Annonce

Annonce

Svar: Sove i klapvogn på rejse


18. maj 2023

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Marie

Tak for dit brev - det lyder rigtig dejligt med sommer i Tyrkiet :)

Ja, I kan godt lade jeres dreng sove i klapvognen, når I er af sted - det vil gøre det noget lettere for jer på feriestedet, og I vil netop få mulighed for at komme omkring, så I ikke er tvunget til at være på jeres hotelværelse eller i en lejlighed hele dagen.

Når du vælger en klapvogn, der kan lægges ned, og hvor du tilmed medtænker affjedring osv. så er der ikke nogen problemer i, at jeres dreng sover i den på ferien. Han vil jo ikke ligge i den hele tiden, men vil naturligt også være på jeres arm, sidde på jeres skød, ligge på et tæppe osv. Så han får naturligt stadig mange stillingsskift i løbet af dagen, hvilket vil være godt og rart for ham.

Du kan godt medbringe en klapvogn hjemme fra, og de fleste flyselskaber tillader, at man medbringer en klapvogn, uden at det koster ekstra. Det er dog ikke alle flyselskaber, så det vil være en god idé, at du lige tjekker op på reglerne for jeres flyselskab, og om I skal betale for det.

Der findes klapvogne, som er så små og kompakte, at de kan medbringes i kabinen på flyet og tæller som håndbagage. Det kan være super smart, især hvis man f.eks. skal skifte fly og har en mellemlanding undervejs, hvor man bevæger sig rundt i lufthavnen og måske skal gå fra den ene ende til den anden... Så når du køber en klapvogn, så undersøg markedet, så du ikke kun kikker på komfort (selvom det er vigtigt;)), men også kikker på, om klapvognen overholder de fleste flyselskabers mål for håndbagage.

Du skal også tjekke op på, hvordan reglerne er for brug af klapvogn i lufthavnen. Der er nemlig lidt forskellige regler for, hvorvidt det er tilladt at tage en klapvogn med ud til gaten:

- På Københavns lufthavns hjemmeside oplyses det, at det som udgangspunkt er muligt at tage en paraplyklapvogn med gennem sikkerhedskontrollen og ud til gaten, men at flyselskaberne har forskellige regler for, hvor stor klapvognen må være. De skriver også, at klapvognen skal have påført et særligt bagagemærke, som ikke kan printes, men som man får i de manuelle check-in skranker.

Hvis klapvognen skal sendes med som bagage, så anbefales ...


Annonce

... det, at man lejer en Airshell (se airshells.com), der er en blød kasse, som du lægger klapvognen ned i. Klapvogne i Airshells sendes som Odd Size bagage.

I Københavns lufthavn er det muligt at låne en klapvogn. Den kan hentes umiddelbart efter sikkerhedskontrollen, men de findes ofte overalt i lufthavnen, og ser man en ubrugt klapvogn stå et sted, er man altid velkommen til at benytte den.

- I Billund lufthavn er det ikke tilladt at medbringe klapvogn gennem security. I stedet kan man benytte lufthavnens gratis klapvogne, som man finder lige efter sikkerhedskontrollen.

De skriver også, at du kan medsende klapvognen som bagage. Du kan købe en klapvognspose i deres Square kiosk i check-in området, eller du kan leje en Airshell, og den skal afleveres som Odd Size bagage.

At klapvogne skal sende som Odd Size bagage betyder, at de ofte skal afleveres et andet sted end den øvrige bagage.

Du kan finde oplysningerne på lufthavnens hjemmesider, det gælder også, hvis du rejser fra en anden lufthavn i Danmark:)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Derudover, så er der naturligvis også den mulighed, at du lejer en klapvogn på jeres rejsemål. Hvis I flyver direkte til og fra, uden mellemlandinger osv. så kan det nogle gange være en god idé f.eks. at have jeres dreng i en bæresele eller lignende, når I er i lufthavnen og bruge den klapvogn, som du kan låne gratis der. Det er dog ikke sikkert, at du kan finde en klapvogn i lufthavnen i Tyrkiet, når I skal rejse hjem.

Alt efter hvordan I skal bo, så kan det være en god idé at undersøge, om hotellet tilbyder, at man lejer klapvogn - det skal normalt bestilles hjemmefra. På den måde er I også sikre på, at der er en klapvogn til jer, når I kommer frem.

Derudover skal du naturligvis også medtænke, hvordan gader, fortove osv. er på jeres feriested - det er ikke alle steder, at man kan bevæge sig rundt med en klapvogn i gader og stræder.

En klapvogn med en stor kaleche er også godt, så den skygger og beskytter mod solen, måske er der behov for en ekstra lille parasol eller solskærm på vognen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god ferie, når I kommer så langt!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.

Rejse med lille baby

Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce