Brev:
Søvnhjul og vågentid

Kære Helen,
Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i forhold til søvn og vågentid.
Jeg har en lille datter, der netop er fyldt fire måneder.
Min mand og jeg brugte en del krudt på at læse hendes signaler og gennemskue, hvornår hun havde brug for søvn de første måneder, og det vi kom frem til var, at hun ikke havde ret lange vågenvinduer. De var typisk kun en times tid lange - bortset fra om aftenen, hvor hun var vågen fra ca. 17:30 - ca. 23:00 (nogle gange med en aftentur ved 19/20-tiden) spiste en masse til natten og sov til kl. ca. 8 med en amning mellem 3 og 5. Lure om dagen varierede meget.
De sidste uger er det lykkedes os, at få hende til at sove kl. 20:30/21. Vi har indført et ritual med babymassage eller bad og derefter nattøj og putning kl. 20. Herefter ammer jeg i soveværelset i mørke, indtil hun falder i søvn og jeg kan lægge hende i hendes lift, som hun sover i i sin bedside.
Hun sover til kl. ca. 7/7:30. Hun sover først et langt stræk til ca. 1:30, hvorefter hun vågner hver 1,5 time - og ved én af de opvågninger er hun som regel vågen en time.
Hendes første vågenperiode er ofte kort og ca. 1-1,5 time. Senere på dagen kommer de op på ca. 2 timer. Hun sover tre lure om dagen. Typisk i en barnevogn på en gå-tur, da vi bor i lejlighed. Nogle gange sover hun på altanen eller i vores soveværelse, men de bedste lure sover hun i vognen. Længden på lurene kan variere fra en halv til 3 timer. Vi sørger dog for, at hun får mindst én lur på 1,5-2 timer hver dag. Hun vågner fra sidste lur mellem 17:30 og 18:30 og hendes samlede lurtid er 3,5-5 timer i alt.
Mit spørgsmål går på, om det er en passende rytme hendes alder ...
... taget i betragtning? Vi vil rigtig gerne træne et søvnhjul med hende, men kræver det, at de forskellige lure altid har nogenlunde samme længde, eller er det fint at det nogle gange er formiddagsluren, der er lang, og andre gange eftermiddagsluren?
Måske er det relevant at skrive her, at jeg ammer på et eller begge bryster, når hun vågner og igen inden putning. Nogle gange er hun dog ikke så sulten, men giver tegn til mad i løbet af vågentiden.
På sigt vil vi gerne vænne hende af med at skulle ammes eller vugges i søvn - men vi er lidt på bar bund i forhold til, hvordan vi griber det an og lærer hende at falde trygt og fint i søvn uden. Vi havde en lang periode med meget gråd ved putning, når vi vuggede hende. Kan du hjælpe med gode råd?
Et sidste spørgsmål går på, hvordan vi bedst aktiverer hende i hendes vågne perioder. Jeg vil gerne finde en god balance, så hun ikke bliver enten under- eller overstimuleret. Da vågenperioderne var meget korte indtil for nyligt, følte vi, at vi skulle nå meget og stressede næsten over mavetid, sanseleg, sange, amning og skiftning på en time. Nu er der mere tid, og vi vil gerne fylde den godt ud.
Hun ligger ofte på maven og leger, men vil helst ligge på ryggen, da hun netop har knækket koden til at få fat i sine tæer. Derudover synger jeg for hende, bruger sansetørklæde, vender på hovedet og snakker en masse, da hun pludrer meget. Vi triller også med hende, men hun gør ikke rigtigt antræk til at ville rulle om på maven på egen hånd endnu. Hun ligger stabilt på maven, men det varierer, hvor længe hun vil ligge der.
Jeg håber, mine spørgsmål giver mening og ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen
en nyfødt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre









