Svar: 3 - snart 4 årig råber og kradser os

---

Kære Mor

Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage :)

Det lyder som om, at I har fået jer en rigtig dejlig lillebror, som er højt elsket af både jer og hans to storesøstre. Der er højst sandsynligt flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Når jeg læser din beskrivelse, så er det ofte, når I skal skifte situation, at verden bryder sammen for lillebror. Han har det svært, når I skal ud af døren, han har det svært, når der skal solcreme på, han har det svært, når I skal sætte jer til bordet, uanset om det er tid til morgenmad eller aftensmad - det er meget ofte, når situationen ændrer sig, og når der skal ske noget nyt, at han bliver sur, begynder at råbe af jer, løber væk, kradser eller slår ud efter jer.

Derfor tænker jeg, at det er rigtig vigtigt, at I forsøger at forberede ham og også indrage ham. Det kan I gøre på forskellig vis:

- I kan f.eks. gøre det verbalt, sætte tydelige ord på. F.eks. "nu skal vi køre, kom og sæt dig her, så skal jeg hjælpe dig med skoene. I stedet for at I tager ham, løfter ham op og ender med at bære ham ud til bilen eller han stikker af fra jer.

- I kan inddrage ham og f.eks. sige "vi skal spise, kan du kalde på de andre og sige, at de skal komme og spise nu". Det kan f.eks. være en god måde at få ham til også at sætte sig til bordet. Lige nu er det jer, som inviterer til bordet, men det kunne lige så godt være ham, og det kunne gøre en kæmpe forskel:)

- I kan give han følelsen af medbestemmelse ved f.eks. at sige "se, her er solcremen, vil du selv prøve at smøre solcreme på, så kan du smøre den ene arm, og jeg hjælper med at smøre den anden".

- Nogle børn har glæde af piktogrammer, det vil sige små billeder af de ting, som skal ske, og i hvilken rækkefølge de skal ske. Børn vil naturligt rigtig gerne mange ting selv, det giver en god indre følelse at kunne selv og ved at vise billeder af de forskellige steps f.eks. op af sengen, vaske sig, få tøj på, spise morgenmad, børste tænder - så kan han hjælpes til at gå i gang selv, blive guidet lidt undervejs, uden at I forældre begynder at råbe, skælder ud, bliver irriterede, jager med ham.

I skal overveje, hvordan I kommunikerer med ham f.eks. når han begynder at kradse eller slå ud efter jer. Det er naturligvis ikke okay at kradse og slå, men det er vigtigt, at I ikke skælder ud, så han føler sig forkert. Han er ikke forkert, det er det han gør, som er forkert, og det er en vigtig forskel:)

Du nævner selv, at udfordringen er, at han kæmper mod krav fra mor og far. Det tror jeg også han gør, og her er det rigtig vigtigt, at I er opmærksomme på, om han rent faktisk hører, hvad det er I siger, hvad det er I vil, hvad I beder ham om. Når han f.eks kradser eller slår, så er det sandsynligvis ofte fordi han føler sig misforstået eller overhørt. Han har måske sagt, hvad det er han vil eller ikke vil, men hvis I ikke hører det eller følger det han giver udtryk for, så ser han ikke anden udvej end at reagere fysisk eller måske råbe i håb om, at I så hører det....

Selvom han nu er 3¾ år gammel, så har han naturligt ikke et ordforråd, der sætter ham i stand til at sige "hør nu efter, hvad jeg siger, jeg har ikke lyst til... jeg er lige igang med... og jeg bliver altså rigtig ked af det, når...". Han kan kun reagere med at kradse eller slå ud efter jer.

Når det så ...

---

---

... sker, så kommer I måske med irettesættelser som "hold så op med at slå, kradse", "det gør ondt, når du kradser mig!", "jeg vil ikke have, at du slår og kradser" osv. Og det ord han hører er "slå" eller "kradse". Det hjælper ham faktisk ikke med at lære, at han ikke må kradse og slå, tværtimod. Prøv derfor at sige nogle andre ord, sig f.eks. "stop" eller "av", så det er disse ord han hører i stedet, og måske kan lære at bruge hen af vejen... men start med at lytte til ham:)

Overvej om han er klar over, hvad I forventer af ham. Overvej også om I nogle gange måske forventer lidt for meget. Overvej om I nogle gange skal give ham lidt mere tid. Overvej om I nogle gange kan være mere tydelige i jeres kommunikation, så han rent faktisk hører, hvad I gerne vil.

I stedet for at sige f.eks. "du må ikke kradse" så sig f.eks. "Stop, jeg vil ikke have, at du kradser". I stedet for at sige "du skal komme og få de sko på nu!" så sig f.eks. "jeg vil gerne have, at du tager sko på" eller spørg f.eks. "skal jeg hjælpe dig med skoene?". Når I formulerer jer med et "jeg", så bliver det tydligere for ham, hvad det er I gerne vil, og hvad han egentlig skal gøre nu. Et andet eksempel kan være, hvis I går ved vejen, I stedet for at sige "du må ikke gå ud på vejen", så sig f.eks. "jeg vil gerne have, at du går på fortovet".

Når jeg læser jeres beskrivelse, så får jeg indtryk af en dreng, som faktisk har det rigtig godt, og som udvikler sig i rigtig god retning. Men når verden nogle gange bryder sammen for ham, fordi det er svært for ham at skifte situation, eller fordi han måske føler, at der er nogle krav, som han ikke helt kan leve op til, eller han måske blot er i tvivl om, hvad I egentlig ønsker af ham - så er det hans måde at bede om hjælp på. Derfor er det vigtigt, at I hjælper ham. Jeg er sikker på, at han rigtig gerne vil lære og rigtig gerne samarbejde, men han skal hjælpes til hvordan.

---

---

Og en måde at hjælpe ham er ved at inddrage ham mere. Det betyder, at når aftensmaden f.eks. giver problemer, så inddrag ham i madlavningen. Han kan sagtens være med til at skylle, skrælle, hakke, smage, komme i skåle osv. Ligesom han også kan være med til at dække bord. Hvis han er med til at lave mad, så vil det være naturligt, at han smager lidt undervejs, og hvis han har spist lidt grøntsager der, så behøver I ikke fokusere så meget på, hvad han spiser ved aftenbordet.

Sørg også altid for, at der er mindst en ting, som han godt kan lide. Og hvis det er rugbrød, så er det fint. Han må gerne spise et stykke rugbrød og kan så få lidt af den lune mad ved siden af - men uden at presse ham. Giv ham madro. Undgå at kommentere på, hvad han spiser, hvor meget han spiser, hvordan han spiser.

Hvordan sidder I ved middagsbordet? Måske skal I have nye pladser.. Hvis han sidder for bordenden med alles øjne rettet mod sig, så kan det være en god idé at flytte ham ned på siden af bordet. Det kan også være en idé at I skifter plads hver aften, så I har nye pladser - det kan gøre det mere spændende at sidde med ved bordet og fokus bliver netop på, at I skal sætte jer til bords og ikke på, ikke at ville sidde der...

Jeg vil anbefale jer to af mine bøger "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn", og "Helen og Holms familiemad - tag børnene med i køkkenet".

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---