Svar: Ammestop - 10 mdr. part 2
Kære fortvivlede mor
Det er rigtig fint, at du skriver tilbage, og jeg vil naturligvis gerne uddybe :)
Du skal i første omgang prøve at vurdere, om det vil være muligt for dig at være sammen med din datter om natten - så hun stadig får masser af nærhed og tæt kontakt, men ikke tilbydes brystet. Det kan godt være, at det er for stort et skift for hende at skulle undvære både mor og bryst, og derfor kan det nogle gange være en god løsning, at du stadig er der for hende, men forsøger at undvære amning.
Du skal også overveje, om du er nødt til at skære ned i amningerne om natten, før du når til "ingen amning efter midnat". Du skrev i dit brev, at du ammede flere gange om natten og tidlig morgen - og det kan godt være, at du f.eks. skal starte med at fjerne hver anden amning, så du ikke springer amningen helt over, men strækker tiden mellem hver amning og starter med at øve, at hun faktisk ikke behøver brystet i munden hver gang hun giver lyd fra sig og virker søgende.
Det er som nævnt også vigtigt, at du sover med en t-shirt på, så din datter ikke selv kan tage brystet, når hun føler behov, men så det er dig der styrer, hvornår hun kan ammes. Og så er det også en god idé, at du forsøger at putte hende på afstand af dig, da hun naturligt vil have sværere ved at undvære brystet, når hun ligger lige foran mælkebaren:)
Og så skal hendes indtag af mad og vand dagen igennem øges, så du sikrer dig, at hun ikke ...
... vågner og søger brystet om natten, fordi hun reelt er sulten eller tørstig.
Så.. i første omgang er der altså flere ting, som du kan forsøge for at få sat antallet af amninger ned om natten og gradvist vænne jeres datter til, at hun ikke behøver brystet for at sove igennem. Hvis intet af dette virker, så kan det være nødvendigt at far tager over, fordi han kan putte med hende, give hende masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, trøste, berolige og betrygge - men ikke amme. Amning er derfor udelukket. Ofte siger man at efter 3 nætter vil far kunne mærke en forandring - det vil ikke være løst i løbet af 3 dage, men han vil begynde at kunne fornemme, at han lettere kan trøste og berolige hende, hjælpe hende videre i søvnen, og hendes grådperioder protester vil være mindre. Far kan evt. tilbyde hende lidt vand, hvis hun er tørstig, men som udgangspunkt skal hun ikke tilbydes vand, erstatning, mad eller andet - hun skal lære at sove uden brystet.
Går det helt op i spåner og bliver far og datter begge kede af det, så må du naturligvis amme hende, få roen på og så igen forsøge at trækker tiden mellem amningerne, så du ikke længere ammer igen og igen og igen hele natten. Du skal huske på, at jeres datter har lige så meget brug for sammenhængende nattesøvn, som du har :)
Jeg håber, at dette hjælper lidt videre - jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort og håber at det lykkes nogenlunde let for jer alle tre :) Knus herfra
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder