Annonce

Annonce

Svar: Sove ude til fest eller passes af bedsteforældre


15. marts 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Hej med dig

Der er flere overvejelser at gøre sig i forhold til dit brev.

For det første er der naturligvis hensynet til din datter. Man kan sige at hun er 6 måneder nu, så hun kan få både skemad, mad i hånden at sutte på og drikke vand eller mælk af kop. Det er således muligt for andre at passe hende, også selvom hun ikke tager flaske.

Det vil naturligvis være en ny og anderledes situation for jer alle og I skal naturligvis alle være trygge ved det. Jeg er ikke sikker på at det er nogen nødvendighed eller at det bliver en succes, hvis dine forældre skal prøve at putte hende inden. Det lyder mest som om at det er for din egen skyld, at du er mere tryg, hvis du har oplevet at de kan ... Men det giver jo ikke garanti for at de så kan, den aften hvor det er nødvendigt og modsat, selvom det ikke lykkes den aften hvor de skal forsøge, så kan det jo godt lykkes den aften, hvor de passer hende og I er væk ...

Som jeg forstår din beskrivelse, så bor du og dine forældre tæt på hinanden og der hvor I skal til fest, skal I køre 2 timer hver vej.

Hvis din datter og dine forældre ser hinanden tit og de føler sig trygge ved hinanden, så vil de fint kunne passe hende. Det handler om tryghed og ro. Din mor og far skal føle sig sikre på at det her nok skal gå, også selvom mormor ikke kan amme og det er tydeligt at jeres datter savner dette, græder osv. så skal mormor/morfar kunne bevare roen, betrygge hende og få det til at glide alligevel. Jeres datter skal på samme måde kende sine bedsteforældre, ikke føle de er fuldstændig fremmede og du skal have fornemmelsen af at hun vil lade sig trøste af dem, hvis det er nødvendigt.

Det er en god beslutning at I vil sørge for at være hos din datter, når I kommer hjem igen, så hun kan blive ammet tidlig morgen og dagen kan starte mere eller mindre som den plejer. Især fordi det er første gang at hun ...


Annonce

... skal passes og hun trods alt ikke er ældre end hun er:o)

Når alt dette er sagt, så synes jeg også det er vigtigt at tage hensyn til sølvbryllupsparret. Er jeres datter inviteret med og hvordan forestiller du dig at det skal foregå? Når man er 6 måneder gammel, så sover man jo ikke hele tiden, men vil være aktiv og vil kræve underholdning og kontakt. Ja, hun kan godt sove i sin barnevogn i et tilstødende lokale eller udenfor, men når hun er vågen, vil hun jo have behov for at blive taget sig af. Hun vil kunne sidde med ved bordet kortvarigt, men du vil ofte skulle gå til og fra, hun vil have behov for at ligge på gulvet, lege og tumle omkring som hun plejer.

Det betyder at du ikke vil være tilstede ved den fest, som du vil være, hvis din datter ikke er med og jeg synes derfor også du skal overveje hensynet til værtsparret - deres fest ...


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Da festen skal holdes langt væk hjemmefra, så kunne man overveje en helt tredie mulighed, nemlig at I blev på stedet og fik jeres datter passet der, hvis det er muligt, eller i nærheden. Måske kan man leje værelser hvor festen skal holdes eller tæt på og her kunne jeres datter så være sammen med mormor/morfar. Du kunne amme hende, når hun skulle sove og vende tilbage til festen og de kunne underholde hende, lege med hende osv. når hun havde behov for det. Det bliver naturligvis en dyr løsning, men det kan være en løsning.

Set udefra, så er min umiddelbare bedste løsning at I lader mormor og morfar passe og tror på at de magter opgaven og at det nok skal gå. At I forældre tager til fest, deltager på lige fod med de andre gæster og giver jer den glæde at 'være uden barn' for en aften.

Jeres datter kan blive passet hos mormor og morfar eller hjemme hos jer, hvor hun så er i vante omgivelser, som I alle nu synes det er bedst.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce