Annonce

Annonce

Brev:

Klynkende og grædende baby


13. september 2018

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Klynkende og grædende baby

Kære Helen,

Det er mit første brev til dig og jeg håber meget, at du kan hjælpe mig.

Jeg har en dejlig lille dreng på 5 måneder. Han er sund og rask og fuld-ammes og for 2 uger siden begyndte vi at introducere skemad. Han er dog stadig kun på 2 tsk dagligt pga mavebesvær.

Jeg skriver til dig fordi vi har en stort problem som desværre kun vokser sig større og større. Vi har rigtig svært ved at komme ud nogen steder, for A bliver rigtig rigtig ked af det, hver gang vi er ude fx til mødregruppe. Han bliver faktisk også ked af det, når jeg har gæster herhjemme. Det er kun min mor jeg kan have besøg af uden han bliver helt ulykkelig og frustreret. Min kæreste har et job som gør, at han er udenlands 3-4 dage i streg HVER uge, så jeg er rigtig rigtig meget alene hjemme og derfor alenemor langt de fleste dage. Når han dog er hjemme, så bliver A ikke ligeså ked af det hverken ved gæster eller når vi er ude. Det er altså kun når det er mig alene :(

Det starter altid kort tid efter vi er ankommet/gæsten er ankommet her, hvor han starter med at klynke og efter kort tid går det over i voldsom gråd, som jeg kun kan stoppe ved at tage ham helt væk fra situationen, altså ved at forlade rummet (og helst går helt udenfor) med A i bæreselen.

Vi har siden han blev født kæmpet meget med amningen og han har altid haft svært ved siddende amning, og da han var ca 2 måneder, var det en umulighed at amme på andre måder end liggende i sengen. Amning har været utrolig vigtig for mig, så jeg har valgt at acceptere, at vi nu kun kan amme liggende i sengen, men det giver naturligvis kæmpe store udfordringer for os når vi endelig er ude. Hvilket vi så stort set ikke er længere, ikke engang til mødregruppe, for A bliver ked af det med det samme og det gælder også selvom han lige er blevet ammet hjemmefra, så det er ikke sult der er problemet. Men selvfølgelig er det et problem, at jeg ikke kan trøste ham ved ...


Annonce

... brystet når vi er ude. Jeg har, når det er gået helt galt, forsøgt at ligge mig og amme i andres seng, men det er så ubehagelig en situation at ligge på den måde hjemme hos andre, at jeg simpelthen ikke kan få mælken til at løbe og A mærker min ængstelighed og bliver endnu mere ulykkelig.

Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op, for jeg trænger også til at komme ud og se andre mennesker - særligt når jeg også er så meget alene hjemme. Og jeg synes også at A skal have lov at nyde de andre børn i mødregruppen, komme til rytmik og svømning osv, alt dette er bare ikke rigtig en mulighed pt. Særligt fordi det er som om, at det er blevet lidt selvforstærkende, så jeg er nervøs allerede inden vi skal afsted/have gæster for om det "går galt" og så mærker han min nervøsitet og det gør jo desværre nok situationen værre endnu.

Jeg giver ham al opmærksom i verden når vi er ude/har gæster, så det kan ikke være fordi han føler sig overset. Er det fordi han bare helst vil have mor alene og for sig selv herhjemme? Er det fordi jeg har vænnet ham til "for meget" konstant opmærksomhed og underholdning, og hvis ja hvordan løser vi så det? Når vi er herhjemme bare mig og ham, så synes jeg også at han har svært ved at ligge alene og skal underholdes eller hænge på armen/i bæreselen ellers klynker han meget.

Han er dygtig motorisk og han MEGET nysgerrig og han vil være med i alting herhjemme, og når vi går tur så suger han alting til sig, så jeg tænker også at han også er en dreng, som skal hjælpes til at skærmes lidt for alt for mange indtryk indimellem.

Åhh altså jeg håber at du kan hjælpe mig med råd og vejledning, for jeg vil så gerne kunne komme ud og give mig lille dreng en masse gode og positive oplevelser sammen med mig.

Bonusinfo: han bliver ammet ca 10-12 gange i døgnet á ca 4 minutters varighed, vokser i stor stil og vejer ca 7 kg.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen fra
A´s mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce