Svar: Rysteture i kroppen
Kære M.
Tak for dit brev og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen - og jeg beklager den længere svartid, der er i øjeblikket, der kommer rigtig mange spørgsmål :)
Det lyder for mig som om, at jeres datter har lavt blodsukker. Det der også kaldes hypoglykæmi, og symptomerne på dette kan netop være rysten (du kan mærke, at hendes hænder ryster, ligesom hun selv kan mærke, at hun ryster). Hun vil også kunne fornemme en indre uro, ligesom hun vil være sulten, og jeres datter spiser jo rigtig meget, når hun vågner om morgenen. Ofte vil man også se, at barnet sveder, hun kan have et sløret syn, virke bleg, have en hurtig puls og hjertebanken. Det forsvinder normalt meget hurtigt efter at have fået noget at spise.
Det er vigtigt, at I giver jeres datter et godnatmåltid. Det skal være noget, som giver mæthed, og som stabiliserer blodsukkeret over nogle timer, så det kan være f.eks. en portion havregryn med mælk, lidt grød, et stykke rugbrød med banan eller en klapsammen mad med en frikadelle eller lignende rest fra aftensmaden.
Det vil også være rigtig godt, at I giver hende lidt grove snacks ved sengekanten, som hun kan tage om natten, hvis hun vågner og oplever, at hun ryster og har det lidt skidt. ...
... Det kan igen være lidt groft brød - klapsammenrugbrød eller måske lidt knækbrød eller en grovbolle. Hun må også gerne have et glas juice eller saftevand stående. Det kan også være en idé med lidt druesukkertabletter, som hun kan sutte/spise... det kan du også prøve at give hende om morgenen, når hun vågner, og før hun står op, for at se om det hjælper.
Man kan godt have lavt blodsukker uden at have sukkersyge (diabetes), men der kan godt være en sammenhæng - og det synes jeg, I skal have med i jeres tanker. Jeg tænker også, at det vil være relevant, at I kontakter jeres læge igen, for det er naturligt vigtigt at udelukke sukkersyge.
Hvis jeres datter har sukkersyge, så vil hun sandsynligvis virke meget tørstig, og hun kan også virke sulten. Hun kan have problemer med at holde sin vægt, og hun vil sove uroligt, kunne virke meget træt og også sløv, ligesom hun også let kan blive irritabel... Tegn på sukkersyge kan også være, at hun tisser meget og hyppigt..
Så det er rigtig godt du skriver, for det er ikke nogle symptomer, som man bare skal lade være med at reagere på - derfor synes jeg, at I skal kontakte jeres læge igen, og jeg håber, at du her er hjulpet lidt videre på vej :)
Rigtig god bedring med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.