Annonce

Annonce

Brev:

Skolebarn


24. september 2019

Kategori:
Alder:
6 år, 2 mdr.

Skolebarn

Hej Helen,

Vores store, dejlige og super seje datter er begyndt i skole, og det går heldigvis rigtig godt. Det har været en stejl læringskurve, og hun har haft lidt svært ved at sige farvel om morgenen og kan stadig godt have det ind i mellem.
Men ellers synes vi, det går rigtig godt. Vi har god dialog med lærere og pædagoger, og hun trives med at lære nyt og har allerede rigtig godt tjek på bogstaver (hun læser næsten), tal og alle de nye regler omkring frokost, frikvarter, ba til idræt etc.

Desuden har hun flere venner (inklusiv hendes bedste veninde) med fra børnehaven, og de udforsker alt det nye sammen. Vi har også haft flere legeaftaler med nye veninder, og generelt lader der til at være god stemning i klassen – og i SFO’en som ligger på skolen. Hendes far er ekstra fleksibel i øjeblikket og henter derfor tidligt hver dag. Så alt i alt har hun fået en så tryg og god start, som muligt.

Som reaktion på alt det nye – herunder også (mange) nye store børn – er hun begyndt at eksperimentere med at bande og svare igen, når vi beder hende om noget. Det er helt tydeligt, at hun prøver det af og vil se, hvor grænsen går. Og tit griner hun med det samme og siger, at hun kun siger, som hun gør, fordi hun har hørt en af de andre sige det ovre i skolen. Og så taler vi om, at man godt kan komme til at bande, hvis man slår sig rigtig slemt, men at vi ellers taler pænt hjemme hos os, og at vi heller ikke vil have at hun taler grimt eller svarer igen ovre i skolen.

Ind imellem udvikler det sig til reelle konfrontationer, hvor hun ikke vil med (ud at handle), at hun ikke vil i seng, at hun kun vil børste tænder, hvis hun må se iPad imens etc. Vi ser det som et helt klart udtryk for, at hun er og / eller har været presset over den sidste måned. Alt er nyt i skolen (regler, rammer, voksne etc.). Det kræver helt sikkert meget af hende – også selvom hun kan virke meget glad, positiv og fuld af overskud i skolen.

Hun har haft to episoder i skolen, hvor hun har nået sin grænse og har slået / hevet i hår. Vi havde en alvorlig snak med hende begge gange, og vi har også haft en rigtig god og positiv dialog med begge forældrepar. Hun er selv kommet til os og fortalt om episoderne, og hun forstår godt alvoren, og at hun skal prøve at bruge sit sprog eller hente en voksen, hvis hun bliver trængt op i en krog. Men hun er ikke god til det ...


Annonce

... og prøver typisk at klare ting selv.

Vi oplever, at det er frustrationen ved eksempelvis uretfærdighed, der fylder meget hos hende, og det er helt sikkert derfor, hun reagerer hjemme. Men hvordan hjælper vi hende bedst?

Det er svært ikke at blive vred og frustreret, når hun nægter at komme eller svarer igen, at det må vi selv om, eller at det er hun ligeglad med. Og det er svært ikke at lade sig rive med og opstille et tænkt scenarie for at skabe ræsonnement hos hende.
Hvis du ikke vil det, betyder det sådan her. Eller det skal du, og det er os, der bestemmer. Og det hjælper hende åbenlyst ikke.

Vi har også forsøgt med time-out, når hun bliver rigtig sur og smækker med døren, men det bliver hun endnu mere sur over.

Hun havde en veninde på besøg, som hun gerne ville vise sig over for. Så da far kom ind for at spørge dem om noget, råbte hun ”skrid med dig” og smækkede med døren.
En dag vi havde en anden veninde på besøg, som pludseligt fik næseblod og derfor måtte ligge lidt ned. Og vores datter blev så ærgerligt, fordi de var midt i en god leg, at hun blev sur og ikke ville hjælpe veninden.

Vi blev meget overraskede over hendes reaktion og sagde, at hvis ikke hun kunne være sød ved sin veninde, måtte vi ringe efter hendes mor, så hun kunne komme hjem igen. Og vores datter svarede, at det var hun ligeglad med. Vi fik vendt situationen, og stemningen blev god igen, men vi var meget tæt på at aflyse og sende pigen hjem igen.

Hvad søren gør vi i sådan en situation? Overreagerer vi? Eller skal vi tvært imod for bløde?

Hun er generelt meget sød ved og meget glad for sin lillebror, men enkelte gange har hun sagt, at hun hader ham og ville ønske, at vi aldrig havde fået ham. Det har jeg reageret voldsomt på og insisteret på, at hun skulle sidde på sit værelse, til hun var faldet ned, og jeg kom tilbage og talte med hende om det.

Vi er meget i tvivl om balancen, for hun reagerer voldsomt på at blive irettesat (dvs. en time-out eller en alvorlig snak med mor eller far), men vi vil samtidig ikke acceptere, at hun eksempelvis taler grimt (eller slår) andre.

Er det bare sådan det er her i overgangsfasen, eller skal vi sætte hårdere ind og eksempelvis sende veninden hjem eller tage hjem fra fest hos familie eller venner, hvis hun ikke vil høre efter?

På forhånd stort tak for dine tanker.

Kærlig hilsen
L

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Raske børn i alderen 12-23 måneder søges

Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital søger forældre med børn i alderen 12-23 måneder til et nyt vaccineforsøg

Raske børn søges til forsøg med meningitisvaccine

Hvad er meningokok meningitis?
Meningokok meningitis kaldes ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. januar 2020 | Opdragelse | 6 år, 6 mdr.

Jalousi og kontroltab

Kære Helen Tredje og sidste brev i denne omgang omhandler søde og dejlige...

Læs hele brevet og Helens svar


7. oktober 2019 | Opdragelse | 7 år

7 årigs reaktioner

Kære Helen. Jeg er mor til en pige på 2 år og en dreng på 7 år. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


28. august 2019 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.

Pokemon kort giver problemer

Kære Helen. Sidder her med en klump i halsen. Har lige afleveret min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2019 | Opdragelse | 5 år, 11 mdr.

Koncentration og fokus

Kære Helen. Vi har før skrevet til dig om udfordringer med at få vores 5...

Læs hele brevet og Helens svar


23. august 2019 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

Styrke min datters selvværd

Hej Helen Vi har en datter på knap 6 år (til oktober). Hun er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.

Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce