Annonce

Annonce

Brev:

Den kære selvstændighed:-)


9. august 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Den kære selvstændighed:-)

Kære Helen

Så er jeg tilbage igen med et spørgsmål til min datter på nu 2 år og 7 mdr. :-)

Lige en opdatering:
Vi synes stadig hun trives rigtig godt og er en glad pige:-) Hun har et rigtig godt sprog og elsker at lege – helst rollelege. Hun passes stadig hjemme. Det sidste halvår, og indtil hun starter i børnehave til første november, er det far, der passer hende de fleste timer, og det går rigtig godt. De hygger sig med legestue, rytmik, mm., så hun ser også en del andre børn. Her for en måned siden blev hun storesøster og det er også gået rigtig godt, til trods for alle mine bekymringer inden.

Bekymringerne er der stadig, og er vist nærmest det, der er det sværeste ved at være blevet mor til to, for det er en nem lillesøster vi har fået os og storesøster virker overordnet set også til at trives i det. Hun er rigtig glad for og stolt over sin lillesøster og vil rigtig gerne ae, skifte, osv. Vi har været meget opmærksomme på, at jeg hver dag har tid alene sammen med storesøster og på at give så meget plads til hende som muligt. Der har været enkelte gange, hvor hun er blevet ked af det fordi hun gerne ville lege/have mor og jeg skulle amme – det er næsten ikke til at bære som mor med følelserne uden på tøjet efter en fødsel, men vi har anerkendt hendes følelser og trøstet hende i det...

Og så til mit spørgsmål…

Hun er jo meget naturligt i gang med en rivende selvstændighedsudvikling og der er nogle ting i forhold til det, som jeg er i tvivl om. Generelt prøver vi at give plads til hendes selvstændighed ved at lade hende få indflydelse, når det er muligt, samtidig med at sørge for at hun får den tryghed hun har brug for ved at mærke at vi tager det overordnede ansvar og sætter den overordnede dagsorden – og at nogle ting bestemmer vi bare. Det er en svær balancegang synes jeg, men vi prøver. Synes egentlig også det fungerer fint overordnet set. Dér hvor jeg bliver usikker/i tvivl, er når hun med vilje går imod det, jeg har sagt (fx at nu skal vi ind og børste tænder).

Det er lidt noget nyt, og er nærmest startet her samtidig med at hun er blevet storesøster, så det gør mig nok også lidt ekstra usikker, fordi jeg nok let kommer til at tolke mange ting som reaktioner på den nye situation, og jeg gerne vil give plads til hendes følelser i det. Når hun gør det, er hun tit i lidt et ”fjolle-humør” (lidt opkørt). Tidligere har vi ofte brugt ”Du må gøre det sidste gang, og så skal ...


Annonce

... vi … bagefter” eller ”jeg tæller til 10 og så skal vi…” og det har næsten altid virket. Men hvis jeg gør det nu, finder hun bare på en ny ting hun gerne vil bagefter og det kan jo fortsætte i det uendelige ;-)

Som det er nu, siger jeg fx noget i retningen af: ”Jeg kan godt forstå, at du gerne vil fjolle lidt nu, men det kan vi ikke. I morgen kan vi gøre det. Nu skal du ind og børste tænder”. Men det virker sjældent. Det er enten endt med at jeg sætter mig ind og venter på at hun kommer eller at jeg har taget hende med – og så begynder hun at græde. Det skal lige siges, at hun er ok sensitiv og slet ikke vant til at få skæld ud eller blive talt bestemt til. Indtil nu har det altid været rigelig bare at forklare hende stille og roligt, at det kan hun ikke og hun virker på en måde meget sårbar over for at blive ”sat i rette”. Kan du give mig/os et godt råd i den forbindelse?

En anden situation, som jeg synes er svær at takle, er når hun bruger en ”kommanderende” stemme over for os. Et eksempel er, hvis hun er lidt træt sidst på dagen og der derfor heller ikke skal så meget til at frustrere hende. Hvis én af os så gør noget, som hun ikke vil have – fx flytter en ting, som var en del af hendes leg, fordi den står foran et skab, som vi skal ind i, eller hjælper hende på den ”forkerte måde” – altså hun fx har spurgt os om vi ikke vil flytte noget ind i værelset, men vi så ”kommer til” (fordi vi ikke ved hvad hun mener) at stille den det forkerte sted;-) Her siger hun nogle gange meget kommanderende/surt/frustreret: ”Nej!! Det var ikke dér, den skulle stå!! Du skal stille den dér!!”. Her plejer vi at sige noget retningen af: ”Nå…, du ville have at jeg skulle stille den dér. Det vil jeg gerne. Men jeg vil gerne have at du siger det stille til mig, ok?”. Men nu er jeg blevet i tvivl, om det er en god måde at takle det på og vil rigtig gerne høre hvad du tænker? Vil jo gerne hjælpe hende til ikke at få nogle dårlige vaner med at kommandere med andre/udtrykke sig vrede eller frustration på en negativ måde, men vil samtidig gerne sørge for at hun oplever at det er ok at føle frustration/vrede og hjælpe hende i det…

Vi har altid været meget anerkendende overfor hende, når hun har frustrationsanfald, men bliver i tvivl om, om det her er lidt noget andet – fordi hun virker mere kommanderende… Håber du forstår hvad jeg mener;-)

På forhånd 1000 tak for dine råd!

De bedste hilsner fra
mor til to:-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce