Annonce

Annonce

Brev:

Baby 9 mdr vil kun ammes (fortsat)


3. april 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Baby 9 mdr vil kun ammes (fortsat)

Hej Helen

Tak for dit svar og gode råd med maden. Det er nu 10 dage siden, vi startede projektet med kraftig nedskæring på amning for at få vores dreng til at spise mere. Der er store fremskridt med maden, så det er dejligt - og skønt at se at han nu kan blive helt ivrig efter at mad og spiser en del.

I forhold til nætterne er det dog gået lidt tilbage - de første par nætter græd han en del om natten, efterfulgt af 3 nætter hvor han kun vågnede en enkelt gang og faldt i søvn igen forholdsvis hurtigt – så der tænkte vi, det gik nemt :-)

Men de sidste 4 nætter har han vågnet mange gange og grædt mellem den sene amning ved 22.30-tiden og kl 6, hvor han vågner til morgen. Han vågner ca 2 timer efter den sene amning og det tager 30-45 min at få ham til at sove igen. Derefter vågner han hver time/hver halvanden time, og er ca 5-20 min om at sove igen. Han græder noget så hjerteskærende, og det går lige i mit mor-hjerte og er naturligvis også hårdt for min kæreste, der sover med ham om natten og trøster.

Min kæreste holder ham tæt når han græder om natten eller ligger med ham, og vi giver ham masser af fysisk kontakt og kærlighed om dagen, så det er ikke det, han mangler. Vi er bare ikke vant til at han græder særligt meget, så det virker voldsomt med de ture han tager om natten nu.

Jeg holder mig i det andet rum, så han ser mig ikke i løbet af natten. Om morgenen er jeg sammen med ham fra 6-8 inden arbejde, og der virker han veltilpas igen – han spiser lidt, men ...


Annonce

... virker ikke overdreven sulten, så tror ikke det er det er pga. sult han græder, men mere trygheden ved mig/amning.

Han er meget glad og tryg ved sin far om dagen, hvor jeg jo er på arb, men frem til vi lavede ammestop har han stort set kun ligget ved mig om natten, så derfor er det klart en ny situation for ham.

Vi har i den forbindelse et par spørgsmål til dig

- Jeg kan ikke lade være med at få dårlig samvittighed om natten, når jeg hører han græder. Jeg blir usikker på om fraværet af mig om natten kan ”skade” ham, eller at det sætter sig i ham som dårlige mén at græde så længe. Ved godt det lyder lidt ”pyldre-mor”, men det er de tanker jeg gør mig, og kunne godt tænke mig at høre, dine overvejelser om det.

- Vil det være en god ide at jeg rykker tilbage i soveværelset og prøver at trøste ham om natten (uden bryst!), så han ved at hans mor er der - eller skaber det bare yderligere forvirring?

- Vil det være ok at min kæreste tilbyder ham lidt mad i løbet af natten i håb om at det kan få ham til at sove lidt bedre (fx frugtsmoothie som han er blevet meget glad for - han har endnu ikke tænder, så det burde ikke være problem ift sukker/tænder)

- Vi putter ham ca kl 19.30. Nogle gange vågner han første gang kl 21 og andre gange først senere ved 23-tiden. Bør jeg helst vente med at give ham bryst til 23-24 tiden så han kan holde til morgen, eller er det fint at give første gang han vågner?

Tak for din vejledning – det er en stor hjælp at have det, at støtte os til.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce