Annonce

Annonce

Svar: Overgang til eget værelse - fortsat


3. maj 2023

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Sabrina

Tak for dit brev :) Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, - og dejligt at høre at du kunne bruge mit svar.

De små skrig, som jeres datter er begyndt at komme med, og den ekstra pylren og uro, som du har oplevet den sidste tid, kan skyldes flere forskellige ting.

Det kan godt være, at hun har ondt. De pludselig skrig, kan godt tyde på smerter - og det kan være fra maven, ørene eller måske - tænder. Hvis det er maven, så vil du ofte opleve, at hun trækker benene op, ligger uroligt, spænder i kroppen og bliver som en bue (banan, som du skriver), hun kan også blive rød i ansigtet og græde.

Hvis hun har smerter fra ørerne, så vil hun ofte få feber, hun vil generelt være pylret, ked af det, sove meget uroligt - og ofte være ekstra ked af det, når hun ligger ned. Derfor bliver søvnen ofte påvirket og vil være afbrudt.

Hun har alderen til, at de første tænder kan begynde at mure i gummerne, og nogle børn reagerer voldsomt ved tandfrembrud. De kan både have ondt, få feber, ondt i maven, tynd mave, rød numse mm. Hvis det er tænder, der er på vej, så vil hun ofte savle mere og du vil også kunne se at tandkødet i undermunden bliver hvid og føles hård, der hvor tænderne er på vej - det er ofte de to fortænder i undermunden, der kommer først.

Det kan dog også sagtens være alder og udvikling. Der sker mere og mere med hende, hun bliver mere og mere bevidst om verden omkring sig, hun bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt. Hun pludrer rigtig meget nu, hun smiler, efterligner og reagerer på din mimik. Hun rækker ud efter ting, begynder at trille omkring og ligger ikke længere, hvor du lægger hende fra dig. Hun får stille og roligt mere og mere kontrol over sin egen krop og viser naturligt også mere og mere personlighed. Og nogle gange gør den store udvikling, at hun let går fra glæde og smil til gråd og ulykkelighed...

Du må meget gerne hjælpe hende med at bruge kroppen - og hun skal meget gerne bruge begge arme og begge ben. Du skriver, at hun pludselig ikke ...


Annonce

... rigtig vil strække/bøje sit venstre ben - og hvis det fortsætter, så synes jeg, at det bør tjekkes. Har I været til 5 måneders undersøgelse og vaccination hos egen læge? Ellers så spørg lægen, når I skal af sted til det:)

Med hensyn til motoriske lege, så må I rigtig gerne lave en masse af disse. Det kan være øvelser, hvor I bruger jeres egen krop, når I "svinger hende rundt" og øvelser, hvor hun ligger på sofaen eller på et tæppe på gulvet:

- Prøv med baglæns koldbøtte, hvor hun ruller fra dine ben og hen over dit hoved, når du ligger på ryggen på gulvet.
- Lav forskellige flyvelege, hvor hun enten "flyver" mellem jer forældre, eller hvis du har armkræfter, så kan du lægge dig på ryggen på gulvet og lade hende flyve fra side til side hen over dit hoved.
- Lav øvelser, hvor hun selv skal trække sig op at sidde. Hun skal her ligge på ryggen og holde dig i hænderne, og så trækker hun sig op i siddende stilling. Når hun mestrer dette, så kan hun trække sig op i stående stillling.
- Hvis hun virker til at have lidt maveproblemer, så kan du løsne op for hendes fordøjelse ved at samle og bukke hendes ben, og så køre benene rundt i en cirkel, gerne i urets retning.
- Du kan også bøje og strække hendes ben, så benene/knæene presses op mod hendes brystkasse og strække ud. Gør hun modstand, så hold pause, og når hun så igen virker parat, så pres benene op igen. Det kan også hjælpe på fordøjelsen, og hun kan prutte, hvis hun er meget luft i maven.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Start med skemad kan naturligt også give lidt mavekneb, og du kan naturligt godt overveje, om der kan være en sammenhæng her. Det lyder dog som om, at I har ramt det rette tidspunkt for start, og det lyder også som om, at I giver små portioner, så hendes mave fint kan følge med. Det kan være en god idé at lave grød og mos med den modermælkserstatning, som hun er vant til at få - så kender hun smagen og det vil være lidt mindre hårdt for maven:)

Jeg håber, at du kan bruge disse overvejelser lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce