Annonce

Annonce

Svar: Flaske sovende, fast mad og vægt


26. september 2020

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pernille

Tak for dit brev :)

I takt med at din datter bliver bedre til at spise med ske og får flere måltider dagen igennem og også gradvist bliver bedre til at drikke vand af en kop, så vil antallet af flaske blive skruet ned.

Her i 6 måneders alderen forsvinder mælken om natten, hvilket betyder, at hun nu skal sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23.30 til 05.. Og når hun bliver 7 måneder, så vil flasken formiddag og eftermiddag forsvinde, og i stedet gives her mellemmåltider. Det betyder, at mælkeindtaget gradvist bliver mindre, og mængden af fast føde bliver naturligt større. Det er en balance, for du er nødt til at holde indtaget af mælk på et niveau, som levner plads i maven til rigtig mad, men du er også nødt til at give hende flere måltider grød og mos og også vand af kop, for at sikre, at hun ikke behøver sine flasker så meget...

Derfor er det godt, hvis du kan forsøge at følge en nogenlunde fast rytme, som netop sikrer, at hun får de måltider, som hun har behov for og som også sikrer, at dagen ikke pludselig skrider for jer, og hun måske så ender med at blive voldsomt sulten og måske så spiser ekstra meget om natten :)

Hos nogle børn vil man opleve at deres kurve stagnerer lidt, når de begynder med skemad. Det kan både handle om, at kroppen lige skal vænne sig til den fastere føde, men det kan også handle om, at din datter motorisk er stærkere nu, og derfor bruger sig selv mere og mere motorisk. Hun ligger ikke længere stille, men flytter på sig og bruger derfor også ...


Annonce

... mere energi nu - så hun forbrænder maden på en anden måde.

Det er derfor også vigtigt, at du energiberiger grød og mos ved at tilsætte ekstra fedtstof og modermælkserstatning. Hun vil ikke være i stand til at spise de store mængder, som hun egentlig har behov for, for at få sit energibehov tilstrækkeligt dækket og derfor sikrer du hende energi med fedtstof og mme i grød og mos :)

Det er dog helt naturligt, at hun måske ikke tager på i helt samme tempo, som hun tdligere har gjort.. er du i tvivl om hun vokser nok, så tal med din sundhedsplejerske og læge omkring det :) Tommelfingerreglen er, at hun skal have fordoblet sin fødselsvægt nu og skal tredoble fødselsvægten, når hun er 12 måneder gammel. Det vil hos jer betyde, at hun skal veje 6.300 gram nu og når hun holder 1 års fødselsdag, så vil hun veje ca. 9.450 gram. Så væksthastigheden vil således ikke være den samme :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Den faste dagsrytme med faste spisetider, faste tidspunkter for leg og aktivitet og faste tidspunkter for flaske og søvn er også vigtig, fordi den påvirker hendes cirkadiske rytme, altså hendes indre ur. Hele dagens rytme er således med til at give hende en fornemmelse af mæthed og sult, så hun faktisk er parat til at spise, når det er spisetid, ligesom rytmen også hjælper hende til at fornemme, hvornår det er tid til at lege og være aktiv og hvornår det er tid til at koble fra, finde ro og falde i søvn.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce