Svar: Klynkende og grædende baby

---

Kære A´s mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og jeg tænker umiddelbart, at der nok er flere ting, som spiller ind hos jer :)

Det er meget normalt, at jeres dreng søger ekstra fysisk kontakt og kan reagere voldsomt på fremmede - både, hvis I har gæster eller er i byen. Man taler ofte om separationsfasen i 8-10 måneders alderen, men mange oplever faktisk lidt det samme allerede omkring 4-5 månederes alderen....

Du fortæller, at han er en meget opmærksom dreng. Han følger rigtig meget med i, hvad der sker omkring jer, virker meget nysgerrig og suger alle oplevelser til sig, og du har en fornemmelse af, at du nogle gange må skærme ham, fordi alle de indtryk han får, kan blive for meget for ham. Og det lyder helt rigtigt! Samtidig gør hans alder, at han nu skelner mere bevidst mellem, hvor han er - om han er hjemme eller ude - ligesom han skelner mellem om det er mor, far, mormor eller en anden mor fra mødregruppen, eller en fremmede, som kikker på ham, pludrer med ham, forsøger at holde ham...

Nogle børn reagerer forsinket. Det vil sige, at de godt kan være med i byen, men lige så snart man kommer hjem, så bliver de grædende og utrøstelige. Andre børn reagerer med det samme og kan slet ikke finde ro, hvis man er nogen steder - og det lyder til at være tilfældet hos jer. Med det samme I er sammen med andre, så bliver han ked af det, og du har rigtig svært ved at trøste ham, selvom du forsøger at sidde eller lægge dig med ham i et tilstødende lokale. Det lykkes ofte bedst, hvis du helt trækker dig væk, så I kun er jer to, og hvis du så samtidig holder ham tæt f.eks. i bæreselen...

En anden ting, der spiller ind, er sandsynligvis måden du reagerer på, som du også selv fortæller, at du faktisk er opmærksom på. Du har hele tiden oplevet det rigtig svært have ham med ude og at trøste og berolige ham - og det sidder naturligt i dig. Du beskriver, at du allerede bliver nervøs, før I tager hjemmefra, fordi du er bange for, om det nu går galt, og han mærker, som du skriver, din nervøsitet. Han bruger dig som et spejl og vil naturligt mærke din uro, selvom du forsøger at skjule denne... Når det nogle gange virker at gå helt væk med ham, gå uden for, så er det måske, fordi det også gør dig mere rolig, fordi der så ikke er nogen til at kikke på dig/jer. Ligesom du fortæller, at når far er hjemme, så er der også mere ro - igen måske fordi du selv er mere rolig her... Kan det ikke tænkes, at du virker mere rolig, netop når du f.eks. i mødregruppen trækker dig væk, så du slipper for vurderende blikke, eller hvis det er mormor eller far som er der, fordi du naturligt nyder, når I er sammen...

Jeg kan godt forstå, at du bliver urolig og ked af det - og at det sidder i dig. Det er helt naturligt, det er en menneskelig reaktion, og det er ikke, fordi du gør noget forkert som mor! Faktisk tænker jeg, at jeres dreng måske hører til det, man kalder for "high need babies" eller også kalder for signalstærke børn. Disse børn er ekstra krævende. Hvor de fleste børn måske har brug for ekstra meget hjælp til at spise og koncentrere sig om det, eller har brug for hjælp til at lukke af for verden og overgive sig til søvnen - så har de såkaldte high need babies ofte behov for hjælp til det hele, og det gør det naturligt ret hårdt, for man kan hurtigt få en følelse af ikke at slå til, ikke at kunne hjælpe dem og der er jo ikke noget du hellere vil, end at hjælpe din dreng...:)

High need babies er meget aktive, og de lader sig ofte let forstyrre. Nogen kalder dem "kortluntede". Når de græder, så græder de ofte mere ...

---

---

... end andre børn og det samme, når de er glade - så er deres glæde også overvældende. De er i det hele taget meget intense, og man kan godt få følelsen af, at der ikke rigtig er noget imellem at være helt ulykkelig og være jublende lykkelig. Det er enten eller...

Disse børn sover ofte også mindre end gennemsnittet, og de har ofte svært ved at overgive sig til søvnen. Når de endelig sover, så sover de ofte kortere lure, end vi synes, de har behov for. De har ofte også meget svært ved at acceptere en substitut for mor. Det er hos mor, de sover bedst, de skal helst være i mors favn, og de kan blive dybt ulykkelige, hvis andre prøver at tage over.

High need babies er også meget følsomme overfor forandringer, hvilket står i kontrast til, at de på ingen måde har brug for faste vaner - og det er faktisk en af årsagerne til, at det kan være så svært at hjælpe dem. For bedst som du tænker, at nu har du fundet ud af, hvordan du skal gøre, og hvilke rutiner der hjælper, så dur det ikke mere. Det der virkede rigtig godt torsdag, det virker bare ikke lørdag, og det giver let en følelse af, at du starter forfra hele tiden... Det bedste du kan gøre her er at acceptere, at der ikke findes en universal løsning - du er nødt til at gøre det, som du umiddelbart fornemmer vil virke bedst i den pågældende situation.

Når alt dette er sagt, så tænker jeg også, at det lyder meget hårdt, hvis du skal amme 12 gange i døgnet, og hvis amningen har været så svær, som du fortæller, at den har - og et eller andet sted stadig er. Det er rigtig svært at komme hjemmefra, og du har brug for at komme lidt ud med din dreng en gang imellem...! :)

Det er super flot, at du har bibeholdt amningen så længe, og jeg forstår godt, at du synes amning er vigtigt. Jeg tænker dog, om du måske skulle overveje at forsøge med en flaske - ikke som erstatning for amning, men for at supplere din amning nu. Han kunne f.eks. få en flaske midt på dagen eller om aftenen, og derudover kunne du amme ham som du plejer at gøre, når han viser behov for det. Måske kunne du komme ned på at amme ham 6-8 gange, hvilket naturligt ville give dig lidt mere overskud og gøre det hele lidt mere hyggeligt for jer begge to.

---

---

Modermælkserstatning kan godt mætte mere end modermælk, og det kan godt være med til at give en anden ro i kroppen. Samtidig vil du vide helt præcist, hvor meget han indtager og efter en flaske vil han måske kunne sove et lidt længere søvnstræk, hvor du kan lave noget praktisk eller trille ham en længere tur i barnevognen. Og måske ville han acceptere en flaske, hvis I var i byen og dermed kunne finde ro, så I på den måde lettere ville kunne komme hjemmefra....

Jeg tænker også, at du skal overveje, hvad du ønsker for de næste mange måneder. Det anbefales, at du ammer ham til han er 1 år, og selvom antallet af amninger gradvist trappes ned i takt med, at han begynder at spise mere skemad og kan drikke af en kop, så kan det være svært at få hverdagen til at hænge sammen for jer, hvis du fremadrettet kun kan amme ham derhjemme... Jeg tænker, at du her skal overveje, hvad du gerne vil prioritere og hvorfor :)

Hvis du tænker, at det kunne være dejligt, hvis han ville tage imod en flaske senere hen, altså før han bliver et år, så vil jeg anbefale, at du introducerer denne nu. Bliver han ret meget ældre, så kan det være svært at få ham til at acceptere den, og det vil være sandsynligt, at han vil vælge den ægte vare, hvilket man naturligvis ikke kan fortænke ham i.

Der er lidt at overveje, og jeg håber, at du kan bruge mine tanker videre :)

Glæder mig til at følge jeres familie fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---