Annonce

Annonce

Svar: Søvnudfordringer – fars involvering


20. januar 2021

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede far

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om, at jeres datter er blevet uhensigtmæssigt afhængig af mors favn og bryst for at kunne sove. Og da du ikke kan tilbyde dette, så bliver hun ulykkelig, når du kommer ind på værelset og du har ingen mulighed for at trøste og hjælpe hende...

Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting eller ritualer, som vi har i forbindelse med, at vi går i seng og lægger os til at sove.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

Søvnassociationer er gode, når de lærer barnet at falde i søvn selv. Det vil sige, når jeres datter lærer at falde i søvn i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove. Søvnassociationer er mindre gode, når de gør barnet afhængig af den voksne.

Hvis jeres datter om aftenen falder i søvn i mors favn og med mors bryst i munden, så vil hun naturligt søge dette, når hun vågner om natten. Vi vågner alle sammen mange gange hver nat - og især med den alder jeres datter har nu, så vil hun have mange opvågninger - og det er hendes søvnassociation, der skal hjælpe hende med at sove videre. Det betyder, at det er vigtigt, at hun f.eks. forbinder sin seng med stedet, hun skal sove, så når hun vågner, så registrerer hun at alt er, som da hun faldt i søvn og at hun derfor trygt kan sove videre.

Derfor er det vigtigt, at mor arbejder på at adskille bryst og søvn, når hun putter jeres datter om aftenen og sørger for at få jeres datter vænnet til sengen. Jeres datter skal registrere, at hun puttes i sengen og her hjælpes ind i søvnen med beroligende hænder, putteklud, kærtegn osv. - altså ting, som du også kan hjælpe hende med, så du på sigt derfor også kan berolige hende, når hun vågner om natten.

Derudover, så er det super godt, at du forsøger at gøre alt det, som leder op til putning og når jeres datter bliver 8 måneder lige om lidt, så må du meget gerne introducere en godnatgrød. Den bør ligge som et fast del af putteritualet og forinden må hun meget gerne have fået et bad, være blevet smurt med lidt creme osv. ligesom tænderne skal børstes - og du må meget gerne gøre det hele. Jo mere du gør alt det, som leder op til putning, jo bedre vil du på sigt kunne tage over selve putningen og bruge de putteritualer (søvnassocationer) som I har fået skabt.

En anden måde for dig at komme på banen på er, at I overvejer om flaske kunne være en idé. Det ka være meget svært at introducere en flaske for et barn på 8 måneder, for jeres datter vil højst sandsynligt afvise denne, men det kan forsøges. Flasken gør naturligt, at du kan give hende mælk ligesom mor gør og på den måde gøre noget, som minder om amningen. Når det så er sagt, så vil det, at I begynder at give flaske om aftenen sandsynligvis nedsætte mors mælkeproduktion og kan være med til at gøre at amningen stopper, så det skal mor være med på, og det skal I være klar til.

Det er også vigigt at sige at flaske kan være en lige så dårlig søvnassociation som brystet, så hvis I vil forsøge med en flaske, så er det vigtigt, at hun ikke falder i søvn med den, men at hun igen puttes fra favn og over i sengen, før hun sover, så hun igen og igen registrerer at hun ligger i sin seng og at flasken ikke er i munden.

Flasken har dog også den fordel, at den kan gives i sengen, så hun kan blive puttet direkte i sin seng og få lov til at falde i søvn der, hvor I ønsker hun skal sove og på den måde få sin seng som søvnassociation - men igen - flasken skal ud af munden, før ...


Annonce

... hun sover. Det skal helst være sådan, at hun tager fat i flasken, sutter, slipper, smiler til dig og triller om på siden og sover.

Så længe mor ammer, så er det generelt svært for far at komme på banen, det er svært for far at blive involveret i putningen. Amning og brystet vil være jeres datters søvnassociation, og hun skal ammes (eller have mme) til hun er mindst 1 år. Derfor - hvis man ved at far gerne vil tage over før et års alderen eller f.eks. skal overtage en del af barselsperioden, så kan det være en god idé at medtænke amning og introducere en flaske tidligere, netop for at gøre jeres datter tryg ved begge dele, men det vil som sagt ofte være på bekostning af amningen. Det er for mange derfor et rigtig svært valg - skal far på banen det første år eller skal mor amme...

Det er naturligvis også vigtigt, at jeres datter ikke længere ammes før hver lur i løbet af dagen, så mor også i dagtimerne arbejder på at vænne hende fra brystet og adskille bryst og søvn. Når jeres datter kan puttes uden bryst før formiddagslur og ikke længere falder i søvn med brystet i munden før sin middagslur, så vil det ofte blive lettere også at adskille bryst og søvn om aftenen. Især hvis hun har fået nogle nye gode søvnassociationer med sig og naturligvis også får tilstrækkeligt med mad og drikke hele dagen igennem, så man sikrer sig, at det ikke er et reelt behov for mælk, der gør at hun søger brystet :)

En dagsplan til et barn på 8-9 måneder kunne f.eks. se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas, som passer til alderen. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13-13.30. Skal ikke falde i søvn med brystet i munden og skal puttes i f.eks. barnevogn, så der arbejdes på bevidst at adskille bryst og søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være mos og også små hapsere og større stykker, som hun sidder med i hånden og gumler på selv. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage, ren ble, nattøj og gøres klar til natten. Alt dette gøres af far

Ca 19.30: Tilbydes en godnatgrød, vand af kop og får derefter børstet tænder. Det gøres af far.

Ammes (eller flaske af far) og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes eller drømmeflaske (gives af far) og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.

Hvis I vælger at forsøge med en flaske, så kan det nogle gange være en god idé at starte med en drømmeflaske, fordi den kan gives mere eller minde i søvne og derfor vil jeres datter måske acceptere den. Samtidig kan mælken her nogle gange mætte lidt mere, så hun begynder at sove lidt mere sammenhængende nattesøvn fra midnat og til næste morgen...

Det er dog naturligt, at hun har brug for jeres hjælp om natten - brug for hjælp til stillingskift, en beroligende hånd, dynen på som hun har sparket af osv. Det hører med til den alder og udvikling, som hun går igennem. Det er dog rigtig godt, hvis hun om natten kan hjælpes med så lidt aktivitet som muligt, så det ikke er nødvendig med brystet eller nødvendigt at skulle gåes rundt med eller f.eks. hoppes med på en pilatesbold. Fordi det igen vil være nogle søvnassociationer, som på sigt vil være uhensigtsmæssige og ikke fungere for nogen af jer :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce