Annonce

Annonce

Brev:

Urolig og ingen søvn - 9 mdr.


5. november 2018

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Urolig og ingen søvn - 9 mdr.

Hej Helen

Jeg skrev sidst i slut august, da vores datter sov meget uroligt om natten og var/er afhængig af mit bryst om natten for at falde i søvn igen. Hun var på daværende tidspunkt 7 mdr. og nu er hun 9½ mdr. Du gav mig gode råd og en plan over mad og sovetider. Desværre er det kun gået den forkerte vej.

Det er svært at skrive en plan til dig fra vores dag, da den svinger ret så meget, men i et langt stykke tid har hun kun sovet ½-1 time i løbet af dagen i en lur, hvilket gør at hun så har været nem at få til at sove kl. 19.00, dog i mine arme eller ved mit bryst (far dur slet ikke i øjeblikket og hun skriger så snart hun kommer i hans arme og stopper så snart hun er tilbage i mine).

Nå men tidligere kunne hun sove 2-3 timer før hun startede med at vågne hele tiden, men så er det blevet mere allerede efter en halv time hun vågner og i går allerede efter 10 minutter. I nat fik jeg registret 19 opvågninger og den ene varede 1½ time, da min kæreste deltog og jeg ikke lagde hende til bryst. Hun skreg stort set hele den 1½ time indtil jeg til sidst gav mig og lagde hende til bryst og hun faldt i søvn med det samme. Dog med efterfølgende opvågninger hver halve time, hvor hun dog faldt hurtigt i søvn igen fordi hun blev i sengen sammen med mig og var ved mit bryst.

Jeg er efterhånden ved at være helt kørt ned. Nogle nætter kan jeg ikke engang sove selv når hun sover. Jeg kan simpelthen ikke falde i søvn igen, hvis en opvågning har holdt mig vågen lidt for længe og nogle gange orker jeg næsten ikke at lægge mig til at sove, da jeg ved, at jeg vil blive vækket lige så snart jeg falder i søvn.

Udover den dårlige nattesøvn sover hun utroligt lidt om dagen. Oftest kun en ½ time og maks 1 time. Selv når vi har været til babysvømning og vi har 50 minutter i bil hjem falder hun ikke i søvn og når jeg går tur med hende kan hun godt falde i søvn, men vågner efter 20 minutter og selv om jeg fortsætter med at gå i en time falder hun ikke i søvn igen.

Jeg har ingen pauser føler jeg og intet overskud til at ændre situationen lige nu, hvis det overhovedet er muligt.

Det skal sige at hun er ekstrem aktiv (dette blive bemærket og nævnt, når vi er uden blandt andre forældre med jævnaldrene babyer).

Hun er også meget motorisk. Kravlede den dag hun blev 6 mdr. rejste sig og gik langs møbler da hun var 6½ mdr. Da hun kun lige var blevet 7 mdr. begyndte hun at ...


Annonce

... kravle ud af sig trip trap stol og sad på alle fire på spisebordet (dette gjorde hun efter hver en bid og det var enormt stressende. Vi købte en sele til hende, så det kan hun heldigvis ikke mere. Og for at det ikke skal være løgn tog hun sine første skridt alene blot 8½ mdr. gammel (dette har dog ikke udviklet sig til så meget mere end det, andet end hun nu kan holde balancen længere tid, når hun står alene og tager et par skridt derfra selv for så at falde.

Jeg synes vi har prøvet alt og jeg følger den kostplan jeg fik sidst (har prøvet at give hende mere mad og aftenen, hvilket resulterede i at hun kastede voldsomt op).

Ved heller ikke helt, hvad mit spørgsmål er, da jeg jo gerne vil følge dit svar fra sidst om at hun skal væk fra mit bryst for at kunne falde til ro selv. Men tænker om det overhovedet giver mening på nuværende tidspunkt, når hun i forvejen sover så lidt og så dårligt. Hun kan vel næsten ikke klare sig med mindre eller dårligere søvn. Det kan jeg i øvrigt heller ikke selv.

Har du nogen tanker eller ideer til, hvordan man kommer bedst igennem alt dette?

Jeg kan mærke at jeg har det ret skidt efterhånden, har tit lyst til at græde. Føler ikke jeg kan tale med nogen om det. Har ikke mine egne forældre og min svigermor negligerer det. Hvis jeg nævner nogle problemer eller siger at det er hårdt så får jeg bare at vide, at så skulle jeg prøve at have tvillinger og godt at vi er to....

Vi er ikke to for det er mig der kæmper om dagen og tager alt natteroderiet.
Desuden har min kæreste heller aldrig lavet mad til hende, givet hende et bad, gået med barnevogn uden mig, så kæmper også lidt på den front med frustation, da jeg forventer mere af ham.

Et lille ekstra, konkret spørgsmål. Min datter er i morges blevet forkølet. Jeg er ret sikker på at svoger har smittet hende, da han var her i fredags, hvor han lader hende side og leget med hans gaffel, som han spiser med, hvilket jeg synes er decideret ulækkert. Et er at den er fyldt med snasket sovs, men værre er at den har været i hans mund. Han lod hende også sutte på hans glas og drikke af hans vand. I min verden er det mærkeligt og jeg vil ikke have at hun deler bestik eller glas med andre. Han var også forkølet og nu er hun blevet det.

Desuden lod han hende også oversnaske hans mobiltelefon, men der fik jeg altså sagt fra.

Er jeg alt for sippet?

Kærlig hilsen
den trætte mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce