Annonce

Annonce

Brev:

Skolebarn


24. september 2019

Kategori:
Alder:
6 år, 2 mdr.

Skolebarn

Hej Helen,

Vores store, dejlige og super seje datter er begyndt i skole, og det går heldigvis rigtig godt. Det har været en stejl læringskurve, og hun har haft lidt svært ved at sige farvel om morgenen og kan stadig godt have det ind i mellem.
Men ellers synes vi, det går rigtig godt. Vi har god dialog med lærere og pædagoger, og hun trives med at lære nyt og har allerede rigtig godt tjek på bogstaver (hun læser næsten), tal og alle de nye regler omkring frokost, frikvarter, ba til idræt etc.

Desuden har hun flere venner (inklusiv hendes bedste veninde) med fra børnehaven, og de udforsker alt det nye sammen. Vi har også haft flere legeaftaler med nye veninder, og generelt lader der til at være god stemning i klassen – og i SFO’en som ligger på skolen. Hendes far er ekstra fleksibel i øjeblikket og henter derfor tidligt hver dag. Så alt i alt har hun fået en så tryg og god start, som muligt.

Som reaktion på alt det nye – herunder også (mange) nye store børn – er hun begyndt at eksperimentere med at bande og svare igen, når vi beder hende om noget. Det er helt tydeligt, at hun prøver det af og vil se, hvor grænsen går. Og tit griner hun med det samme og siger, at hun kun siger, som hun gør, fordi hun har hørt en af de andre sige det ovre i skolen. Og så taler vi om, at man godt kan komme til at bande, hvis man slår sig rigtig slemt, men at vi ellers taler pænt hjemme hos os, og at vi heller ikke vil have at hun taler grimt eller svarer igen ovre i skolen.

Ind imellem udvikler det sig til reelle konfrontationer, hvor hun ikke vil med (ud at handle), at hun ikke vil i seng, at hun kun vil børste tænder, hvis hun må se iPad imens etc. Vi ser det som et helt klart udtryk for, at hun er og / eller har været presset over den sidste måned. Alt er nyt i skolen (regler, rammer, voksne etc.). Det kræver helt sikkert meget af hende – også selvom hun kan virke meget glad, positiv og fuld af overskud i skolen.

Hun har haft to episoder i skolen, hvor hun har nået sin grænse og har slået / hevet i hår. Vi havde en alvorlig snak med hende begge gange, og vi har også haft en rigtig god og positiv dialog med begge forældrepar. Hun er selv kommet til os og fortalt om episoderne, og hun forstår godt alvoren, og at hun skal prøve at bruge sit sprog eller hente en voksen, hvis hun bliver trængt op i en krog. Men hun er ikke god til det ...


Annonce

... og prøver typisk at klare ting selv.

Vi oplever, at det er frustrationen ved eksempelvis uretfærdighed, der fylder meget hos hende, og det er helt sikkert derfor, hun reagerer hjemme. Men hvordan hjælper vi hende bedst?

Det er svært ikke at blive vred og frustreret, når hun nægter at komme eller svarer igen, at det må vi selv om, eller at det er hun ligeglad med. Og det er svært ikke at lade sig rive med og opstille et tænkt scenarie for at skabe ræsonnement hos hende.
Hvis du ikke vil det, betyder det sådan her. Eller det skal du, og det er os, der bestemmer. Og det hjælper hende åbenlyst ikke.

Vi har også forsøgt med time-out, når hun bliver rigtig sur og smækker med døren, men det bliver hun endnu mere sur over.

Hun havde en veninde på besøg, som hun gerne ville vise sig over for. Så da far kom ind for at spørge dem om noget, råbte hun ”skrid med dig” og smækkede med døren.
En dag vi havde en anden veninde på besøg, som pludseligt fik næseblod og derfor måtte ligge lidt ned. Og vores datter blev så ærgerligt, fordi de var midt i en god leg, at hun blev sur og ikke ville hjælpe veninden.

Vi blev meget overraskede over hendes reaktion og sagde, at hvis ikke hun kunne være sød ved sin veninde, måtte vi ringe efter hendes mor, så hun kunne komme hjem igen. Og vores datter svarede, at det var hun ligeglad med. Vi fik vendt situationen, og stemningen blev god igen, men vi var meget tæt på at aflyse og sende pigen hjem igen.

Hvad søren gør vi i sådan en situation? Overreagerer vi? Eller skal vi tvært imod for bløde?

Hun er generelt meget sød ved og meget glad for sin lillebror, men enkelte gange har hun sagt, at hun hader ham og ville ønske, at vi aldrig havde fået ham. Det har jeg reageret voldsomt på og insisteret på, at hun skulle sidde på sit værelse, til hun var faldet ned, og jeg kom tilbage og talte med hende om det.

Vi er meget i tvivl om balancen, for hun reagerer voldsomt på at blive irettesat (dvs. en time-out eller en alvorlig snak med mor eller far), men vi vil samtidig ikke acceptere, at hun eksempelvis taler grimt (eller slår) andre.

Er det bare sådan det er her i overgangsfasen, eller skal vi sætte hårdere ind og eksempelvis sende veninden hjem eller tage hjem fra fest hos familie eller venner, hvis hun ikke vil høre efter?

På forhånd stort tak for dine tanker.

Kærlig hilsen
L

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Dit barns første sko – Vi guider dig!

Dit barns første skridt er noget helt specielt, og en milepæl i dit barns udvikling. Og fordi fødderne skal bære dit barn gennem hele livet, er det vigtigt, at du helt fra starten af får valgt de rigtige sko. GrowingFeet.dk, der er en netbutik med speciale i børnesko, har mange års erfaring med ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. januar 2020 | Opdragelse | 6 år, 6 mdr.

Jalousi og kontroltab

Kære Helen Tredje og sidste brev i denne omgang omhandler søde og dejlige...

Læs hele brevet og Helens svar


7. oktober 2019 | Opdragelse | 7 år

7 årigs reaktioner

Kære Helen. Jeg er mor til en pige på 2 år og en dreng på 7 år. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


28. august 2019 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.

Pokemon kort giver problemer

Kære Helen. Sidder her med en klump i halsen. Har lige afleveret min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2019 | Opdragelse | 5 år, 11 mdr.

Koncentration og fokus

Kære Helen. Vi har før skrevet til dig om udfordringer med at få vores 5...

Læs hele brevet og Helens svar


23. august 2019 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

Styrke min datters selvværd

Hej Helen Vi har en datter på knap 6 år (til oktober). Hun er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel, også selv om man ammer, så har man lyst til hurtigt at genoptage sexlivet er det en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Sålænge du ammer bør du ikke tage p-piller eller mini-piller fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter kvinden mod infektion....

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: BOBBY bogserien

Værdi kr. 1492,50

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce