Annonce

Annonce

Brev:

15 måneder får stadig flaske


18. oktober 2020

Kategori:
Alder:
15 mdr.

15 måneder får stadig flaske

Hej Helen

Vores lille pige på 15 måneder har rigtig svært ved at falde til ro herhjemme både til middagslur og nat.

Hun bruger ikke sut, men har hendes “ninus” (jellycat nulleklud), som hun er glad for.

Hendes første halve år havde hun rigtig svært ved at sove i barnevognen. Hun havde mange opvågninger hvor jeg var ude og rokke barnevognen (5-15 gange på en lur) formentlig fordi man ikke lige kunne skabe trygheden for hende med en sut. (Vi gik til kiropraktor, kranio sakral og fået tjekket væske på øret)

Nu er hun 15 måneder og er en glad pige der i høj grad trives. Men vi har nogle problemer med putningen herhjemme!

Du får lige en hverdag mht alt det praktiske herhjemme;

Kl 5.30-6 - vågner hun oftest (alt efter natten)

Kl 7.00 - er vi ved dagplejen hvor hun får morgenmad da hun for tiden ikke er sulten herhjemme når jer tilbyder.

Kl 9.00 - får de formiddagsfrugt og bolle i dagplejen.

Kl 11.00 - får de middagsmad.

Kl 11.30 - puttes til middagslur.

Kl 14.00/14.15 - vækkes fra middagslur (skal oftest vækkes).

Kl 14.30 - eftermiddags frugt og bolle.

Kl 15.30 - hentes hun i dagpleje.

Kl 16.00 - får hun lidt frugt eller andet herhjemme.

Kl 17.30 - aftensmadstid

Kl 18 - bad

Kl 19 - grød

Kl 19.45 - begynder putning med at læse i bog, lave flaske og så får hun den.

Kl 20 - sover hun oftest.

Natputning;

Vi oplever store udfordringer med at få hende puttet til nat.
For det første giver vi hende stadig flaske. Vi har forsøgt uden, men det kan hun slet ikke finde ud af.

Hun får aftensmad omkring 17.30, et bad omkring 18, natgrød omkring 19, og putning 19.45 cirka. Vi har siden hun var 10 måneder (hvor jeg stoppede med at amme for at prøve få hendes søvn bedre, da vi ikke tror hun blev mæt nok) puttet sådan, at vi kigger i en bog i stuen med dæmpet lys, laver flasken og går ind, hun får flasken imens musikbamsen og som altid har lyttet til spiller, hun bøvser, jeg kysser hende på panden og lægger hende i sengen hvorefter jeg siger godnat, tænder bamsen igen og går ud (kl 20).

For en uge siden var hun ikke klar til at sove på det tidspunkt og vi gik derfor tilbage, tænkte hendes Djeco vågelampe (snekugle med lys) eller skildpadden (der kaster stjerner op på væg / loft) her skulle vi blive hos hende til hun sover, men pludselig ville hun ud af rummet og vi fandt ud af hun ville se iPad. Så, det endte med jeg i mandags bedte dagplejeren om at vække hende kl. 14-14.15 fra middagslur, for at se om det var fordi der kun gik 5 timer fra middagslur til nat, og det har hjulpet.

Nogle nætter sover hun igennem, andre ikke. De nætter hvor hun ikke sover igennem går jeg derind efter 30-60 sek (nogle gange græder hun kort men lægger sig til igen, så for at jeg ikke afbryder det ...


Annonce

... venter jeg lige lidt) ellers går jeg derind, står lidt og ser om hun rækker armene ud efter mig. Det gør hun oftest og her har jeg svært ved at trøste hende. Trods jeg prøve berolige hende med “shhh shhh shhh” “mor er lige her hos dig skat” “drømte du lige skat? åh det var ikke rart mor er lige her” osv... men... Hun er ked af det og skubber sig væk fra mig som om hun vil ud fra værelset.

For at vi ikke laver for meget rod hendes søvn, så laver min mand en flaske, som hun får og lægger sig til. Den anden nat prøvede vi tage hende med ud i køkkenet (uden at tænde lys) og tilbyde lidt vand, hvorefter jeg ville ind og lægge hende igen, men så skreg hun igen. Vi har også forsøgt med pusling for at aflede i at hun er så utrøstelig, men hun lægger sig kun til efter at have fået en flaske. De nætter er vi altså oppe på to flasker og hun burde få nul!

Min hoved er, på den ene siden ved at sprænge af dårlig samvittighed, men på den anden side gør vi det der fungerer og flasken må jo give hende trygheden som en sut måske ville gøre normalt.

Hun vågner for det meste ked af det (nok fordi hun ikke er udhvilet) men hun vi op og igen, ked af det forstsat selvom jeg forsøger trøste.

Middagslur i weekenden; hos dagplejeren puttes hun ud, der bliver sagt godnat og så sover hun 2-3 timer! Vi er, som sagt, begyndt (den sidste uge) at få dagplejeren til at vække hende omkring kl. 14-14.15 ellers sov hun til kl 15, og så ville hun først sove kl 21 om aftenen trods vi puttede kl 20 som altid. (Dagplejeren putter til middag omkring 11.30)

I weekenden kan vi slet ikke få hende til at sove uden en flaske, eller en køretur?! Vi er SÅ trætte, og igen... fyldt op med dårlig samvittighed... endnu en flaske eller en køretur hvor hun sover i autostol, og vi ikke får slappet af!

Vi har forsøgt i barnevognen at gå en tur, trille frem og tilbage imens vi synger synger og vi har sågar set iPad i barnevognen alt sammen uden held! Vi har også prøvet putte indenfor, men igen kan hun ikke finde ud af det uden flaske og er derfor begyndt at give hende flaske, og putte indenfor de dage vi ikke har tid til at køre en tur. Dette har stået på i en lille måned)

Hun har altid sovet kortere lure herhjemme. Hun sover kun 1 times tid til middag og 9,5-10,5 time om natten. I hverdagene hvor hun får 2,5 time til middag ved dagplejeren og 9,5-10,5 time til nat er det jo egentlig ok. Men i weekenderne er det ikke meget søvn, især når den bliver afbrudt om natten af opvågninger.

Vi er fyldt op med dårlig samvittighed over alle de flasker, og de dårlige vaner med iPad vi er ved at give hende.

Jeg håber du vil dele dine tanker og ideer med os.

...og... Tusind tak for alle dine bøger! Vi har en størstedelen af dem og jeg anbefaler dem til alle på min vej...

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.

Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad

Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.

Far på turnus-job

Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce