Brev:

Lillebror-vold og triste tanker

Kære Helen.

Det er noget tid siden, jeg har benyttet mig af din ekspertise, men nu er der atter behov for din kyndige råd.

A (6,5 år) er enormt glad for sin lillebror S (1 år). Hun vil altid gerne være tæt på ham og er enormt sød til at lege med ham, hvis hun lige er i humør til det.

Hendes ”tilnærmelser” til ham starter næsten altid kærlige, men oftest ender de med at hun moser ham eller rusker ham. Fx bliver et kærligt kram hurtigt til et bjørnekram, hvor hun klemmer alt hvad hun kan, og et kys bliver til et mund-skubberi af karat.

Efterhånden er S robust nok til at klare dette, så vi gør, hvad vi kan for at holde os udenfor – medmindre det er FOR voldsomt selvfølgelig. Men det, som vi synes er sværest at håndtere, er at hun hvert andet minut hiver ham ud af hans kontekst. Han er midt i at lege selv – hun griber ham og drejer ham om på sig, han kommer gående henimod noget - hun griber ham og drejer ham om på sig. Det er nærmest lige meget hvad han har gang i, så hiver hun i ham. Også selvom vi er midt i at lave noget med hende. Så kan hun afbryde den aktivitet for at hive i ham. Og vi gør nemlig meget ud af at være sammen med hende efter devisen kvalitet fremfor kvantitet – dermed ikke sagt, at vi sjældent er sammen med hende. Tværtimod! Men det er lige meget, hvad vi gør, så er hendes trang til at hive i ham større end trangen til nærvær med os.

Vi kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan vi skal gå til denne problematik. Det er tydeligt, at jo mere vi irettesætter/prøver at afværge, jo mere gør hun det. Så vi har nu i en periode forsøgt at have meget hands off, men det er ikke nok. Og selvom S godt kan sige fra gennem gråd eller brøl, er det lidt som om hun søger netop den reaktion. Hvordan skal vi gå til dette?

Noget andet (og for mig mere bekymrende) er, at A nu et par gange har nævnt, at hun ”ville ønske hun ikke var her mere” fordi hun ”ikke kan lide sig selv”. Det er ikke blevet sagt i drama – det kom bare sådan helt i ro og eftertænksomhed. Og det var netop dét, der skræmte mig lidt. Hun virker til at være vellidt i skolen, men siger ofte hun har haft en dårlig dag (selvom hun var glad og i fuld leg, da jeg hentede). Herhjemme er hun umiddelbart lige dele glad og sur, men hun bliver nemt vred, og når det sker, er hun svær at nå ind til.

Jeg forsøger (og klarer det for det meste) at være rolig og have varmt hjerte og øjne, selvom hun brøler at hun ikke kan lide mig, at jeg er dum og at hun hader mig. Jeg tager det ikke personligt og prøver at se den dybere mening med udbruddet. Men det er svært at komme nogle vegne i konflikten, når jeg ikke kan få et eneste ord indført, fordi hun bare brøler STOP, hver gang jeg åbner munden (og ...

... jeg holder det altid kort, så jeg ikke overvælder hende med ord).

Min holdning er, at hun skal have lov til at have sine følelser, men at hendes handlinger og ord ikke altid er det, og at de kan have konsekvenser (som fx gøre folk kede af det). Men hvordan dulan jeg får hende trøstet i hendes vrede og tristhed, ved jeg ikke. Og jeg er bange for at hendes utallige udbrud er et udtryk for en dybereliggende tilstand af angst eller lignende?

Det skal siges, at hun er født i USA, hvor hendes far og far-familie kommer fra. Da hun var 3,5 flyttede hun og jeg til Danmark, mens far blev i USA 10 mdr mere, før han så også kom til DK. I USA så hun næsten ikke sin far (kun ca 20 min. hver dag pga hans arbejde). Hun så sin far-forældre et par gange om ugen og var især tæt med sin farmor. Jeg var hjemmegående (med tre deltidsjobs og et deltidsstudie) så hun og jeg var sammen hele tiden og lavede nærmest alt sammen, idet hun deltog i alle mine huslige gøremål. Jeg gjorde meget ud af at gøre de praktiske ting hyggelige sammen, men jeg stillede også krav til hende, således hun fik lov til at gøre de ting hun selv viste interesse for og derfor kunne klæde sig på selv, da hun var 2,2 år. Hun fik selvfølgelig den hjælp hun havde brug for, men fik ikke lov til at slippe for at fx komme udenfor, bare fordi hun sagde nej.

Da vi flyttede til DK, boede vi først en 4 mdr. hos mormor, indtil vi fandt en lejlighed, som vi så boede i, indtil far kom til DK ca. 6 mdr senere, hvorefter vi flyttede til et rækkehus. Hun startede i børnehave kort efter vores ankomst og blev ret hurtigt enormt glad for den. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om det store ryk fra USA og de derpå følgende mange ryk i DK kan have gjort ”skade”, og om det kan rettes op på?

Her i august 2021 er hun startet i skole sammen med sine børnehavevenner. Skolen ligger i en anden by end den vi bor i, fordi vi endnu ikke ved, hvor far får arbejde. Derfor valgte vi at lade hende følge sine kammerater i det store skift sådan en skolestart er, fremfor at sætte hende i skole i nærheden af vores nuværende bolig. Vi ved nemlig med sikkerhed, at vi ikke bliver boende i dette område, så hun ville komme til at skifte skole uanset hvad, hvis hun startede her. (Håber det giver mening!?) Mit håb er, at hun kan blive i sin skole indtil den slutter efter 6. klasse, så hun ikke får flere opryk. Synes hun har haft rigeligt. Min mand synes ikke nødvendigvis der skal tages hensyn til det. Hvad tænker du om et potentielt skoleskift med hendes historik?

Det var en masse information med nogle store spørgsmål. Jeg håber det hele giver mening og er til at hitte rede i. Jeg ser frem til at høre dine tanker.

Venligst,
Mor til A og S

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. juli 2023 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor

Kære Helen Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle...

Læs hele brevet og Helens svar

4. februar 2023 | Opdragelse | 6 år, 4 mdr.

Manglende respekt

Hej Helen. Jeg er fraskilt. Vi deler vores datter på 6 år 6 dage hos mig og...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: