Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke sove i sin barnevogn


1. oktober 2018

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Vil ikke sove i sin barnevogn

Kære Helen.

Det er første gang jeg skriver til dig.

Min mand og jeg blev slut januar velsignet med den gladeste, stærkeste og sunde velskabte pige. Jeg har ofte tænkt på at skrive til dig med min problemstilling:
- at min datter på 8 måneder ikke vil sove i sin barnevogn - hun sover i stedet i min favn eller bæresele (hun foretrækker pt bæreselen). Men har i stedet prøvet at læse mig lidt frem og rådføre mig med vores egen sundhedsplejerske. Men (næsten) intet har virket.

Fra hun var 2 uger græd hun når vi lagde hende i sin lift eller babynest, og sov max 20 minutter for sig selv. Derfor lod vi hende sove på vores bryst eller i vores favn, hvor hun omvendt sov op til 3 timer. I barnevognen faldt hun i søvn, når vi kørte med hende og hun kunne sove flere timer, men vågnede og græd så snart vi stoppede op. Fra hun var 2 måneder brød hun sig slet ikke om at ligge i sin barnevogn og begyndte hurtigt at græde, når jeg lagde hende derned.

Hvis jeg er ude og gå tur med hende i barnevognen mens hun sidder op og begynder at blive træt, og jeg derfor lægger hende ned, begynder hun at græde med det samme - og det stopper ikke før hun sættes op igen.
Hvis jeg lægger hende ned i barnevognen fra start, kan hun nogle gange godt ligge og hygge sig med at kigge på indersiden af barnevognen, men falder desværre meget sjældent i søvn, og det er ligegyldigt om jeg går med den eller den står stille - hun begynder i stedet at græde.

Strategier som vi har prøvet (og nogle prøver vi stadig):
- Opmærksom på hvilke signaler jeg sender (positivt kropssprog og toneleje omkring barnevogn) samt italesætte, hvad det er hun skal.
- Lægge hende ned i barnevognen lige før hun er ved at falde i søvn efter amning. Dette virkede fantastisk i et par uger til hun fik en mavevirus. Har ikke virket siden.
- Synge velkendte sange mens hun trilles stille i barnevogn.
- Have en trøje og bamse med min lugt.
- Ligge hende ned når hun viser allerførste tegn på træthed samt omvendt - når hun er virkelig træt.
- Trøste hende i barnevognen med en hånd på maven eller “det tredje øje”, og dermed ikke tage hende op med det samme selvom hun græder.
- Slyngevugge (virkede i begrænset omfang, bruges ikke mere)
- Amme hende i søvn i ...


Annonce

... vores seng. Virkede nogle gange, men hun sov ikke særligt længe, og er klar over at det heller ikke er en holdbar løsning ift. min problemstilling.

Nu til mine konkrete spørgsmål:

Skal jeg opgive drømmen om at få hende til at sove i sin barnevogn?
- Hvis ikke, hvordan skal jeg så få hende til det?
- Hvis ja, skal jeg så alternativt:
- Prøve tremmesengen vi har, og hvordan så bære mig ad her? (Fx på eget værelse, dæmpet belysning)
- Prøve klapvognen som hun er meget glad for og som kan ligges ned? Og hvordan så bære mig ad her?

Det skal siges, at der om natten ingen problemer er. Siden hun var 2 måneder har hun bortset fra nogle få perioder sovet så godt om natten (12 timer). Hun sover i sin bedside crib som egentlig bare er en forlængelse af vores seng. Dette fungerer så fint og vi får alle tre en rigtig god nats søvn næsten hver nat. Hendes putteritual består af “børste tænder” (selvom hun ingen har endnu), tør mås og nattøj på, lidt læsen bog på hendes værelse, godnatsang i soveværelset samt pusse nussen.

Jeg er ved at være træt af at bruge krudt på barnevognen - dels fordi jeg har så lidt succes med det, dels fordi vi hygger os fantastisk meget i de perioder hvor jeg giver op og bare lader hende sove i bæreselen, hvor hun sover uden gråd.

Det at hun ikke sover for sig selv, er ikke et problem for mig, men en bekymring jeg har for fremtiden, når hun skal i vuggestue/dagpleje (når hun er 1 år) og dermed skal sove i barnevogn. Herudover tænker jeg også umiddelbart at søvnkvaliteten er bedre når man ligger frit og ikke fastklemt i en bæresele på en varm og nogle gange svedende mor :) Hun sover ca. 1,5 time i bæreselen.

Bonusinfo:
- Hun har aldrig villet tage sin sut.
- Hun bryder sig ikke om at blive svøbt, at have dyne på eller være i sin voksipose.
- Hun bryder sig heller ikke om sin autostol (tror det er fordi hun ikke kan lide at være fastspændt).
- Vi har gode rutiner omkring måltiderne og lurene
- Hun forbinder ikke det at spise (hverken min mælk eller fast føde med søvn).
- Jeg havde som barn akkurat samme søvnmønster og vaner, og lærte aldrig at sove i barnevogn. Jeg sov dog meget korte lure på omrking 20 minutter.

Glæder mig til at høre fra dig.

De bedste hilsner
Maiken

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce