Svar: Småtspisende efter 10 dages indlæggelse
Kære Stine
Tak for dit brev - og sikke en oplevelse. Jeg kan godt forstå at du føler dig sårbar og bange for, at der skal ske andre ting. Og ja, du har ret i, at det er et meget stort ansvar at være forældre og nogle gange så sker der ting, som vi bare ikke er herre over. Du vidste jo ikke, at hun kunne få batteriet ud af fjernbetjeningen - det du må holde fast i her er, at du reagerede med det samme, du opdagede det. Jeres datter blev indlagt hurtigt, batteriet fjernet - og netop fordi du reagerede som du gjorde, så er det endt rigtig godt. Hendes slimhinde heler så fint, at lægerne ikke længere er bekymrede:)
Men skrækken sidder naturligt i dig og det vil den gøre længe. du skal naturligvis gennemtjekke jeres hjem, sikre dig at hjemmet er så børnesikret, som du nu kan. Du kan på sikkerhedsstyrelsens hjemmeside finde blandt andet pjecen "Børns sikkerhed", som kan guide dig. Jeg skal sende dig et link :) Og så må forsøge at leve med den oplevelse I nu har haft - og tro på, sige til dig selv, at det ikke gør dig til en dårlig mor! Jeg har fulgt jeres lille familie de sidste mange måneder og jeg kan tydeligt mærke din kærlighed til din datter i dine brev og hvor meget hendes trivsel og sikkerhed betyder for dig. Du er rigtig meget om hende, ser hende, lytter til hende, forsøger at følge og anderkende hendes behov - det er ligesom det skal være og du er nødt til at forsøge at komme videre. Din datter mærker også din bekymring og din angst for at noget tilsvarende skal ske - og det kan godt påvirke hendes lyst til at spise og turde spise igen… Derfor er det vigtigt, at du tager det hele så afslappet som muligt:)
Du spørger om, hvordan du skal komme videre… Måske sker det helt af sig selv i takt med at du mærker, at din datter trives, virker som hun plejer og alt er godt, alt er som det skal være igen - måske har du brug for at tale med jeres læge. Hvis I har en god læge, som du har tillid til, kan det være en god idé at starte der. Ringe og bede om en samtale, bede om, at der bliver sat ekstra tid af til netop at tale med dig og så kan du drøfte med lægen, hvordan du har det og hvad muligheder der er. Og så skal du naturligvis også tale med din mand - selvom I reagerer forskelligt og er forskellige, så er det vigtigt at I taler med hinanden om den oplevelse, som I alle tre jo har været en del af - og at I giver plads til hinandens følelser. Det er vigtigt, at I ikke tror, at det kun er tilladt at reagere på en måde, vi reagerer alle sammen forskelligt og det skal der være plads til :)
Og så til det med maden. Jeg synes du skal prøve at skære ned for mængden af mælk i flaskerne, så jeres datter stille og roligt trappes ud. Hun må godt få 3 flasker dagligt lige nu, som situationen er, men mængden skal trappes ned, ...
... så hun ikke får mere end 400 ml mme samlet. Samtidig med dette så skal hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem. Du skriver, at hun ikke gider skemad, men samtidig vil hun helst spise blød mad. Du må forsøge at variere hendes indtag, så hun får så mange forskellige fødevarer som muligt og stille og roligt vænne hende til at spise mere og mere mad i stykker, mere og mere familiemad.
Om morgenen kan du give hende f.eks. havregryn med lidt sukker og en lille smule sødmælk, eller måske lidt minifras - de bliver hurtigt bløde, når de har ligget i lidt mælk. Du må også meget gerne give hende æg, evt. serveret med lidt pølse, skinke eller lignende, ligesom du kan prøve at lave lidt klatkager, pandekager osv. Giv hende vand af kop.
Til frokost kan du tilbyde hende kold og varm mad. Det kan være små stykker fiberholdigt brød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med f.eks. kogte pastaskruer, kogte grøntsager, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) osv. Det kan også være rester fra aftensmaden, som du varmer og tilbyder. Du må også gerne i en periode forsøge med lidt færdiglavet babymad beregnet til børn på 11-12 måneder, så hun stadig får lidt bid, men også får en variation af fødevarer. Giv hende vand af kop.
Til aften må du forsøge med "bløde retter". Det kan f.eks. være kartoffelmos med millionbøf eller boller i karry. Kartoffelmos og ris med sovs kan hun sagtens tygge. Retter med hakket kød er på samme måde let at spise, men også gryderetter, hvor kødet har stået og simret i panden i et par timer, så det er helt mørt kan være en idé sammen med kartoffelmos eller ris. På den måde kan du give hende mad, som er let at tygge og synke og samtidig også få vænnet hende stille og roligt til mad med lidt mere bid.
Som mellemmåltider vil frugt og bær være rigtig godt. Hun må gerne få modne jordbær, hindbær osv. som du kan købe i butikkerne lige nu. Hun kan spise dem som de er og på den måde øve sig i at spise, sutte, synke igen. Du må også meget gerne give hende f.eks. lidt frugtgrød. Det er let at spise og mange børn nyder smagen og konsistensen - og det er igen med til at øge hendes lyst til mad og til at spise.
Lige nu tænker jeg, at dit fokus skal være på at hun igen bliver glad for mad og tør spise forskelligt - og at det er rigtig mad, som hun skal tilbydes og mælkemængden derfor skrues ned :) Jeg er som udgangspunkt enig i, at I skal regne med at hendes appetit, nok skal komme igang, men samtidig er det vigtigt, at I tager det så roligt som muligt og overvejer, hvad I serverer og hvordan. I skal naturligvis hjælpe hende med at få mad, som hun føler sig helt tryg ved :)
Jeg håber, at ovenstående giver dig lidt idéer til at komme videre :)
Fortsat held og lykke og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre