Brev:
Ekstremt stærk brækrefleks
Kære Helen
Allerførst tak for dine gode bøger og din hjemmeside. Jeg har fulgt dine råd siden min store dreng blev født for 5 ½ år siden, men det er først nu, jeg føler behov for at skrive til dig selv.
Min lille pige har en ekstremt stærk brækrefleks. Hun er 6 måneder nu. Siden hun var 4 måneder har hun fået en smule mos/grød en gang om dagen. Hun viser stor interesse for mad, særligt når hun sidder med ved bordet på skødet eller i sin Stokke New Born stol.
Når jeg giver hende mos/grød åbner hun ikke munden for skeen, men griber fat i den og fører den selv ind i munden. Hvis jeg forsøger at føre maden ind i munden vil hun ikke. Hun vil selv holde skeen. Jeg bruger en af de helt bløde gummiskeer og holder igen på skeen, så hun ikke får den for langt tilbage i munden.
Hendes måltider forløber på en af to måder:
1) Enten giver jeg hende en mini knivspids mos på skeen. Hun holder skeen i munden og sutter på den, til maden er helt opløst i spyttet og det bliver sunket sammen med spyttet. På denne måde kan vi gennemføre et ”måltid", men hun får jo ikke rigtig oplevelsen af at få mad ind i munden, og håndtere det. Det er mere som om hun bare sutter på en ske med lidt smag på. Og så er det jo også meget små mængder mad hun reelt får. Måske 1/6 eller 1/8 teskefuld. Egentlig er det jo underordnet, da hun får sin næring fra flasken, men det er jo meningen, at hun på et tidspunkt reelt skal få mad i maven, når hun får mos.
2) Jeg giver hende en lidt større knivspids på skeen og fjerner skeen, når hun har fået det ind i munden. På denne måde får hun oplevelsen af at få mad i munden. For det meste spytter hun det ud, men når hun forsøger at synke det, får hun opkastningsfornemmelse og ender ofte med, at kaste op. Hun har opkastningsfornemmelser ved alle måltider og kaster rigtigt op ved ca. hvert andet måltid.
Jeg laver altid mos/grød helt lind og blød. Jeg fortsætter kun måltidet så længe hun viser interesse. Hvis hun begynder at lave ”brokke lyde” eller smider skeen på gulvet i stedet for at tage den i munden så stopper jeg med det samme.
I starten havde jeg en følelse af, at øvelse var vejen frem, men jeg synes ikke rigtig, der er bedring. En gang imellem går det rigtig godt, men ved næste måltid kan hun så kaste op anden gang hun får skeen i munden, og så vil hun ikke mere. Det er ubehageligt at opleve, og efterhånden er det mere af pligt end af lyst, at jeg giver hende mad. Hun er mega sej, og er fortsat interesseret i maden selvom, det ofte ender i opkast.
Min datter er født 38+2 men vejede kun 2256 g.
Hun havde et blødt strubehoved, og havde besværet vejrtrækning i ca. 6 uger.
Vi var på neonatal og hun fik sonde til hun var 6 uger. Hun havde meget svært ved at lære at spise. Hun ville meget gerne brystet men kunne ikke dige effektivt. Vi forsøgte at tage på et privat barselshotel i 4 døgn, men det hjalp ikke.
Hun havde silent reflux og fik nexium i en periode, men det gik væk, da hun kom af med sonden. Da hun var ca. 5 uger forsøgte vi at få hende til at tage en flaske. Det kunne hun ikke. Til sidst fik vi ...
... hjælp af en privat rådgiver, der lærte os finger feeding og derigennem lærte hun langsomt at spise og kom stille og roligt over på flaske (MAM). Jeg malkede til hun var 3 ½ måned i håb om at jeg med tiden kunne få hende over på brystet, men hun tog så lidt på, at jeg til sidst opgav. Jeg ammede min store dreng fuldt ud til han var 6 mdr. og havde mere end rigeligt mælk både dengang til ham og denne gang til hende.
I dag er min datter 6 måneder og hun vejer 4780g. Vores læge henviste os til Herlev sygehus for at få vurderet om hun skulle have kosttilskud (proteiner eller infasource ell. lign), men det mente de ikke.
Hun har en åbentstående ductus, der formegentlig skal lukkes ved en kikkert operation når hun bliver 6 kg.
Da hun var spæd kastede hun op, når hun fik sut. Vi fik af vide, at det var vigtigt, hun brugte sut for at træne kind musklerne. Til sidst fandt vi nogle mini mini sutter (mindre end dem vi fik på neonatal) som hun kunne tage. Da hun var ca. 3 måneder fik vi hende over på en almindelig lille rund sut.
Jeg er virkelig i tvivl om, hvordan vi kommer videre herfra i forhold til maden.
Jeg kan se, du anbefaler andre at gå til en ergoterapeut. Vi var hos en af flere omgange via sygehuset, da hun var spæd, fordi hun ikke kunne lære at spise. Vi oplevede det alle gangene som totalt spild af tid, så jeg håber virkelig, du har andre gode råd også :)
Vi har prøvet et spisenet, men det er for stort til hende. Hun kan ikke styre det, og når hun holder på hanken kan hun slet ikke nå toppen.
Vores sundhedsplejerske har foreslået at vi giver hende udkogt broccoli, blomkål eller lignende, som hun selv kan sidde med, men jeg tør simpelthen ikke. Når jeg ser, hvor dårligt hun håndterer helt lind grød bliver jeg bange for, at hun skal blive kvalt, hvis jeg giver hende broccoli eller blomkål. Selvom hun ikke har tænder vil hun jo kunne få små stykker af.
Selv hælder jeg mest til at holde en pause med maden indtil hun kan sidde selv. Jeg har en dårlig fornemmelse af, at hun sidder så tilbagelænet i STOKKE new born stolen og tænker, det vil være bedre, når hun kan komme op i en almindelig baby indsats. Jeg tænker, det vil blive bedre, når hun kan sidde selv. Så kan jeg sætte helt lind grød foran hende, som hun så selv kan spise med fingrene. Men, jeg kan jo også tage fejl. Måske, holder jeg pause kun for at finde ud af, at det ingen forskel gør, at hun kan sidde selv og spise med fingrene.
Jeg gik tidligt i gang med skemad, fordi jeg vidste hvor svært hun havde haft ved at lære at spise, da hun var spæd. Hun viste interesse og jeg tænkte, det var godt at komme i gang i god tid, så der ikke skulle være noget stress eller pres. Nu er jeg meget i tvivl. Jeg er bange for, at blive ved med grød/mos og at hun til sidst mister lysten på grund af de mange dårlige oplevelser. Jeg har i hvert fald helt mistet lysten og er også bange for, at hun skal mærke det. Jeg er også bange for at holde pause og forbigå det her vindue, der er nu, hvor hun viser interesse for mad.
Glæder mig til at høre dine tanker.
Med venlig hilsen
Rebecca
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...
24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....
2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder