Brev:

Morsyg og viljestærk

Hej Helen

Jeg har læst en del af spørgsmålene og dine svar vedr. opdragelse af 2-3 årige, men ved alligevel ikke rigtig hvad vi skal stille op med vores datter. Hun er knap 2½ år, og har altid været meget bestemt, ved hvad hun vil og ikke vil, og det er jo sådan set kun dejligt. Men det udløser også mange voldsomme raserianfald, når hun ikke får sin vilje. Samtidig er hun meget grænsesøgende lige nu, både hjemme og i vuggestuen. Her er nogle eksempler på vores problemer:

Hun har altid været meget morsyg, men de seneste måneder er det blevet helt ekstremt. Både hendes far og jeg har fuldtidsjobs, og selvom han nok tager sig mere af det praktiske og jeg mere af hende, så vil han rigtig gerne på banen i hendes liv også. Men lige meget hvad han foreslår hende at de kan gøre, hvad enten det er lege, læse bøger, putte i seng, tage op om morgenen osv. råber hun "ikke far, kun mor" eller "far gå" eller slår ham.

Det ender altid med at jeg tager over, fordi hun græder og bliver ved med at insistere, og så opgiver han. I starten var det ok, men jeg bliver utrolig træt af altid at være den der står op med hende om morgenen, går ind til hende om natten, sidder ved siden af hende og spiser osv. Samtidig bliver både han og jeg kede af hendes vrede mod ham.

Vi har både prøvet at gennemtvinge at han f.eks. putter hende, forklare hende at han bliver ked af det eller spørge om han ikke godt f.eks. må putte hende, og endelig at acceptere hendes valg, så jeg overtager alt, men ved faktisk ikke hvad der er bedst (det sidste er det nemmeste...). Samtidig er jeg også bange for at køre helt træt, for hun følger mig over alt, på toilettet osv, og jeg kan ikke lægge mig og slappe af en ½ time uden at hun får et frygteligt raserianfald og kommer ind og slår mig. Samtidig er hun meget jaloux på sin far, det virker som om hun føler han tager mig fra hende, så hun bliver rasende når han kommer hjem fra arbejde, vi må ikke snakke sammen eller holde om hinanden uden hun hyler og skriger.

En anden ting er, at hun har svært ved at acceptere et nej eller at der er noget vi ikke vil have. For eksempel hvis hun slår, spytter efter os eller lignende. Hvis jeg siger at det vil jeg ikke have, at det ...

... gør ondt eller er ulækkert, så griner hun bare. Det samme sker i vuggestuen, og til en samtale spurgte de om vi aldrig satte grænser for hende, og det måske var derfor, men det er det bestemt ikke. Det er primært mig der sætter grænser, men jeg udvælger også nøje, hvornår jeg vurderer det er nødvendigt, for at der ikke er for mange "nej"-er. For eksempel hvis der er noget som er farligt for hende eller som generer os (slag og spytte).

Lige så rasende og hysterisk hun kan blive, lige så vidunderlig dejlig er hun også, og vi hygger og krammer meget, går på legeplads og tager i zoo m.v. men som regel hende og jeg alene, eller far og hende alene, for er det os alle tre bliver det ikke hyggeligt. Hun vil ikke dele vores kærlighed. Det er meget frustrerende for vi vil jo gerne være en familie og hygge os sammen. Jeg ved ikke om det bare er en fase, men hun har faktisk altid været sådan, det bliver bare tydeligere og tydeligere.

I dagligdagen prøver jeg at inddrage hende i praktiske ting (tømme opvaskemaskine, ælte brøddej, dække bord, selv hente ting, rydde op efter sig selv). Det elsker hun. Samtidig får hun lov selv at vælge nogen ting/forsøge at gøre tingene selv, og det synes jeg også har en vis effekt. Men der bliver stadig flere og flere konflikter (hvilket tøj skal hun have på, sko, hvornår skal hun afsted i vuggestue osv). Hendes far er mere bestemt, og siger "nu går vi" eller "det skal du have på", hvilket gør hende rasende. Jeg siger f.eks. "vil du gerne lege 5 min. mere og så går vi?". Så siger hun ja og der er sjældent problemer, når jeg så siger at vi skal gå. Det samme med tøjet. Men jeg ved ikke om det er en forkert måde at gøre det på, i stedet for at jeg/ far bestemmer at nu skal hun sådan og sådan.

Jeg kunne blive ved, men dette er de vigtigste ting lige nu. Jeg håber du kan hjælpe os, da det tærer på familielivet, både relationen mellem mig og min mand, og han bliver utrolig ked af hendes konstante afvisninger (og det gør jeg også).

Det skal samtidig siges at hun lige nu er inde i en enorm udvikling, især sproget (som er sent udviklet), men også hvad hun forstår. Samtidig er hun begyndt at blive blefri og meget opmærksom på det.

Venlig hilsen
Anne

Læs Helens svar »

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar

3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: