Svar: Meget urolig nattesøvn - 5 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev og velkommen til - og tak for den fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker :)
Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af, at jeres datter generelt sover meget let, har mange natlige lyde - og at det måske også gælder dig eller hendes far. I hvert fald fortæller du, at I har måtte putte hende på eget værelse allerede da hun var 1 måned gammel, fordi I vækkede hinanden...
Du fortæller også ,at hun generelt sover godt i sin barnevogn og hun er begyndt at sove længere søvnstræk nu. Det er rigtig godt, og det er fint, at I har valgt at bruge barnevognen om natten for at give hende (og jer) mulighed for mere sammenhængende søvn, men det vil dog være rigtig godt, hvis hun kan lære at sove i sin tremmeseng.
Hun har en alder nu, hvor hun naturligt har brug for at kunne flytte mere og mere på sig - hun bruger sig selv mere og mere motorisk om dagen og øver sig naturligt også motorisk om natten, og det kan sagtens vække hende og irritere hende, hvis hun ikke kan skifte stilling. Du nævner, at hun om dagen "mosler rundt i sin kravlegård, hviner glædeligt og vender og drejer sig fra ryg/mave og omvendt med stor iver dagen lang", og hun har netop behov for at kunne flytte på sig og skifte stilling om natten...
At sove i sin tremmeseng giver hende mulighed for at trille lidt omkring og selv finde roen, og det kan derfor godt være en del af forklaringen på, hvorfor hun vågner om natten og hvorfor du skal ind og hjælpe hende... Jeg vil derfor foreslå dig, at I begynder at putte hende i tremmesengen til natten og arbejder bevidst på dette. Hvis det er meget svært lige nu, så kan I evt. sætte barnevognskassen i tremmesengen, så hun på den måde vænnes til sin seng og til omgivelserne. Det vil være genkendeligt for hende, hun vil kunne kikke sig omkring osv. og efter 3-5 nætter vil det være godt at putte hende direkte i tremmesengen og uden behov for barnevognen.
Dagsplanen ser umiddelbart rigtig fin ud, og det lyder meget passende at I tilbyder hende skemad to gange dagligt. Da hun har været igang i en måned og spiser ca 1 dl. mos om aftenen og da hun nu nærmer sig de 6 måneder, så kan I godt overveje, om hun stille og roligt skal tilbydes skemad 3 gange dagligt, så hun nu begynder med lidt morgengrød også. Det er vigtigt at mætheden øges hele dagen igennem og det er faktisk bedre at hun spiser lidt mere om dagen end at hun spiser større mængder om aftenen. For meget skemad om aftenen kan godt være med til at give uro i maven og dermed urolig søvn, at hun spiser en dl. grøntsagsmos er dog helt ...
... okay :)
Det kan også være en god idé at udnytte hendes lyst til at sidde med mad i hånden, sutte, gnaske, synke... og meget gerne starte hvert måltid med lidt i hånden og så følge efter med skeen. Det at sidde med noget vil gøre hende opmærksom på at det nu er spisetid, hun vil blive styrket mundmotorisk og vil naturligt producere lidt mere spyt, så hun vil være mere parat til skemaden, når I så følger efter med dette :)
Det er også meget fint, at hun stadig får 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og så en powernap sidst på dagen. I følge din dagsplan så ligger hendes 3. lur dog ret sent - ofte omkring kl 18.30 - det må den meget gerne, og det er helt naturligt, når hun ofte sover 2.5 times middagslur, men det kan være forklaringen på, hvorfor hun er så svær at putte, når I putter hende allerede kl 19.30-20. Du fortæller, at I ofte bruger 40 minutter på putning om aftenen og jeg tror at en del af forklaringen skyldes, at hun puttes lidt for tæt på, at hun er vågnet af sin 3.lur... Det kan godt tænkes, at hun ikke skal puttes før klokken er 20.30...
Det kan også tænkes, at hvis I begynder at putte hende det senere, hvor hun er mere klar, så vil det måske blive lettere at hjælpe hende til ro og måske også lettere at få hende til at sove direkte i tremmesengen, så hun kommer væk fra barnevognen...
Mit forslag til en dagsplan, med udgangspunkt i jeres nuværende plan, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes i mors seng som nu og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt grød. Evt med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes bløde frugtbåde, agurkeringe, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos eller grød e(anden type end om morgenen). Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - omkring kl 14 som nu...
Eftermiddag: Ammes, når hun vågner af sin middagslur...
Aften 18: Suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og der følges efter med grøntsagsmos og vand af kop.
Sover en 3. lur som nu ...
Ammes og puttes til natten ca kl 20.30... ikke før hun normalt plejer at falde i søvn :)
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre
Nat 03: Ammes og sover videre. Denne amning kan ofte trappes ud i 6 måneders alderen, men det er nok lidt for tidligt endnu :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker, og at det giver lidt idé til, hvor I kan justere/optimere :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.