke, for hun spiser i kort tid. Jeg tolker det mere som trøst, tryghed og søvndyssende. Hun vil ikke bruge sut - det er forsøgt i mange måneder, men hun nægter!

Fx vores nat i nat:
Aya puttes kl. 18.15 hvor vi går på værelset og jeg ammer hende. Hun falder i søvn og sover 18.35, hvorefter jeg ligger hende i sengen og hun sover.
Hun vågner 20.40 da hun er rullet om på maven. Jeg ender med at amme i små 10 min og kan ligge ...


Annonce

... hende.
Så vågner hun 22.55 -igen på maven - og ammes 10 - 15 min. og jeg kan ligge hende i seng igen.
Vågner igen kl. 01.10 - igen på maven - ammes 10 min. og jeg kan ligge hende igen.
Vågner igen 3.30 - ikke på maven, men blot vågen. Her var hun ret vågen og ikke specielt sulten. Hun søger brystet, men spiser ikke særligt. Bruger mig mest som sut. Når jeg lirker mig fri, snakker hun, kigger rundt eller bliver sur. Da jeg lod hende ligge ved brystet, blev hun rolig og lagde sig til at sove. Efter en time, sov hun tungt, og jeg kunne ligge hende.
Vågner igen 5.30 - igen på maven - ammes ca. 5 min. og jeg kan ligge hende igen.
Hun sov videre indtil 6.45. (Hvilket ikke er normalt for hende. Hun plejer at vågne kl. 6.00)
Alle gangene har jeg forsøgt at trøste inden amning, men uden held.
Det er ikke en god nattesøvn for nogen af os. Men hvad skal jeg gøre for at hjælpe hende af med amningen?

Om dagen spiser hun rigtig godt.
Hun får havregrød eller øllebrød til morgenmad.
Til formiddagsmad en bolle, frugt, evt mere grød.
Til frokost rugbrød med pålæg, lidt grønsager, eller lidt rest fra aftensmaden.
Til eftermiddagsmad får hun en grød og lidt frugt.
Til aftensmad omkring kl. 16.30/17.00 grønsagsmos med lidt kød som vi giver hende samt grønsager hun kan sidde med fx en kartoffel i stykker, avokado, pasta eller lign.
Når vi andre spiser aftensmad kl. 17.30 får hun lidt af vores (hvis hun kan) ellers får hun en smule havregrød eller anden rest fra tidligere på dagen.

Hun spiser hendes store aftensmåltid tidligere end os, da hun er for træt når vi spiser. Her er hun pyller, gnider øje, og kan ikke koncentrere sig i længere tid af gangen. Så erfaringen viste os, at hun spiser gerne godt omkring 16.30/17.00 og smager/spiser lidt når vi spiser.
Med det i mente, tænker jeg ikke at hendes opvågninger skyldes sult.

I løbet af dagen ammer jeg meget lidt. Jeg ammer hende kun før 1 af hendes lure, gerne middags eller eftermiddagsluren. Her ammer hun gerne, men max et par minutter. Det er mest for at få hende lidt ro, så hun kan falde i søvn. Og hun siger selv fra ret hurtigt. Ellers puttes hun uden amning til de andre lure. Dog er det stadig en kamp, at få hende til at falde i søvn, til trods for at hun er møg træt.

Jeg håber du har et par guldkorn til os, for det er efterhånden hårdt for os ikke at få noget dyb søvn om natten :)

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Aya's Mor :)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. maj 2023 | Sovevaner | 6 mdr.

Døgnrytme, pige 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål angående et par ting, som udfordrer denne gang....

Læs hele brevet og Helens svar


30. maj 2023 | Udvikling | 9 mdr.

Min datter på 9 mdr. vil ikke spise

Hej Helen Min datter på 9 måneder vil pludselig ikke spise. Ofte kan jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


27. maj 2023 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Peanutbutter til små børn

Hej Helen Tusind tak for dig og din brevkasse! Det er rigtig dejligt at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. maj 2023 | Sovevaner | 8 mdr.

Putning og dårlig søvn - 8 mdr.

Kære Helen. Jeg har fulgt dine råd fra sidste spørgsmål i en måneds tid nu....

Læs hele brevet og Helens svar


24. maj 2023 | Sovevaner | 9 mdr.

Urolige nætter 9 mdr.

Hej Helen, Som du tidligere skrev til mig, ville min baby snart finde en god...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce