Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme, pige 6 mdr.


30. maj 2023

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at jeres datter er begyndt at pludre så meget, og også øver mange forskellige lyde og lydniveauer. Det kan, som du skriver, nogle gange være meget høje skrig, men det er en vigtig del af hendes sprogudvikling, og det er derfor rigtig godt, at I forsøger at møde hende med anerkendelse, rolige lyde, og netop roser hende for hendes pludren.

Når hun nogle gange skriger så højt, at I næsten ikke kan holde til det, så kan I møde hende ved f.eks. at sige "sikke du kan skrige, kan du også sige bbrr-bbrr?" og på den måde f.eks. dreje hende lidt væk fra de høje skrig og i stedet få hende til at øve læbelyde, som I måske bedre kan holde til at høre på og som også er godt for hende at kunne. Men skrig, brummelyde, svælglyde osv. er kun et tegn på at hendes sprogudvikling er rigtig godt igang:)

Med hensyn til døgnrytme, så tænker jeg, at nu hvor lillepigen er blevet 6 måneder, så kan det være en overvejelse værd, om ikke I skal begynde at vække hende om morgenen. Det må I gerne, med den alder hun har nu, og det er faktisk stå-op-tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen:)

Du fortæller, at hun nogle dage sover til 8.30, og det er naturligt dejligt at kunne sove længe, men det vil ofte være med til at gøre, at hele dagen skrider for jer. Det kan blive rigtig svært at få lure og måltider til at passe ind, og det kan også være med til at gøre, at dagslurene bliver for korte. Der er nødt til at være en vis balance mellem hvor lang nattesøvnen og dagssøvnen er, altså hvordan timerne er fordelt.

Jeg vil derfor anbefale jer, at I vækker hende om morgenen, så dagen starter til nogenlunde samme tid hver dag, og hun f.eks. altid starter med morgengrød senest kl. 8 - på den måde kan I putte hende til formiddagslur og middagslur og få skabt en mere fast og ensartet rytme, ligesom dagens måltider også bedre kan passes ind.

Det er netop vigtigt med den faste rytme og de faste spisetider, for at hun begynder at føle sig sulten og parat til at spise. Så når hun sættes ved middagsbordet, så har hun lyst til mad, lyst til at spise og dermed lyst til at sidde der.

I skal fjerne hendes skråstol/New Born Seat fra Tripp Trapp stolen og sætte hende direkte i stolen med stolens Baby Set. Hun kan godt sidde i Baby Set nu, hvor hun er 6 måneder gammel. Hvis I føler, at hun glider for meget rundt, så kan I købe en pude, som kan sættes på sædet og ryglænet.

Det vil være en rigtig god idé, at I starter med at give hende lidt vand, og derefter tilbyder hende lidt mad i hånden, som hun selv kan sidde med, sutte og gnaske på. Hvis hun endnu ikke kan finde ud af at holde maden og føre den til munden, så kan I hjælpe hende, holde på lidt frugt eller lignende og lade hende slikke, smage, sutte. Stille og roligt kan hun så selv begynde at holde maden i hånden, smage på den osv. og I kan så følge efter med lidt på en ske. Sammen med maden skal hun tilbydes vand af en kop.

Hun behøver ikke spise en masse, men det vil være rigtig godt, hvis I kan skabe genkendelighed omkring spisningen, fordi det er med til at gøre hende tryg ved hele situationen. At I gør det samme hver gang, samtidig med at I har faste spisetider, vil være vigtigt for at hjælpe både hende og jer selv lidt videre og godt igang med maden.

Hvis hun ikke sover så meget om formiddagen, og I tænker, at hendes middagslur kommer til at ligge lidt for tidligt - så hun vågner for tidligt om eftermiddagen, så kan det være en god idé at lægge et bad ind midt på dagen, før middagsluren. Badet kan være med til at stimulere hende rigtig godt både motorisk og mentalt. Det kan forlænge hende vågenperiode lidt og dermed være med til at rykke på tidspunktet for middagsluren, så hun ...


Annonce

... vågner senere om eftermiddagen og dermed bedre kan holde sig vågen til at blive puttet om aftenen. Badet kan afsluttes med god frottering med håndklædet, lidt babymassage osv., og så kan hun få sin flaske og blive puttet til en forhåbentlig god, lang middagslur.

Hvis hun lige nu er inde i en periode, hvor hun sover korte lure, og derfor har brug for en 3. lur, så er det naturligvis også helt okay. Det vil dog ofte betyde, at hun så vil gå noget senere i seng - og her vil I så naturligt nok tænke, at hun så skal have lov til at sove så længe som muligt om morgenen. Det ville jeg dog være påpasselig med, fordi hele hendes rytme så igen rykker sig. Så næste dag, ville jeg stadig vække hende blidt om morgenen, så dagen starter til nogenlunde fast tid (+/- ½ time) og så holde fast i dagens rytme. Det er meget sandsynligt, at hun så vil sove længere dagslure denne dag, og det skal hun så naturligt have lov til - det er jo faktisk det, som I arbejder hen imod:)

Mit forslag til en dagsplan kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre, indtil hun vækkes blidt og dagen starter stille og roligt, måske omkring kl. 7.30...

Morgen 8: Frisk blød frugt i hånden at sutte på, og I følger efter med lidt havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden at sutte på, og I følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.

Tilbydes en lille flaske og puttes til formiddagslur måske ca. 10... Jeg skriver lille flaske, fordi denne flaske trappes ud i 7 måneders alderen.

Frokost: 12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og I følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv.

Flaske og puttes til middagslur, måske kl. 13.30-14, det afhænger helt af, hvor lang formiddagsluren er, og hvornår hun står op af denne.

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden og lidt frugtmos og vand af kop, når hun vågner. Efter en lang lur kan hun også have behov for en lille flaske her, og det er helt okay. Denne flaske trappes også ud i 7 måneders alderen.

Aften 17.30-18: Tilbydes agurk, rugbrødsbjælker og lignende i hånden og I følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. I må gerne give hende lidt skemad, og så lade hende sidde med ved bordet, når I spiser, hvor hun så også kan sidde med lidt i hånden, smage, slikke og gumle lidt selv. På den måde sidder I alle sammen ved middagsbordet og spiser, og hun lærer naturligt, at det er sådan, det foregår. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten, måske omkring 19.30-20 - igen afhænger puttetidspunktet af, hvornår hun er stået op af sin middagslur, og hvor meget hun samlet har sovet i løbet af dagen. Hvis hun sover korte lure, så har hun måske behov for en 3. lur og skal så senere i seng.

Sen aften 23: Drømmeflaske og sover videre, og skal nu stille og roligt lære at sove igennem uden mælk midt nat.

I skal naturligt være opmærksomme på det samlede søvnindtag. I skal regne med, at hun har brug for ca. 14.5-15 timers søvn i døgnet, og det betyder, at hvis hun f.eks. sover 12 timer om natten fra 19.30-07.30, så vil hun samlet skulle sove 2.5-3 timer i løbet af dagen. Dette skal fordeles på 2-3 lure, og det kan måske også give jer lidt idé om, hvordan døgnet så bedst skrues sammen... Hvis hun f.eks. kun sover 45 minutter formiddag og 45 minutter til middag, så vil hun naturligt have behov for at sove en længere 3. lur. Hvis hun derimod sover 1 time formiddag og 2 timer til middag eller omvendt, så har hun nok ikke behov for en 3. lur, hvis lurene ikke ligger alt for tidligt dagen igennem:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Tvillinger snart 8 mdr.

Kære Helen Ja nu måtte jeg ty til dig. Jeg er mor til tvillinger der bliver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Vind kreativt legetøj til dit barn!

Værdi 520,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce