Brev:
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg tidligere har skrevet om, som stadig er en udfordring.
Min datter på 2år og 9 mdr søger kun sin far, når hun har brug for trøst og vil kun have far til at putte hende og aflevere hende.
I mange andre sammenhænge er det mig hun søger, men det nager mig at der er ting jeg er afskåret fra. Jeg ved godt at det er en situation vi selv har skabt - det er der nogle helt naturlige årsager til og det har aldrig været et spørgsmål om manglende lyst fra min side.
Tværtimod er det noget der piner mig og jeg er bange for at min datter bare bedre kan lide sin far.
Jeg er altid tilgængelig for hende og gør alt hvad jeg kan for at lege, lytte, anerkende, inspirere, lære fra mig, vise at følelser er ok og at det er ok og normalt når noget er svært. Jeg oplever faktisk at det tit er mig der kan tale vores datter til ro, fremfor hendes far, men hvis hun falder og slår sig fx, så render hun hen til sin far selvom jeg står lige ved siden af.
Det sjove er at når vi er ude ved andre på besøg, så er hun meget hos mig i starten indtil hun er tryg.
Hun har lige været syg en enkelt dag, hvor jeg passede hende herhjemme og det gik fint og vi hyggede os. Hun sagde dog på et tidspunkt, da jeg sagde at jeg syntes det var dejligt at have en hel dag alene med hende, at hun syntes det var træls og hellere ville have det var far. Jeg spurgte om hun savnede far, men så sagde hun nej. Og da far kom hjem og kørte kort tid efter igen for at hente noget, sagde hun bare hej hej far, vi ses en anden dag.
Det er mig der afleverer lillesøster og far der afleverer storesøster. Vi er nødt til at dele os op lige nu, for at kunne få det praktiske til at løbe rundt. Der var en dag hvor vores store pige spurgte om jeg ville aflevere hende og det gjorde jeg. Alt var fint lige indtil vi stod i garderoben ved vuggestuen - hun skreg og ville hjem til far igen ...
... og det tog lang tid før jeg fik ro på hende. Hun siger at far skal aflevere hende, men indimellem spørger hun om jeg vil og så laver hun det om igen til at det er far der skal. Jeg ved helt ærlig ikke om jeg vil tage den kamp - det er ubehageligt at stå i vuggestuen og have svært ved at få ro på hende. Jeg vil kun arbejde på at det er mig der skal aflevere hende, hvis det er nødvendigt. Jeg synes det er svært at skelne imellem hvad der er nødvendigt ift at vores datter ikke får lov at bestemme for meget og hvornår det er ok.
Vi har hørt gode råd om at det er nu vi skal sætte grænser og stå fast for ellers bliver hun sværere at have med at gøre senere. Gode råd som ikke er henvendt til vores datter specifik, fordi personen ikke kender hende. Men det fylder i mig om hun bestemmer for meget.
Efter dit sidste brev er vi stoppet med at lave skift midt i situationer. Hvis fx far er ved at gøre vores datter klar til natten, så skifter vi ikke over til mig, fordi hun vil have det. Vi laver kun skift i situationer, hvor vi har dårligt tid fx om morgenen.
Ift putning så læser jeg godnathistorie som jeg tidligere har skrevet til dig og det fungerer godt. Hun spurgte en dag om jeg ville putte hende og det gik rigtig fint, men efter det vil hun ikke have mig til at putte igen, selvom det gik godt. Igen ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Er det ok at far gør det eller skal vi tage kampen og ændre det så jeg også putter?
Hun spørger indimellem om jeg vil putte, men når vi så er i gang så vil hun have far og jeg har hentet far fordi vi før har prøvet at tvinge igennem at det skulle være mig og det endte i nedsmeltninger og i at både jeg og vores datter ikke havde lyst til det længere. Det er hårdt at blive afvist så meget.
Så i bund og grund er jeg mest bekymret for om vores datter får lov at bestemme for meget. Grundlæggende bestemmer vi og jeg synes vi gør det ok men jeg er usikker på situationerne ovenfor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.