Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop er nu en realitet


9. marts 2022

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Ammestop er nu en realitet

Hej Helen

Jeg har skrevet til dig et par gange før, da jeg ønskede at stoppe med at amme min datter - simpelthen fordi jeg var oppe så mange gange om natten. Men da hun var under 1 år, besluttede jeg mig for at hænge i.

Nu er hun snart 15 måneder, og jeg stoppede amningen fuldstændig i søndags (før ammede jeg "kun" til putning og når hun vågnede om natten), men hun bliver rigtig ked af det når hun skal puttes. Det er ligemeget hvad jeg prøver, hun vil ikke have læst en bog eller have sunget en sang - jeg har også prøvet at give hende en flaske med komælk. Det gider hun bestemt ikke, men hun har aldrig gidet flaske eller sut.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe putningen an mere? Og jeg er bange for, at hun forbinder det med at sove som noget helt forfærdeligt og hun derfor altid vil græde når hun skal puttes. Hun er jo vant til at blive ammet i søvn.

Første aften tog far hende, men efter 30 minutters gråd gik jeg ind til hende - hun faldt hurtigt til ro, men det tog noget tid at få hende til at sove, hun var meget klynkende. Den anden aften tog jeg hende, og det gik faktisk okay - hun græd, men jeg kunne ligge hende i sengen og berolige hende med kærtegn og ...


Annonce

... ord. I går på tredje dagen var det helt forfærdeligt, hun ville slet ikke noget. Hun ville ikke være hos mig, hun ville ikke ligge i sengen. Hun faldt først til ro da far tog over, han gik rundt med hende i en mørk stue og så sov hun på 20 minutter. Vi har aftalt at det er far som starter putningen i dag med hende.

Men jeg har brug for nogle råd, hvad kan jeg gøre for at skabe en hyggelig putning som ikke starter med gråd og frustration? Jeg ved godt at vi bare er i starten af det her ammestop, men jeg er bange for at hun ligesom bliver skadet følelsesmæssigt. I morges da vi vågnede, ville hun bare ligge på mig og blev ked hvis jeg sætte hende. hun plejer aldrig bare at ville ligge hos en om morgen.

Gør jeg noget galt? Hvad kan jeg gøre anderledes? Er det bare en fase, bliver det bedre? Skal jeg skabe noget anderledes omkring putning før det bliver godt?

Hun plejer at få et bad inden sengetid, måske skal jeg også begynde at give hende grød til natten?

Jeg er så fortvivlet, trist, og nervøs - jeg håber du kan hjælpe mig.

Det skal lige siges, at jeg har ammet hende om morgenen de sidste 2 dage for at få tømt mine bryster.

Venlig hilsen
en meget fortvivlet mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Opbrugt efter vuggestue

Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar


16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Mælk om natten - 12 mdr.

Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Korte lure - 12 mdr.

Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce