Svar: Datter på 9 mdr får værre og værre søvn

---

Kære fortsatte trætte mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver tilbage :)

Det lyder som om, at du har taget mit råd om at hjælpe jeres datter til en længere middagslur til dig. Jeg foreslog dig, at du f.eks. gav hende et bad og efterfølgende lagde dig med hende i dobbeltsengen - og med din nærhed og tætte kontakt hjalp hende til at sove en længere lur.. og det lyder som om, at det faktisk virker. I hvert fald skriver du, at hendes lure bliver meget længere, når du fysisk sover sammen med hende og er helt tæt på hende, så hun kan mærke dig. Det er rigtig godt.

Du skriver dog også, at du forsøger at vænne hende fra at sove med dig, men at hun bliver helt hysterisk. Du også, at hun græder, hvis hun ikke kan se dig, og at hun ikke kan slippe dig af syne i løbet af dagen.. og at far ikke rigtigt kan komme på banen...

Jeres datter er i separationsfasen. Det betyder, at hun er igang med at separere sig, øve sig i at adskille sig lidt fra sin mor og far - ofte mest mor, fordi det er mor som ofte har været mest omkring hende i de første mange måneder. Og for at børn kan adskille sig, separere sig, begynde at bevæge sig lidt mere ud i verden på egen hånd, så er det vigtigt, at de er godt tilknyttet. Hun kan kun adskille sig fra dig, fordi hun er knyttet til dig - og derfor forstærkes tilknytningen i denne periode :)

Det betyder, at hun har ekstra brug for dig i øjeblikket. Hun har brug for dig, når hun skal sove og ikke kan overgive sig til søvnen, hun har brug for at være på dit skød eller i dine arme, når I er nogen steder, eller møder andre mannesker. Hun har brug for at være tæt på dig for fra dit skød, den sikre base, at kunne observere andre, møde verden og de udfordringer, som det naturligt giver.

Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du er, hvis hun ikke kan se dig. Hun forstår ikke, at der kun er en væg imellem jer. Derfor bliver hun oprigtigt ked af det, hvis du går på toilettet eller ud i køkkenet og lader hende være i stuen. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Hun mærker bare, at du forsvinder, og så føler hun sig forladt og alene og bliver derfor ked af det. Det er derfor hun græder, når du "går fra hende" om dage eller når hun er puttet om aftenen... og når du kommer tilbage virker hun sandsynligvis rigtig glad, smiler højt. Det er en oprigtig glæde over, at du faktisk ikke er forsvundet :)

Det er vigtigt, at du om dagen reagerer på hende og også hendes gråd. Når hun græder, fordi du går på toilettet, eller når hun er i stuen, og du er i køkkenet, så må du tale lidt til hende, så hun kan høre din stemme og stille og roligt lære, at du er der. Du må også meget gerne kalde på hende, motivere hende til at lede efter dig, komme ud til dig, kravle efter din stemme, så hun stille og roligt får lidt erfaring med sig om, at du ikke er forsvundet helt, og at hun derfor kan være helt tryg.

Det er vigtigt, at du forsøger at give hende den ekstra fysiske kontakt og nærhed, som hun viser behov for, fordi hun på den måde "tankes op i sit mor-depot" og får noget at tære af, når du ikke er der ...

---

---

... - og derfor stille og roligt får mod på at forsøge at være lidt sig selv... Hun skal tankes op om dagen for på sigt at kunne undvære dig om aftenen/natten og for også at kunne undvære dig, når hun f.eks. skal i dagpleje/vuggestue.

Når det så er sagt, så betyder det ikke, at far ikke også kan tage sig af lillepigen og være der for hende, og det vil f.eks. være rigtig godt, hvis far kan være den, som nogle gange giver hende bad - som gerne må ligge om aftenen nu - og afslutter dette med en godnatgrød, og herefter kan mor så give flaske og putte. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning jo bedre vil det være. Det er super dejligt, at far rigtig gerne vil hende, og det skal han naturligvis også.

Hvis du har behov for en pause i løbet af dagen og far lige nu er hjemme, så kan du også sige farvel til far og datter, vinke og lade hende se, at du går - og så lade far tage sig af putningen, de to alene. Far kan give flaske, lægge sig med hende, som du også plejer at gøre eller han kan sætte hende i barnevognen og trille hende en tur og først lægge hende ned, når hun tydeligt viser sig parat. På den måde får far også en naturlig rolle i forhold til jeres pige, og du får mulighed for at lave noget, som giver dig lidt ekstra overskud igen :) Det er bedre og lettere for far at komme på banen i løbet af dagen og når det fungerer, så kan rutinerne stille og roligt overføres til aften, hvis mor en dag ikke er hjemme der.

Du nævner, at du om dagen "får hende til at sove med flaske, lægger hende i sengen og hun vågner 20 minutter senere".. Du skal her være opmærksom på, at hvis hun falder i søvn i din favn og først derefter flyttes til egen seng, så er det sandsynligvis derfor hun vågner så hurtigt... Det er utrygt for hende, at hun falder i søvn hos dig (eller far) og vågner et andet sted. Når hun vågner efter 20-30 minutter, så er det fordi hun der skifter søvnstadie og opdager, at hun er flyttet, og det bryder hun sig ikke om, det er utrygt for hende...

---

---

Det er derfor vigtigt, at hun lige når at følge med i, hvor hun puttes. Det vil sige, at hun enten skal have lov til at falde i søvn og blive liggende i jeres eng, så hun selv ikke behøver blive flyttet, eller hun kan få sin flaske, blive sat i barnevognen og puttet, når hun der viser sig parat, eller hun kan få sin flaske direkte i tremmesengen og falde i søvn der, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove.

Hvis I vælger at give hende flaske i tremmesengen eller liggende tæt hos jer, så er det godt, hvis hun ligger lidt eleveret med hovedet, så hun ikke ligger helt fladt. Sover hun i dobbeltsengen skal I også sikre jer, at hun ikke kan kravle/trille ned og komme til skade.

I bevæger jer altså lige nu igennem en lidt svær periode.. separationsfasen dækker ofte over 8-10 måneders alderen og hænger ofte sammen med at barnet begynder at kravle. Hos nogle børn starter det lidt tidligere og hos andre varer det lidt længere tid, men det er højst sandsynligt en del af forklaring på, hvorfor du oplever hende så ekstra tryghedssøgende lige nu :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---