Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke have mad


2. april 2021

Alder:
6 mdr.

Vil ikke have mad

Kære Helen

Min søn Oscar vil slet ikke have andet mad end MME, og derfor har jeg nu endnu engang brug for din vejleding.

Oscar blev seks måneder her for nogle dage siden. Da han var omkring 4,5 måned, begyndte jeg så småt at introducere ham for grød og mos. Det gik rigtig godt i en lille uges tid. Han spiste og ville meget gerne have det, men så efter få dage ville han ikke længere. Siden har der ingen interesse været.

Jeg ved ikke, hvorfor interessen lige pludselig bare forsvandt. For det meste åbner han ikke engang munden for at smage. Jeg har prøvet med mange forskellige typer grød - boghvede, majs, ris, havre. Enten uden topping eller med frugtmos som topping. Jeg har prøvet rigtig mange forskellige slags frugtmos. Jeg har også forsøgt at give ham diverse grøntsagsmos, og har også givet ham leverpostej. Jeg har også lavet forskellige stave han kan sidde med i hånden af avocado, banan og udkogt gulerod. Men lige meget hvad jeg giver ham, er han ikke interesseret.

Og jeg må ærligt indrømme, at jeg nu er ved at køre rigtig træt i, at lave alt muligt og så smide det direkte i skraldespanden.

Jeg ved, at det vil være godt for ham, hvis vi kunne spise sammen. Så jeg også selv spiser min mad, når han spiser hans. Men det er ikke en mulighed. De fleste dage hænger han på mig non-stop. Jeg er alene med ham, og bare det at skulle gå på toilettet eller få mig selv klædt på kan være en udfordring, for ofte vil han ikke ligge selv overhovedet. De fleste dage sover han stadig kun 30 min ad gangen, når han sover. Det gør han 3-4 gange om dagen. Nogle gange kan jeg få ham til at sove længere i barnevognen. Det giver en pause, men der er jeg jo ude at gå. Så at skulle lave et måltid mad til mig selv, mens han er vågen, det kan ikke ...


Annonce

... lade sig gøre.

Jeg kan mærke, at det begynder at gøre mig ked af det, når han ikke vil spise. Jeg ville så gerne, at han ikke blev kræsen, og nu når han er seks måneder, ved jeg også, at han skal have kød hver dag for at få dækket sit jernbehov.

Men han vil ikke have noget, overhovedet. Jeg har prøvet at få mine forældre til at give ham mad, for at se om de kunne få ham til det. Det kunne de heller ikke. Jeg har også prøvet at give ham det på forskellige tidpunkter på dagen, og både når han var meget sulten, mæt, lige når han er vågnet fa en lur, midt mellem to måltider MME osv. Der er intet, der virker.

Ellers har Oscar det godt. Han er rigtig godt med motorisk, griner og smiler meget, og har masser af energi. Han er helt fantastisk dejlig, og helt vildt krævende. Det var jeg også selv som barn. Men jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være godt slidt af, at de fleste ting kommer med så store udfordringer. Der er ikke meget, som bare er lige til. Eller som bare lykkes. Søvnen har altid været en udfordring, nu er maden en udfordring, der er stadig ingen rytme i løbet af dagen, man kan ikke bare lige lægge ham i barnevognen, sætte ham i bæresele eller den høje stol. Det hele kræver utrolig meget overtalelse og meget energi. Og når han så sover så lidt som han gør, er der stort set ingen pause.

Men jeg må indrømme, at jeg har stødt hovedet mod en mur nu, hvad angår hans mad. Almindelige råd som at give ham fingermad og lignende virker ikke på Oscar. Mht. hans modermælkserstatning spiser han også stadig helt op til 11-12 flasker i døgnet, fordi han kun spiser 90-120 ml ad gangen.

Jeg ved ikke, om jeg bare skal holde en pause med det? Måske give ham jern som tilskud eller lignende? Hvad tænker du?

Kærlig hilsen
Oscars mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce