Annonce

Annonce

Brev:

Mor er min!


29. oktober 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Mor er min!

Hej Helen,

Vi står med en udfordring i hverdagen, som vi håber, du måske kan kaste lidt lys over:

Vores datter på 2 år (25 måneder) er generelt et glad og smilende barn i tydelig trivsel, men de sidste ca. 9 måneder har hun været meget, meget knyttet til mig (mor). Når vi befinder os i samme hus (hjemme eller ude), er hun meget omklamrende og vil enten holde mig i hånden, sidde på mit skød eller være i min favn. Det lyder måske bedårende, men det giver faktisk store udfordringer i hverdagen.

Fx betyder det, at storebror på 4 år ikke kan sætte sig hen til mor i sofaen, idet lillesøster så begynder at skubbe ham væk eller slå ham. Far må heller ikke give mor et kys eller et kram, uden hun begynder at græde. Når jeg laver mad om aftenen, hænger hun om mit ben, vil op og skriger voldsomt og hysterisk, hvis jeg siger nej. Hvis jeg rejser mig for at gå på toilettet, udvikler det sig ofte til det helt store drama, og jeg kan efterhånden ikke huske, hvornår jeg sidst nåede at skylle al shampoo ud af mit hår.

Min mand prøver at aflaste mig og give mig tid til fx madlavningen, men det ender som regel med, at der går 5 min, så står hun og hiver i mit ben eller min hånd igen. Hun vil også kun have, at det er mig, der skifter hendes ble og børster hendes tænder. Det er vanvittigt upraktisk og enormt trættende for alle, kan du måske forestille dig.

I starten troede jeg, at det var en fase, og hun nok bare havde brug for lidt ekstra kontakt, omsorg og nærhed fra mig. Det fik hun - og det får hun (dagligt og ad libitum i øvrigt). Men det er som om, at det ikke er nok, og ...


Annonce

... selv når hun sidder på mit skød, eller jeg nusser hende i håret, kan hun finde på at trykke sig hårdt ind til mig, nærmest som om vi helst skal leve i symbiose.

Det er mærkeligt nok ikke et problem at aflevere hende i børnehaven. Her springer hun typisk hen til en voksen, sætter sig på skødet af vedkommende og vinker farvel til mig. Hvis far (eller andre) passer hende, er der heller ingen problemer, så leger hun glad og piver aldrig. Men når jeg kommer hjem, vil hun op på min arm igen, og hvis jeg pludselig er ude af syne, skriger hun højt.

Det skal måske lige siges, at jeg generelt tilbringer meget tid sammen med børnene. De bliver afleveret kl. 8.30 i institution og hentet igen kl. 16 (kl. 15 om fredagen), og eftermiddagene er udelukkende dedikeret til hygge med de dejlige unger. Jeg har aldrig været væk fra hende i længere tid, så jeg tror ikke, hun kan have oplevet et svigt eller lignende, der kan have forårsaget en voldsom seperationsangst.

Kan du mon kaste lys over, hvad der er årsagen til denne adfærd, og hvordan vi bedst håndterer den? Jeg er efterhånden ved at få dårlig samvittighed i forhold til storebror, der jo også gerne vil have nærhed og kropslig kontakt med mor indimellem. Derudover er min mand noget frustreret, idet han føler sig afvist af hende, fordi hun konstant søger mig (selv når han fx forsøger at lege med hende eller underholde hende). Det er kun, når jeg ikke er tilstede, hun søger ham. Hvad stiller vi op? Vi har nu i 9 måneder forsøgt at "ride stormen af", men det lader til, at den fortsætter.

Bedste hilsner,

En lettere udmattet mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Allomin 2 er på dit hold i madkampen!

Nu starter madkampen! Og med dit massive søvnunderskud kan den måske virke lidt uoverskuelig – men husk! Den kan føre til mere søvn. Mange børn sover nemlig rigtig godt (og længe) på en mæt og glad mave, og grød ligger altså bare rigtig godt i maven. Med Allomin 2 i baghånden, er dit barn dækket ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. juni 2019 | Sovevaner | 23 mdr.

Svært ved at sove, 23 måneder

Hej Helen Tak for en rigtig god brevkasse. Jeg håber, du kan hjælpe os - vi...

Læs hele brevet og Helens svar


8. juni 2019 | Sovevaner | 21 mdr.

Voldsomme putteproblemer

Kære Helen Vores dejlige pige på 2 år har altid været nem at putte, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2019 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Sure opstød - 2 år, 5 mdr.

Hej Helen, Vores store dreng døjer utrolig meget med sure opstød. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. april 2019 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Dreng på 2 år skriger hysterisk

Hej Helen, først og fremmest tak for det fyldestgørendesvar på tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2019 | Udvikling | 2 år, 4 mdr.

Uenigheder i vuggestuen

Hej Helen, Vi har haft en rigtig grim oplevelse idag. Min store dreng på 28...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Navlestrengen

Navlestrengen er det der forbinder mor og barn og efter fødslen fungerer navlestrengen fortsat lidt. Man kan se at den pulserer så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Men når moderkagen har løsnet sig fra livmoderen, så begynder karrende i navlestrengen at lukke sig og i løbet af det næste kvarter bliver navlestrengen helt flad og slap.

Jordemoderen sætter en klemme eller en elastik på navlestrengen og når blodet ikke længere pulserer igennem, så klipper...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce