Svar: Graviditet - hormoner
Kære Charlotte
Det kan sagtens være hormoner som går ind og påvirker dig og dit humør, som du beskriver.
Kvinders cyklus er helt speciel og man kan sagtens under graviditet, eller i overgangsalderen eller hvis man har voldsomme blødninger eller blødningsforstyrrelser have det sådan, at man nogle gange bare er rigtigt ked af det og føler sig trist og andre gange er kortluntet og let bliver sur. Det kan altså meget vel være dine hormoner der spiller dig et puds.
Men du skal naturligvis være opmærksom på det og hvor meget det er. For kvinder kan også godt udvikle en fødselsdepression under graviditeten.
Inden man bliver gravid, så forestiller de fleste sig at det vil være en periode, hvor man er glad hele tiden, føler sig i harmoni med sig selv og oplever stor glæde ved det mirakel det nu engang er at blive gravid og skulle være mor. Men det er ikke altid, at en graviditet er sådan, det er ikke altid at man føler sig ovenud lykkelig.
Det er helt normalt at man kan blive ked af det, kan føle sig usikker, føle at man ikke er tiltrækkende nok for sin mand. Man kan være bekymret over det barn man venter, man kan også være bekymret for, om man vil have kærlighed nok til flere børn, om man kan finde ud af at fordele sol og vind lige mellem sine børn. Man kan være bekymret for om man får et sundt og rask barn og hvad man skal gøre, hvis det ikke bliver sådan. Man kan bekymre sig om fødslen - denne gang ved du jo hvad du skal igennem, det viste du ikke første gang osv. osv. Der er masser af tanker som går igennem hovedet på dig, måske netop fordi du har prøvet det før og du ved, hvad det kræver at være gravid, skulle føde og være mor.
Det kræver rigtig meget og det er naturligt at man allerede i graviditeten kan begynde at føle sig i tvivl om, hvorvidt man nu kan leve op til at skulle være mor for to ...
Det er normalt, at reagere følelsesmæssigt på store begivenheder i ens liv. Og selvom det er dejligt og en ...
... glædelig begivenhed at være gravid, så er det også en stor og uoverskuelig omvæltning. Du har ikke tid til dig selv som første gang, du er nødt til at bede din datter være mere selvhjulpen, far skal lave flere ting hjemme, fordi du har kvalme og ikke kan så meget og så får du dårlig samvittighed. Det er normalt. Du skal prøve at finde roen i at du lige nu er i nogle omstændigheder som gør at I lige nu er sammen på en anden måde end tidligere - det behøver ikke betyde at det er dårligere. Det er vigtigt at du sætter ord på hvad du magter og hvad du ikke kan overskue og det er okay - det gør dig ikke til en dårlig mor, at du lige nu ikke kan så meget.
Mange tror at de er de eneste som går rundt og synes det er svært. Du føler måske at du er unormal, når du ikke føler svimlende glæde over barnet du venter - men for mange er det altså normalt. Det du skal være opmærksom på er, at din modløshed og din 'ked af det hed', ikke må blive så voldsom for dig, at det præger hverdagen og måden I lever på. Det er vigtigt at du taler med din mand, det er vigtigt at du taler med din jordemoder og læge om, hvordan du har det. Så du får hjælp, hvis det viser sig nødvendigt. Jo mere åben du er, jo bedre vil dine omgivelser også kunne hjælpe :)
Hvis du allerede nu går og bekymrer dig om hvordan du skal klare at være mor til to, så se det som noget positivt. Sig til dig selv, at det er vigtigt at du netop har disse tanker, fordi det er med til at forberede dig og dermed styrke dig, at du har tænkt det igennem. Det du gør er jo netop at forsøge at gøre det bedste for begge dine børn og det er jo en vigtig intension :)
Tal med din mand om hvad han forventer, hvad han tænker, måske har han helt andre forventninger til dig end du selv har. Og lyt til ham, når han siger at han synes du er smuk og dejlig også som gravid :) Tro på ham og lyt til ham og lad ham sige det igen og igen.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad
De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:
20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...
6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine