Svar: Motorisk urolig part 2
Kære C
Tak for dit brev og tilbagemelding - hvor er det bare dejligt at læse, at I kan bruge mit svar, og at de ting, jeg skriver, giver så meget mening og forklarer flere ting - tak for det:)
Du har højst sandsynligt ret i, at jeres datter nok har et lidt udfordret nervesystem, da både mor og far har dette, og det er bare super godt, at du har været så opmærksom på gradvist at vænne hende til berøring - og at det har hjulpet så meget, som det har. Det er rigtig godt. Det er også rigtig godt, at I har nogle øvelser, som I kan lave med henblik på at strække lillepigens lænd og ryg - dem må I gerne lave igen :)
Du har højst sandsynligt også ret i, at jeres datter er "bange for søvnen". Nogle børn bliver ængstelige ved at overgive sig til søvnen, når de mærker, at det er ved at være sovetid og roen skal falde over dem, så protesterer de, og så begynder de at græde. Det kan f.eks. ske, hvis barnet har været syg og derfor forbinder det at skulle sove med smertejag f.eks. fra ørerne eller på grund af refluks, som du nævner, og det kan derfor sagtens være en forklaring hos jer...
Det er her rigtig vigtigt, at I forsøger at berolige og betrygge og igen og igen vise jeres datter, at det er helt ufarligt at skulle sove. Der er ingen grund til panik, og I må meget gerne sætte ord på "jeg ved godt, det er svært, men mor hjælper dig, alt er okay" eller hvad I nu kan sige. Det er vigtigt, at I signalerer ro - selvom I kan være urolige for hvordan det nu skal gå - og nogle gange kan det faktisk give jer selv ro, at sige tingene højt samtidig med at lillepigen kan lytte til jeres stemme og stille og roligt lærer, at det faktisk er helt okay det hele ...
Det er også en rigtig god idé, hvis I kan forsøge at have så ens en dagsrytme som muligt. Nu hvor jeres datter er 6 måneder gammel, så skal hun have flere måltider skemad dagligt, drikke vand af kop osv. Hun skal naturligt have vågne og aktive perioder, hvor hun bruger sig selv rigtig godt motorisk, og hun skal have perioder, hvor hun hjælpes med at koble fra, finde roen og puttes... Og jo mere ens dagsplan I kan have, jo mere vil hendes indre ur indstille sig, så hun naturligt vil begynde at føle sig parat, når det er puttetid - og det bliver naturligt også lettere for jer at finde det rette tidspunkt.
Da hun lyder til at være en pige, som suger mange indtryk til sig, og som samtidig måske er lidt svær at aflæse, fordi hun er rigtig meget på, så hun nogle gange ender med at blive overtræt, så er det rigtig godt med en fast dagsplan - fordi I så kan kikke lidt mere på klokken end på hende - og dermed også kan begynde at få hende puttet, før hun ender med at blive for træt.
Jeg tænker, at hun vil have glæde af 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Og mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre, indtil dagen begynder stille og roligt.
Morgen 7.30: ...
... Havregrød, vand af kop.
I leger, tumler, hygger, pludrer, synger
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
I leger, tumler, hygger, pludrer, synger
Ammes og puttes til middagslur - måske omkring kl. 13 - det afhænger af, hvornår hun er stået op af sin formiddagslur...
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
I leger, tumler, hygger, pludrer, synger
Ammes og puttes til dagens 3. lur, som ofte er den korteste lur
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden. Vand af kop.
I leger, tumler, hygger, pludrer, synger
Ammes og puttes til natten ca. kl 20 - tidspunktet kan her også variere lidt efter, hvornår dagens 3. lur ligger, og hvor lang den er.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen. At sove igennem i denne alder er at sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra 23.30 til 05...
Det vil være rigtig godt, hvis mælk kan indgå som en fast del af hendes putteritual, men det er godt, hvis hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Bruger hun sut? I givet fald må I meget gerne erstatte brystet med sut og meget gerne koble sutten til en nusseklud. Hvis hun ikke bruger sut, vil det stadig være en god idé med en nusseklud, gerne en klud, som dufter af mor, bryst og mælk:)
Når hun puttes om dagen, vil det være rigtig godt, at hun puttes i sin voksipose og i barnevognen, så I også får lidt faste rutiner og dermed genkendelighed omkring dette. Når hun puttes om aftenen vil jeg anbefale, at mor lægger sig med hende og ammer hende i dobbeltsengen - men at du er opmærksom på, at hun slipper brystet, før hun sover helt. Hun må lige nu gerne falde i søvn i dobbeltsengen, og hvor hun har jer tæt på, hvis det giver hende ro - men prøv om du kan nå dertil, hvor hun dier, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og falder i søvn. Hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, må hun gerne blive liggende i jeres seng, og når du så selv går i seng sen aften, så ammer du hende igen, men flytter hende herefter over i tremmesengen, hvor hun så skal hjælpes til at sove videre resten af natten indtil næste morgen tidlig.
Prøv om I kan komme væk fra bolden om aftenen, og hvis hun kun kan sove på denne måde, så prøv om I kan forsøge at sidde mere og mere stille - og måske til sidst kan gå fra at sidde på bolden til at sidde på en almindelig stol. Så det er hoppen og bevægelse, som hun vænnes fra, før hun vænnes fra jeres favn...
Jeg håber, at I hermed har fået lidt nye idéer til, hvordan I kan komme videre, og jeg ønsker jer et rigtig godt nytår:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







