Brev:
Mælk i maden og vegetarer
Kære Helen,
Endnu engang tak for de mange gange du har hjulpet os, det skrider godt frem ad med vores datter :)
For et par uger siden er vi begyndt med fast kost, og i den forbindelse købte vi også din bog "Børn og Mad". Det går generelt rigtig godt og vores datter spiser godt igennem af de retter som vi laver til hende. Vi følger nogenlunde din dagsplan for 6 måneder for tiden. Vi har undret os over hvorfor det er beskrevet at der skal blandes modermælk eller erstatningspulver i maden (vi er bekendt med at du følger sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket vi selvfølgelig godt forstår). Specielt fordi at efter hvert fast måltid bliver vores datter ammet. Derfor tænker vi; er det ikke nok at hun får modermælk efter hun har spist, det bliver vel blandet sammen nede i maven?
Vi som forældre er stoppet for et par år siden med at spise komælksprodukter og har efterfølgende ...
... kunnet mærke en betydelig positiv forbedring for vores generelle sundhed og velvaere, og derfor har vi ikke specielt lyst til at vores datter skal have det i form af modermaelskerstatning. Eller at hun noedvendigvis skal indtage det i de store maengder som boern over 1 aar normalt goer i Danmark. Vi har en del venner som er vegetarer eller pescetarer som os selv og som heller ikke bruger maelk til dem og deres boern, og raader os til at kigge paa hende og hendes generelle trivsel fremfor slavisk at foelge opskrifter og officielle raad. Naar det er sagt er vi naturligvist stadig groenne nye foraelkdre og vil gerne goere ting helt rigtigt:)
Vi ønsker selvfølgelig ikke at nægte vores datter erstatningsmælk i maden hvis det er strengt nødvendigt (vi er ikke fanatiske), specielt ikke hvis hun kommer til at mangle det i sin ernaering.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Kærlig hilsen
Jakob
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....
2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.