Svar: Aftenputning med og uden bryst
Kære S.
Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og haft glæde af de svar, som jeg har givet andre - og dejligt, at du nu selv har fået lyst til at skrive :)
Du fortæller, at det tidligere har fungeret rigtig godt med putning om aftenen. Du har ammet din dreng imens han har ligget i sin bedside, og derefter er han faldet i søvn med nusseklud og kærtegn - og er faldet ret hurtigt i søvn. Men nu har det ændret sig og han bruger lang tid på at overgive sig til søvnen...
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan din drengs dagsrytme er men rigtig mange børn ændrer rytme i 3-4 måneders alderen og jeg tænker, at det måske er tilfældet hos jer. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din dreng lige nu og hans søvn ændrer sig også fysiologisk - det betyder, at søvnen i denne alder ændrer sammensætning, så den begynder at indholde flere søvnstadier.
Rigtig mange børn vil i 3-4 måneders alderen trives godt med en rytme, hvor de sover 3 lure dagligt og rigtig mange børn har en vågenperiode om aftenen i denne alder. Du fortæller, at du ofte gør din dreng klar til putning omkring kl 18.30 og derefter ligger han så vågen i noget tid før han kan sove - og han skal her ammes af et par omgange. Og det lyder for mig som om, at han ikke er parat til at sove, når du putter ham. Det lyder faktisk som om, at han skal puttes senere nu.
Jeg kan ikke se, hvordan jeres dagsrytme er - men generelt skal du regne med, at han har brug for ca 15 timers søvn i døgnet. Hos mange børn er søvnen fordelt sådan, at barnet sover ca. 5 timer i løbet af dagen fordelt på 3 lure og nattesøvnen var så ca. 10 timer. Børn i denne alder går som nævnt ofte sent i seng og det betyder, at de 10 timers nattesøvn f.eks. kan ligge fra kl 22 til 08. De kan dog også ligge fra kl 20 til 06, som måske passer bedre til din dreng...
En skitseret dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, ammes igen, når dagen begynder
Leg og aktivitet, pludrer, hygger
Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur
Leg og aktivitet, pludrer, hygger
Frokost: Ammes og puttes til middagslur
Leg og aktivitet, pludrer og hygger
Eftermiddag/tidlig aften: Ammes og puttes til dagens 3. lur
Leg og aktivitet, pludrer og hygger
Aften: Ammes hyppigt og fylder sig på den måde op til natten, og amning er naturligt også en fast del af putteritualet.
Sen aften: Ammes og sover videre
Nat: Ammes og sover videre
Det er helt naturligt, at amning indgår som en fast del af din drengs ...
... putteritual, også om aftenen, men det er, som du skriver, en god idé, hvis du nu kan forsøge at putte ham fra din favn og ned i sengen, før han sover helt - så han ikke vænnes til at sove i din favn og med dit bryst i munden, men forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Du skal derfor endelig holde fast i dine rutiner med kærtegn, beroligende hænder, putteklud og godnatsang, som lyder til at fungere rigtig godt :)
Det er dog samtidig vigtigt, at du putter ham, når han tydeligt er parat, og hvis du bibeholder nuværende rytme, hvor han ammes, puttes i seng og du ligger sammen med ham og han er vågen osv. og efter en times tid så ammes igen, før han så kan sove.. så risikerer du at give ham en vane om at putningen skal foregå på denne måde, og det vil naturligt ikke fungere for dig.
Det kan sagtens være et helt reelt behov for ekstra mælk, at han dier den ekstra gang om aftenen, som nævnt dier børn i denne alder ofte hyppigt om aftenen for på den måde at fylde sig ekstra op til natten. Og jeg vil derfor anbefale dig, at du ikke putter ham så tidligt, men i stedet lader ham være med i stuen, hygger sammen med dig og du så giver ham bryst, som han viser behov for - og først putter ham, når du fornemmer, at han faktisk er parat. Så I ikke bruger en time eller mere i soveværelset, hvilket kun frustrerer dig og ham, men i stedet gør aftenen til familietid, og putningen så kan blive lidt kortere, fordi han så er mere parat, når det er puttetid :)
Nogle børn har glæde af at blive svøbt, fordi svøbet hjælper dem med at holde fysisk sammen på sig selv, så de ikke kan flagre med armene og sparke med benene, men hjælpes til fysisk ro. Det kan du forsøge - det er dog ret varmt i øjeblikket, så måske vil det blive for varmt for ham. I stedet kan du forsøge at samle hans hænder på brystkassen med dine hænder og på den måde hjælpe ham med at have lidt samling på sig selv og finde ro - uden at han igen behøver være i din favn.
Hvis du fornemmer, at han tydeligt viser behov for tryghed og nærhed, så skal du naturligvis give ham dette. Det kan dog sagtens handle om, at han puttes lidt for tidligt fra din favn og derfor ligger lidt for lang tid alene.. så hvis du kan putte ham senere, starte med at amme ham, give ham lidt nærhed og tæt kontakt og derefter hjælpe ham med fysisk at holde sammen på sig selv i egen seng, så vil det sandsynligvis kunne hjælpe jer lidt videre...
For at finde det rette puttetidspunkt må du se lidt på min skitserede rytme og regne lidt på tidspunkterne... :) Jeg håber at ovenstående hjælper videre, og ellers så skriver du bare igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!








