Svar: Stort dilemma med pasning hos bedsteforældre

---

Kære Kristina

Det er et meget stort og svært dilemma I står i, ingen tvivl om det. På den ene side, har I bedsteforældrene, der jo rigtig gerne vil passe jeres datter, deres barnebarn, og som tydeligt er meget glade for hende og gør det bedste de kan - og på den anden side, har I jeres datter, hvor I tydeligt kan mærke forskel på om det er mormor eller farmor der passer ...

Det er ikke usædvanligt at børn hellere vil passes af den ene en den anden, det handler ofte om at vi jo opdrager og ser på børn forskelligt og børn derfor naturligt vælger det sted, hvor de føler størst tryghed og føler de bliver bedst set, mødt og hørt ... det betyder ikke at begge steder, begge sæt bedsteforældre ikke kan være søde og dejlige mennesker, men de har bare forskellig måde at tackle børn på og det kan jeres datter naturligt godt mærke.

Måske har mormor en særligt stor fordel her, fordi du og din mor ligner hinanden meget - måske har I samme stemmeføring, samme måde at gøre tingene på, måske bruger I lidt samme ord, når I taler, trøster, skifter ble, giver mad - simpelthen fordi I ligner hinanden og det beroliger jeres datter.

Måske er farmor den type, som også synes at hun skal 'opdrage' lidt på jeres datter, at det er vigtigt at hun ikke bare 'lader stå til' men også prøver at indføre lidt regler, prøver at gøre som I plejer osv. måske prøver hun lidt for meget, netop fordi hun godt kan mærke at I er usikre på at hun skal passe og det gør så, at lillepigen bliver påvirket af det. Det kan sagtens være små bitte ting, som spiller ind og som gør en stor forskel for jeres datter.

Hvoromalting er, så er hun stadig en meget lille pige og har i princippet slet ikke behov for at blive passet. Det er jeres behov, fordi I går på aftenskole - det er ikke hendes behov, ...

---

---

... som du også selv nævner :) Og jeg synes I er nødt til at anerkende at jeres datter har brug for jer og ikke brug for at blive passet - hverken af mormor eller farmor.

Og så tænker jeg også, at det vil være en rigtig god idé, hvis I kunne være mere sammen med farmor og farfar, hvor det ikke er et spørgsmål om at de skal passe og I går - men hvor I er sammen alle sammen og at du her lader farmor deltage og gøre ting, naturligt sammen med din datter, men hvor du er ved siden af. Dette fordi det er vigtigt overfor jeres datter at signalere, at I er helt trygge ved farmor og det hun gør, at det er helt okay og at farmor har styr på det.

---

---

Det betyder at farmor f.eks. godt kan give jeres datter mad og hjælpe hende lidt, når I sidder ved bordet (mor sidder så som støtte på den anden side), farmor kan godt sidde og læse historie for jeres datter i sofaen, imens I snakker, går rundt i køkkenet, farmor kan godt skifte jeres datter på puslebordet, imens I tuller lidt rundt, småsnakker lidt, finder rent tøj frem osv. Farmor kan være den der skubber barnevognen, når I går tur og I går ved siden af - altså så farmor bliver en naturlig del af det der foregår og hvor det bliver tydeligt at det har I det helt fint med.

Jeres datter spejler sig jo i jer og hvis hun mærker at I er trygge og rolige ved farmor vil hun naturligt også selv blive mere tryg og rolig ved det farmor gør. Jeres datter spejler sig dog også i farmor, så det er også vigtigt at farmor ikke trækker sig, fordi hun bliver ked af det, hvis hun føler sig afvist, men i stedet prøver at komme ind i kampen og vise at hun rigtigt gerne vil jeres lille pige. Hun kan kilde hende, lave lidt sjov med hende osv. i stedet for at trække sig.

Jeg håber I kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke til jer alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---