Svar: Hiver og river

---

Kære glade mor

Tak for dit brev :)

Når børn bider, kradser, river, niver, slår... så skyldes det ofte, at de mangler sprog. Jeres datter har stadig ikke ord nok til at beskrive sine følelser, og derfor viser hun sine følelser ved at reagere fysisk.

Når du oplever, at hun f.eks. gør det, når du har hende på skødet, og I sidder og hygger og pjatter, så er det ofte fordi hun gerne vil tæt på dig, forsøger at kærtegne dig, men ikke kan styre sine bevægelser, og at hun på en eller anden måde forsøger at vise dig, at hun holder rigtig meget af dig - men hendes kærtegn kammer over til noget, som gør rigtig ondt, og det er naturligt ikke rart for dig.

Hun kan også gøre det, fordi hun bliver frustreret. Det kan være, at du eller andre voksne siger nej og hindrer hende i noget, som hun gerne vil. Det kan også være, en frustration over ikke at blive hørt og reageret på, eller det kan være legetøj, som andre tager fra hende eller lignende. Og hun kan ikke sige "hvorfor må jeg ikke..., når jeg nu så gerne vil?!" eller "nu har du altså talt længe nok med andre, nu er det tid til at du taler med mig!" eller "jeg havde legetøjet først, det skal du ikke tage fra mig!". I alle mulige forskellige situationer kan hun naturligt ikke sætte ord på sine følelser, og derfor reagerer hun lige nu fysisk.

Det er vigtigt, at du derfor forsøger at sætte ord på de følelser, som du tænker hun oplever og reagerer på. Så hun stille og roligt lærer at sætte ord på, hvordan hun har det eller hvad hun vil, og ikke bliver ved med at slå, rive, nive...

Det er også vigtigt, at du (og dagplejer) hjælper hende og de andre børn med at dele f.eks. legetøj, så når der opstår konflikter mellem børnene, så er det vigtigt at vi voksne kan mægle mellem dem og lære dem, hvad det de gør, gør ved andre, og hvordan de kan være mere hensigtsmæssigt sammen.

Det er meget vigtigt ikke at skælde hende ud eller give hende en meget voldsom reaktion, fordi det ...

---

---

... faktisk nogle gange kan forstærke problemet, og dermed gøre det værre. Det er derfor bedre, hvis du kan komme det i forkøbet, så når du nu ved, at det kan ske, så stopper du jeres hyggestund før det kommer dertil, hvor hun forløber sig. Du kan holde hende på en måde, så hun ikke kan hive dig i kinderne og stadig f.eks. kilde hende og give hende masser af kontakt - altså forsøge at hjælpe hende til at I er sammen på en rar måde for jer begge og netop anerkende hendes behov for at være dig nær.

Jo mere du kan forebygge at det sker, jo mere hun undgår at komme i en situation, hvor hun ender med at forløbe sig, jo bedre vil det være, og jo lettere vil hun på sigt have ved at stoppe sig selv, før hun kommer dertil, hvor det kammer over for hende :)

---

---

Hvis hun sidder på dit skød og bevidst vender sig, hiver dig i kinderne, og det gør rigtig ondt, så må du naturligvis gerne sætte hende fra dig. Du kan gøre det med et "AV!" eller "stop!", så hun fornemmer, at det her bryder du dig ikke om, og hvis hun vil sidde på skødet, så skal hun ikke gøre noget, som gør ondt på dig. Men prøv om du kan undgå at sige "gå din vej" og derved signalere, at du ikke vil være sammen med hende. for det er jo ikke hende der er forkert, det er det hun gør, som du ikke bryder dig om, og da hendes fysiske voldsomhed ofte er et udtryk for at hun har brug for at du ser hende, giver hende tæt kontakt og nærhed, så hjælper det hende ikke at blive sendt væk.

Nogle gange kan det faktisk være en rigtig god idé at gå den modsatte vej, tage hende i din favn, lægge hende ned og kilde hende og f.eks. sige "din lille bølle, skal du hive i mor, her kiiiilder vi bøllepiger" eller lignende og give hende ekstra nærhed og tæt kontakt, så hun virkelig mærker dig tæt på :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som jeg tænker bliver mere og mere aktuel med den alder jeres datter har nu :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---