Annonce

Annonce

Svar: Overnatning ude - 6 mdr.


7. januar 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Hønemor

Som jeg læser dit brev, så kender dine børn og deres bedsteforældre hinanden rigtig godt. I ses tit og de føler sig trygge i hinandens selvskab. Netop trygheden skal jo gå begge veje, jeres børn - både storesøster og lillebror - skal være trygge og glade ved at blive passet, men bedsteforældrene skal også være trygge ved at klare opgaven, de skal signalere ro og overskud og ikke gå i panik, hvis børnene pludselig bliver kede af det og savner mor og far.

Det er et stort plus at der også er en storesøster, for lillebror vil uden tvivl spejle sig i hende og vil naturligt være mere rolig ved at hun er der :)

Du har naturligvis ret i at det ikke er hans behov at blive passet ude og at han ikke vil kunne forstå hvor I pludselig er henne. Det kan han slet ikke forholde sig til og han vil naturligt savne jer, især når han skal puttes om aftenen og situationen er helt anderledes end den plejer at være.

Det er en stor fordel at han får flaske, det gør det jo noget lettere for andre at passe ham og tildels ...


Annonce

... opfylde en del af hans ritualer inden putning. Men helt det samme som når mor putter bliver det jo aldrig.

Det betyder dog ikke at du ikke en enkelt gang må overlade pasning til bedsteforældrene. Det kan du roligt gøre. Som du selv skriver er I jo ikke langt væk, hvis det skulle gå helt galt, men mon ikke det går :) Det er også vigtigt nogle gange at prioritere hinanden som par og ikke kun være forældre. Det gavner jo også jeres dreng/børn på sigt at I forældre bruger tid på hinanden og prioriterer netop dette. Hvis ikke man værner om sit parforhold kan det jo også få store konsekvenser for børnene :)


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

I kan overveje om bedsteforældrene skal passe hjemme hos jer - så er omgivelserne, sengen osv. det samme og noget han kender og I vil være hjemme igen om morgenen, hvor han vågner og naturligt vil kigge efter dig. Det er en mulighed, det er dog ikke et must :)

Så jeg håber du vil nyde aftenen og natten sammen med din mand og at pasningen af bedsteforældrene vil forløbe helt uproblematisk. God fornøjelse til jer alle!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce