Brev:
Ny i vuggestue og tandfrembrud

Kære Helen,
Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi har været så heldige at bedsteforældrene kunne passe ham indtil han har fik plads i den lokale vuggestue. Jeg har været der til indkøringen man-ons, hvor han var der først med mig, og så i hhv. 1 time og 5 timer (inkl. lur) alene, og det gik rigtig godt. Han er generelt utrolig legeglad, og ifølge sundhedsplejersken meget, meget aktiv. Det har længe været årsag til at han har svært ved at slippe legen og slappe af eller holde fokus på noget, f.eks. inden sengetid og ved måltider. Men det har været helt perfekt at han kunne fyre al sin energi af og lege med de andre børn-
Tilbage til vuggestuen: på fjerdedagen var det bedstefar der hjalp til med afleveringen, og der gik det knap så godt. Han begyndte at græde da bedstefar gik, og pædagogerne havde haft svært ved at trøste ham. Da det endelig lykkedes, havde han svært ved at sove lur, og var ikke interesseret i at spise.
Fredag afleverede jeg, og der blev han også ked af det, da jeg sagde farvel. Reaktionen var den samme som torsdagens.
Det var forventeligt at han ville reagere på vuggestuestart bl.a. om natten og han er vågnet flere gange hver nat med gråd, hvor det har taget op til 2 timer at få ham til at falde til ro. Putningen tager også omkring 2 timer. Natten til lørdag og natten til søndag har dog været helt exceptionelle, idet at han har været helt utrøstelig. Han skreg, slog hovedet ind i mig, i gulvet og væggen, og han sparkede og vred sig løs af mit skød når jeg prøvede at holde ham, samtidigt med at han ikke ville ned fra skødet. Det har været rigtig hårdt, og det lykkedes mig ikke at trøste ham der. Jeg måtte ringe til bedstefar begge gange, som kom og hjalp til. Bedstefar er større end mig, og det er tydeligt at det er tryggere for min søn ...
... at ligge i bedstefars favn.
I dagstimerne her i weekenden har han klamret sig til enten mig, bedstemor eller bedstefar, som vi har besøgt og som har hjulpet mig med ham (far har været i udlandet). Hvis bedstefar er i rummet, foretrækker han at være der, og han bliver meget ked af det (utrøstelig) hvis bedstefar er nødt til at forlade rummet. Han har været meget irritabel og blev meget let vred. Denne vrede har jeg ikke set hos ham før, og jeg må ærligt indrømme at den gør mig urolig.
Oveni i vuggestuestart ser det ud som om at hans hjørnetænder er ved at bryde ud. Han har ofte reageret med irritation og vist tydelig smertepåvirkning ved tandfrembrud, så vi har forsøg at give ham noget koldt at gumle på og alle tricks vi kunne læse os frem til for at han kunne lindre smerten/irritationen.
Ved putning har vi sågar givet ham panodil.
På trods af det, virker det stadig som om han er i smerte og at han ikke kan finde ro. Selvom han er tydeligt træt og klar til at sove, nægter han at blive lagt i seng, og kæmper alt hvad han kan for at komme ud af éns arme, for at kunne løbe rundt i huset. Herefter bliver han endnu mere utilpas og vred/ked af det, fordi han også er træt. Men det er ikke muligt at gennemføre vores vante putteritualer, fordi han sparker, slår (hovedet ind i mig), bider for at komme ud af armene på mig ved putning. Det er ikke fysisk muligt at holde fast på ham.
Hvad tænker du, når du læser dette?
Skal vi fortsætte planen for indkøringen og betragte dette som en naturlig efterreaktion på sidste uges vuggestuedage kombineret med tandfrembrud? Eller bør vi henvende os til nogle for yderligere hjælp.
Jeg føler mig magtesløs og fuldstændig udmattet, og ved ikke hvordan jeg (og bedsteforældrene) skal gribe det an.
De varmeste hilsner fra
en træt og bekymret mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder





